Medieverdenens blodbad bliver værre

Vi befinder os midt i en af de største og mest paradoksale forandringer af tilværelsen som oplyst borger i demokratiet:

Samtidig med, at vi alle er mere informerede end nogensinde før, og har langt nemmere adgang til information fra web, Facebook, radio, fjernsyn, aviser, gratisaviser og apps, kæmper de store nyhedsproducerende medier en kamp på liv og død, netop fordi vi har adgang til alt altid.

Det viser en ny undersøgelse fra Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford, forfattet af Rasmus Kleis Nielsen, adjunkt i kommunikation ved RUC.

I rapporten Ten Years that Shook the Media World gennemgår han udviklingen i forskellige mediebrancher i otte forskellige lande over perioden fra 2000 til 2009.

Google og Facebook stjæler annoncekronerne

Rapporten viser at mange mediebrugeres vaner stadig er domineret af ”gamle” medier som lineært fjernsyn, FM-radio, og papiraviser. Og selvom annoncekronerne er på vej over på digitale platforme som web og mobil, halter disse platformes annonceandel stadig efter hvor stor en del af vores medieforbrug, de egentlig repræsenterer.

Det betyder, at de annoncekroner og læsertal der engang kunne finansiere en stab af journalister ikke længere findes i samme grad. I stedet er annoncørerne rykket til Google og Facebook og aviserne er endt i en dødsspiral, hvor de enten forærer deres journalistik væk på nettet eller kun bliver læst af et uddøende segment af abonnenter.

»Det er alvorligt, fordi langt det meste af den journalistisk man ser i tv, læser på nettet eller hører i radioen stammer fra aviserne,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Demokratisk problem at medier er trængte

Det er et demokratisk problem, mener han, for uanset, hvor ringe tillid man har til journalister, og uanset hvor platte, man mener mange nethistorier er, så er det stadig journalister, der sørger for at befolkningens informationsniveau er højt og at magthaverne ikke slipper af sted med hvad som helst.

»Når nyhedsmedier lever op til deres rolle i demokratiet bemyndiger de folket ved at holde dem orienteret om offentlige spørgsmål. Når 11. September finder sted er journalisterne de første, der besvarer og offentliggør spørgsmålene, hvem, hvad, hvor, hvornår. Når noget tilsyneladende trivielt, men potentielt vigtigt finder sted i byråd, bestyrelser, fagforeninger eller andre steder, så er det journalister der har en professionel egeninteresse i at lytte til parterne og nogle gange bringe emner af offentlig interesse ud til et langt større publikum,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

TV-kanaler taber mere publikum end aviserne

Udviklingen hører sammen med internettet, men nettet er langt fra den eneste årsag til avisernes nedtur.

Siden 2. Verdenskrig har aviser i England, Frankrig og USA oplevet oplagsfald, og siden 1980’erne har aviser i Finland, Tyskland og Italien haft dalende oplag. Før år 2000 var nedgangen på 5-10 procent om året, og efter år 2000 og nettets almene udbredelse er nedgangen accelereret til 10-20 procent. Nedgangen var altså allerede i gang inden 00’erne, hvor nettet for alvor blev udbredt.

Fra år 2000 til 2009 steg andelen af amerikanere på nettet fra 43 procent til 75 procent. Samtidig faldt amerikanske avisers oplag med 25 procent, avisindustriens samlede indtægt faldt med 36 procent og den journalistiske stab faldt med 17 procent. Men perioden var ikke kun præget af internettets udbredelse, den var samtidig præget af to store økonomiske kriser, først dot.com crashet og siden finanskrisen, og en skærpet kamp om opmærksomhed.

For eksempel var der fem tv-kanaler i Indien i år 2000 og i dag er der over 700. De største tv-stationer har da også oplevet store fald i seertal i perioden. Faktisk er faldet i seere langt større end faldet i avislæsere. For eksempel tænder 33 procent færre amerikanere for de tre største tv-kanaler, i England gælder det 30 procent og i Finland og Frankrig er det 25 procent færre seere.

Det er dog stadig muligt at nå et massepublikum. Begivenheder som 11. September og åbningen af OL i Beijing i 2008 samlede næsten hele verden.

I alt er der flere der lytter, læser og ser

Hvis man ser på den samlede andel af læsere og seere, så ser billedet bedre ud. En tv-station som BBC nåede i 2010 81 procent af den britiske befolkning via tv, radio og net.

På samme måde når avisen New York Times, selvom den er hårdt ramt af annoncenedgangen, en samlet læserskare via apps, web, internationale udgaver og oversatte artikler, der er langt større, end printavisens læsertal nogensinde har været.

I stedet for at få al vores information fra en nyhedskanal mikser vi mellem nye og gamle medier. Men ikke så høj grad som man skulle tro, når man overvejende færdes i en digital verden. Når befolkninger i forskellige lande skal rangordne, hvor de primært for deres nyheder fra, så nævner langt størstedelen fjernsyn efterfulgt af aviser og internet relativt langt efter.

Nordeuropæiske aviser er godt rustet

I en multinational undersøgelse fra 2006 nævnte 50-60 procent i lande som USA og England fjernsyn, efterfulgt af 20 procent der nævnte tv og 10 procent der nævnte internettet. Nyere undersøgelser viser, at internettet vinder mere indpas, men at udviklingen ikke går så hurtigt som mange tror. Tallene viser også, at når folk får nyheder fra nettet, så er det typisk fra de store nyhedsleverandørers hjemmesider.

Rasmus Kleis Nielsen mener, at især nordeuropæiske aviser, hvis forretningsmodel består af lige dele annoncer og abonnenter, stadig kan nå at opbygge nye, stabile forretningsmodeller med mindre indtjening.

»Aviser har tidligere været drevet og kan også i fremtiden blive drevet på en spinklere grundlag, end det som har været normen i visse dele af den vestlige verden. De typiske nordeuropæiske aviser, der er baseret på en abonnementsmodel, har klaret situationen bedst, og med deres gode brand og stærke nyhedsredaktioner er de rustet til at finde en vej frem mod en mindre forretning på flere platforme,« siger Rasmus Kleis Nielsen.

Fremtidens mediebillede bliver helt anderledes

Rapporten konkluderer, at den stadig tiltagende digitalisering af både mediebrug og annoncering i de kommende år vil stille eksisterende medievirksomheder overfor endnu større forretningsmæssige udfordringer, end de allerede har konfronteret. Digitaliseringen vil udfordre eksisterende former for nyhedsjournalistik og mediepolitik i endnu højere grad, end de digitale mediers første år har gjort.

»Selvom det er gået hårdt for sig allerede, er vi kun begyndt at kunne ane de fulde implikationer af nye digitale teknologier for vores mediebillede,« siger Rasmus Kleis Nielsen og tilføjer:

»journalister, medieledere, og mediepolitikere bliver nødt til at konfrontere det faktum, at morgendagens medier bliver radikalt anderledes end dem, vi har arvet fra det 20. Århundrede.«