Patienter oplevede både færre depressionssymptomer, mere optimisme og bedre funktion i hverdagen, efter at have gennemført sådanne opfølgende samtaler.
Det fremgår af en ny norsk ph.d.-afhandling, som forsker og psykotraumatolog Laila Skogstad står bag.
Hun har undersøgt posttraumatiske stresssymptomer efter ulykker og skader – og effekten af bearbejdningssamtaler med sygeplejersker.
Vågne patienter indlagt på Akutmodtagelsen ved Oslo universitetssygehus, mest folk, der var kommet til skade i trafikken, danner grundlaget for den nye forskning.
Cirka 35 patienter deltog i op til 6 samtaler på cirka én times varighed.
Samtalerne fandt sted 1-3 måneder, efter ulykken var sket.
Skadede patienter bør få opfølgningstilbud
Laila Skogstad mener, at det er vigtigt at identificere også lettere skadede patienter, som har psykosociale udfordringer, og at disse bør får et opfølgningstilbud efter ulykker.
»Et sådant tilbud findes ikke i dag, men et ambulant tilbud, som varetager de psykosociale udfordringer efter en ulykke eller skade, burde være blevet afprøvet,« siger Laila Skogstad til forskning.no.
»I dag kan skadede patienter opdages af fagfolk på sygehuset, hvis man ser, at de kæmper meget, eller at de selv klart giver udtryk for, at de har behov for at snakke,« fortsætter hun.
Men ganske mange lettere skadede tager hjem fra sygehuset efter nogle timer eller måske en dags observation.
»Dermed bliver de ikke henvist til en fagperson, hvis ikke behovet anses som presserende på stedet.«
Samtaler med sygeplejersker hjalp ikke på flashbacks
Laila Skogstad viser i sit studie, at patienter kan lukrere på samtalerne med akutsygeplejersker – selvom symptomerne på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) ikke bliver væsentligt reduceret.
»Mens færre depressionssymptomer, øget optimisme og bedre funktion i hverdagen bidrog til selvoplevet bedring, havde samtalerne ingen effekt målt ud fra undgåelsesadfærd og flashbacks fra ulykken,« siger hun.
Posttraumatisk stress, angst og depression er noget mange lider af efter en ulykke, selvom de ikke nødvendigvis har fået diagnosen PTSD.
Selvom de fleste deltagere i Laila Skogstads studier fik lettere fysiske skader, kan selve oplevelsen være meget skræmmende.
»Noget af grunden til, at vi ville forske i dette, er, at vi ved, at en stor del lider. Patienterne får kun i lav grad opfølgning. Måske snakker nogen med deres praktiserende læge. Andre kan have behov for yderligere opfølgning og bør henvises til distriktspsykiatriske centre.«
»Disse centre prioriterer mere akut alvorlig psykiatri, som psykoser og selvmordsrisiko. Men kan man dæmpe lidelser på et tidligt tidspunkt, kan man også hindre, at de udvikler sig til større problemer,« siger Laila Skogstad.
70 procent tilbage i arbejde et år efter
Halvdelen af patienterne kæmpede med posttraumatiske stresssymptomer en måned efter ulykken.
Efter et år havde en ud af fire patienter symptomer på et vedvarende højt eller stigende niveau.
Samtidig skal det også nævnes, at efter et år var 70 procent så meget i bedring, at de var tilbage på samme niveau med arbejde eller studier, som før ulykken.
Lavt uddannelsesniveau og personer uden arbejde eller studie, samt dem med tidligere psykiske problemer, oplevede oftere et øget stressniveau et år efter.
Blandt andre faktorer, som kan forklare stress, er stærke sanse- og eller følelsesmæssige oplevelser i forbindelse med selve ulykken eller på sygehuset.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
