Vi er ved kvartfinalen mellem England og Portugal under VM i fodbold 2006. Der hviler et stort pres på Englands målmand, Paul Robinson. Portugal er foran 2-1.
Der er straffespark, og hvis Robinson kan tage skuddet fra Portugals stjerne, Cristiano Ronaldo, har hans hold stadig en chance.
Ronaldo skyder til sin højre side. Robinson kaster sig til sin højre side. Bolden går ind.
Englænderne ærgrede sig selvfølgelig over, at Robinson kastede sig til den forkerte side i målet. Men i virkeligheden gjorde han kun, hvad hans hjerne var forprogrammeret til, skriver Association for Psychological Science.
»Det er virkelig opsigtsvækkende. Selv i den her virkelig tilspidsede situation, bliver et menneske påvirket af biologiske faktorer,« siger Marieke Roskes, der forsker i kreativitet ved Universitet van Amsterdam.
Målmænd fortæller os nyt om hjernen
Marieke Roskes og hendes kolleger har ifølge APS forsket i straffespark ved VM. Historien melder ikke noget nærmere om hvordan, men forskerne skulle efter sigende have fået ideen til undersøgelsen på en bar.
Forskningen kaster nyt lys over, hvordan vores hjerner fungerer, når vi virkelig ønsker, at noget bestemt skal ske.
For det har vist sig, at fodboldspillere opfører sig som mange andre levende væsner, der er under pres.
Hunde og tudser er også højreorienterede
Forskningsstudier har vist, at både mennesker og dyr bliver fokuseret mod højre, når de virkelig vil have succes med det, de laver:
-
Når hunde ser deres ejere, logrer deres haler mere til høje end til venstre. Muligvis fordi de vil have opmærksomhed.
-
Tudser springer mod højre, når de kaster sig over et byttedyr.
- Og mennesker er mest tilbøjelige til at vende deres hoveder mod højre, når de vil kysse deres elskede.
Tyder på vi alle fokuserer mod højre
Ligesom tudser og hunde ønsker målmænd virkelig, at de opnår det, de ønsker.
Der er normalt stor forståelse for, at en målmand som Paul Robinson ikke kan tage en bold. Men der hviler alligevel et pres på hans skuldre.
»Målmanden er den eneste, der kan generobre chancen for at vinde kampen. Så hvis han tager bolden, bliver han en helt,« siger Marieke Roskes.
Hun mener, forskningen tyder på, at alle mennesker bliver højrefokuserede, når de arbejder for noget i en tilspidset situation.
