Arbejdskraftens frie bevægelighed hen over landegrænser skulle give Europa gode økonomiske kort på hånden. Mange kunne se frem til bedre aflønning af deres arbejdskraft, mens andre kunne se frem til større tilgængelighed til bl.a. tyske speciallæger og polske håndværkere.
Men de sociale forskelle, der stadig eksisterer mellem de forskellige folkeslag i EU, betyder, at rejsen over grænserne ofte synes for besværligt, og derfor bliver mange hjemme.
Samfundsmodeller uændret
Ifølge professor i Europa- og internationale studier Adrian Favell giver migrationen et broget billede af Europas fremtid, hvor Schengen-reglerne fra 1999 med åbne grænser og EU-udvidelsen i 2004 med ti nye medlemslande forandrede meget - men ikke alt:
»EU har en fri mobilitet, som aldrig tidligere er set. Det er et unikt sted, hvor stort set alle frit kan flytte sig, søge arbejde eller forfølge deres drømme. For eksempel har østeuropæere fået nye muligheder og indskudt flere ressourcer. Men alligevel har de enkelte lande bevaret deres egne samfundsmodeller med velfærd og borgerskab. Det har forstyrret vores livsstil overraskende lidt,« siger Favell.
Over de seneste 10 år har Adrian Favell ført det internationale forskningsfelt 'migration' nye steder hen. Hans forskning har udviklet sig til en slags mikroskop, der nu 'zoomer ind' på, hvordan den enkelte europæers liv påvirkes af langsigtede sociale og økonomiske forandringer.
Set ud fra migranternes udfordringer bør vi ikke forvente uafbrudt økonomisk fremgang og åbenhed i Europa. De støder hovederne ind i nationale forskelle og europæiske velfærdsstater, der ikke er gearet til, at folk migrerer på tværs af landegrænser.
Adrian Favell
»Set ud fra migranternes udfordringer bør vi ikke forvente uafbrudt økonomisk fremgang og åbenhed i Europa. De støder hovederne ind i nationale forskelle og europæiske velfærdsstater, der ikke er gearet til, at folk migrerer på tværs af landegrænser. Der er forskelle og procedurer, som næppe vil blive udjævnet i fremtidens Europa,« forudser Adrian Favell.
Kulturelle barrierer
Indtil videre har Europas åbne grænser langt fra fået antallet af migranter til at eksplodere.
De fleste europæere krydser grænserne for at shoppe, studere eller arbejde, men det er et forsvindende fåtal - én ud af halvtreds -, der bosætter sig uden for sit fødeland.
For at forstå hvorfor de åbne grænser har en så begrænset effekt, har Adrian Favell kombineret store befolkningsundersøgelser og studier på tværs af Europas historie med etnografiske metoder. Ligesom etnograferne i lange perioder lever tæt sammen med det folk, de vil beskrive, flyttede Favell ind hos nogle af de migranter og forretningstalenter, som storbyen Amsterdam tiltrækker.
»I Amsterdam er det let at få job, men svært at leve. Mens den hollandske hovedstad med alle sine banker, medicinal- og kommunikationsvirksomheder er afhængig af en stor økonomisk åbenhed, der giver menneskelige ressourcer og arbejdskraft, så er der samtidig kulturelle barrierer, som på længere sigt får mange af migranterne til at opgive og rejse hjem. Finansfolkene troede oftest, at deres CV var den eneste begrænsning i deres muligheder - men så stod de pludselig i organisationer med en helt anden livsrytme, et nyt sprog, besværet med at arrangere børnepasning, problemer med at få en fod inden for på det hollandske boligmarked etc. Holland fungerer som en klub, der i høj grad ønsker sig nye medlemmer, men hvor jargon, indforståede jokes og spilleregler gør det meget svært at få indløst kontingent,« fortæller Favell.
Europa bliver ikke fladt
Idéen om et 'fladt Europa' er ikke særlig realistisk. Langsigtede økonomiske teorier har givet gode forklaringer på, hvorfor folk migrerer - men med dem kunne vi ikke registrere de kulturelle forbehold, der på trods af de økonomiske fordele alligevel begrænser, hvor frit mennesker bevæger sig.
Adrian Favell
Problemerne med at finde en lejlighed eller få et nyt job uden personlige kontakter, findes for migranter i det meste af Europa.
I 1990'erne vurderede forskere i migration ellers optimistisk, at forandringer i EU-love, grænsepolitik og en globaliseret økonomi i løbet af få år ville få Europa til at ligne USA. Vi ville få et meget åbent og 'fladt' fælles arbejdsmarked, hvor hovedparten af EU-borgere havde skiftet arbejdsland og ville leve uden ret store kulturelle forskelle. Den drøm punkterer Favell dog med sin forskning:
»Idéen om et 'fladt Europa' er ikke særlig realistisk. Langsigtede økonomiske teorier har givet gode forklaringer på, hvorfor folk migrerer - men med dem kunne vi ikke registrere de kulturelle forbehold, der på trods af de økonomiske fordele alligevel begrænser, hvor frit mennesker bevæger sig. Når vi nu undersøger, hvordan migranter lever og agerer i systemet, så ligner Europa ikke USA. Det er måske ikke så skidt. I Europa tillader forskellene på landene også en økonomi, der er mere solid end den amerikanske. Europæere får trods alt flere muligheder, mens de stadig kan drage nytte af velfærd og samfundsstrukturer, som virker,« opsumerer Adrian Favell.
Lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet
