Memeorér det! Ny forskning viser, at memes løfter læring

Ud med den sorte skole, repetitiv terpning af fotosyntesen og undervisning à la lektor Blomme. Og ind med ‘memes’.

I hvert fald hvis komplekse emner skal glide lettere ned og ind i hjernerne på studerende født mellem 1995-2012, den såkaldte generation Z, som lige nu fylder klasseværelser og auditorier.

Det tyder et nyt studie på.

I det har forskerne sat fokus på memes - billeder og videoer med tekst skrevet henover, som spredes løs af især unge på sociale medier. Og konkret på, hvordan det påvirker de studerendes indlæring, motivation for faget og tiltro til egne evner at flette de visuelle hjælpemidler ind i den naturvidenskabelige undervisning.

»Jeg er selv født i 1997 og er derfor også generation Z’er, måske i den lidt ældre ende,« indleder Alyanna Carlos. Hun har netop afsluttet sine studier i 'science education' ved Ateneo de Manila University med et speciale, der blev til det nye studie udgivet i Asian Journal of Biology Education.

»Memes er blevet en vigtig del af min hverdag og en måde at kommunikere og knytte mig til mine jævnaldrende. Da jeg begyndte at undervise, var det naturligt for mig at inkorporere dem i mine PowerPoints for at gøre lektionerne mere relevante for mine studerende.«

Hun bed mærke i, hvordan memes lykkes med at både fange og generobre opmærksomheden hos de studerende.

Derfor satte hun sig for at undersøge effekterne af de ofte humoristiske små indslag.

Et materiale med potentiale

I det nye studie delte hun og en kollega 6 klasser med i alt 243 filippinske gymnasiestuderende ind i 2 grupper: Dem, der fik krydret undervisningen i biologi med memes, og en kontrolgruppe, der blev undervist med identisk materiale, men renset for de visuelle indspark.

Eleverne skulle igennem komplekse emner som celledeling, DNA og RNA og de mendelske arvelove. De blev testet før og efter på tre parametre, nemlig deres holdning til og motivation for faget, tro på egne evner og faglige præstation.

Resultatet var tydeligt: Gruppen, der fik undervisningen krydret med memes, fik både et mere positivt syn på biologi, mere tillid til, at de kunne finde ud af faget, og de klarede sig også markant bedre i den faglige test sammenlignet med kontrolgruppen. Faktisk havde de 21 procent flere korrekte svar.

»På den ene side vidste jeg, at studerende godt kan lide memes, og at de potentielt kunne gøre undervisningen mere engagerende og interessant,« siger Alyanna Carlos.

»På den anden side forventede jeg ikke at se en så tydelig og målbar forbedring i de studerendes indlæring. Det var meget opløftende at se, at noget, der er så kulturelt oppe i tiden, kunne have en så positiv effekt i klasseværelset.«

Også Sabrina Vitting-Seerup, adjunkt i forskningsformidling ved Københavns Universitet, lovpriser memes’ fortrin i formidling.

»Memes er altså bare ret smarte,« indleder hun.

For hende er det derfor »ikke så underligt, at de virker«, lyder hendes kommentar på resultatet af det nye studie.

Memes har en lang række fordele

Men hvad er det så, memes kan?

For generation Z er det en let genkendelig genre med en ofte fast struktur, opsummerer Sabrina Vitting-Seerup (se faktaboks om memes).

Og så fungerer de, når de trækker på kulturelle referencer og en kontekst, som de studerende forstår.

»Engang lavede jeg et meme baseret på Sex & the City for mine bachelorstuderende. Men det har de jo ikke set så religiøst som den kvindelige millenial, jeg er. Så virker det jo ikke eller giver mening for dem,« siger Sabrina Vitting-Seerup.

Et meme har også en anden formidlingsfordel.

»Det fungerer som en slags meningskondensering, hvor man i stedet for at fortælle en lang historie om, for eksempel hvordan vi i Danmark traditionelt ser politibetjente som nogle rare mennesker, der er sat i verden for at hjælpe os, mens det er noget helt andet i USA, fordi bla bla bla…«

I stedet kan man formidle pointen klart og koncist med et meme - eksempelvis sådan her:

Memes er både nemme og gratis at lave

Memes sammensætter viden med følelser som eksempelvis humor. Forskning viser, at den kobling hjælper os med at huske det, der bliver formidlet, i bedre og længere tid, forklarer Sabrina Vitting-Seerup.

Samme resultater kan man også få med historiefortælling og animationsbilleder i undervisningen.

»Men det fede ved et meme er, at det er nemmere at lave. Man behøver ikke en uddannelse fra The Animation Workshop i Viborg for at lave et godt videnskabeligt meme,« siger hun.

»Og så spiller memes på intertekstuelle referencer, der giver en positiv oplevelse af: ’jeg forstod den joke!' Den følelse elsker mennesket.«

De giver en visuel krog og indgang til noget svært tilgængeligt viden eller materiale, den enkelte elev så kan arbejde videre med eller vende tilbage til, fortæller hun.

Hvis man i undervisningen allerede har set nedenstående meme af Oprah, så mindes man måske memet, næste gang det handler om DNA-replikation. Og laver koblingen til det faktum, at begrebet dækker over DNA, der kopierer sig selv:

Memes kan netop nedbryde komplekse koncepter i mere fordøjelige, relaterbare bidder, tilføjer Alyanna Carlos.

»Forskning tyder også på, at inkorporering af memes kan være en nem og billig måde at gøre eleverne mere investerede i undervisningen, uden at du behøver at give hele pensum en overhaling,« siger hun og supplerer:

»Memes er mere end humor, fordi de udnytter kulturel relevans og kortfattet kommunikation. De forbinder abstrakte koncepter med oplevelser i den virkelige verden.«

Skal vi bare rette os efter generation Z?

Memes er altså noget, der i særlig grad appellerer til generation Z, opsummerer Alyanna Carlos.

»De er dybt forankrede i generationens kultur som en måde at kommunikere tanker og ideer hurtigt og med humor.«

En generation, der bliver klandret for ikke at kunne koncentrere sig, at være alt for digitalt indfødte og afhængige af en skærm.

Livet er bare op ad bakke, og det er det også nogle gange at forstå begreber og processer i videnskabens verden som celledelinger, mørk energi og reaktionsligninger.

Så skal undervisere bukke under for generation Z’s særlige tilbøjeligheder fremfor at stå fast på, at nogle gange kræver indlæring en smule sort skole og det at sætte sig ned med næsen begravet i en bog?

Det har ifølge Sabrina Vitting-Seerup været modbevist i årevis inden for kommunikation, at de gamle transitionsmodeller, hvor information går en lineær vej fra afsender til modtager, ikke er effektivt.

»Aktiv deltagelse giver mening for læringen. Men hvis du først står og snakker på eleverne i 60 minutter om RNA-strukturer i et sprog, de aldrig har hørt før, og så sender dem ud i grupper, så tror jeg nok, de hopper på TikTok, BlueSky eller hvor de nu er henne for tiden i stedet,« siger hun.

»For hvordan skal de kunne følge op på at være talt helt i sænk på et sprog, de ikke forstår?«

Også Alyanna Carlos argumenterer for, at undervisere skal tilpasse deres pædagogik og strategier til, hvordan elever lærer i dag.

»Og det er meget anderledes end for den generation af elever, der var for et årti siden.«

Du kan se en samling af videnskabelige memes indhentet på internettet - og nogle lavet af redaktionen her på Videnskab.dk selv. Se, om du kan spotte hvilke: