EM-slutrunden i Schweiz og Østrig er i fuld gang. Mens spillerne kæmper for hæder på grønsværen, og fodboldfans møver sig sammen i sofaen eller mødes foran en skærm et sted i byen, hopper forskerne i arbejdstøjet og analyserer det hele fra sidelinjen.
I dette særlige EM-tema kan du læse dig til, hvordan en slutrunde kan sætte gang i alt fra integration og forståelse over forskning til had og vold i gaderne.
Du kan få svar på, hvor længe din favoritspiller er ude med den skade, han fik i aftenens kamp, og du kan finde ud af, hvorfor kvinder egentlig hader fodbold - samt få en forklaring på, hvorfor fodbolden opfører sig så underligt, når den flyver gennem luften.
Sæt dig til rette og klik dig med videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk på en oplysende og mytedræbende tur rundt i fodboldlandskabet både på og uden for banerne i Schweiz og Østrig.






























