Lorterullende insekt og gasmaske-BH: Oplev verdens mest fjollede forskning live

Hvor åndssvage ting kan videnskabsfolk forske i? Hvad siger du til fiskeprutter? Eller BH’er, der kan fungere som gasmasker? Eller homoseksuelle nekrofile gråænder?

Man skulle måske ikke tro det, men alle tre forskningsprojekter har modtaget en fin forskningspris. Ok, fin er måske så meget sagt, men i hvert fald en forskningspris: Ig Nobel.

Hvert år bliver den uddelt ved en ceremoni på verdens fineste universitet, Harvard. Nogen kalder prisen en parodi på den højt respekterede Nobelpris. Men Ig Nobel-prisen har skam et ædelt formål: Den gives til forskning, der får os til at grine – for så at vække eftertanke. Nu har du mulighed for selv at opleve både grinet og eftertanken, for snart får København besøg af et Ig Nobel-show.

»Ig Nobel har nogle små turneer, hvor tidligere prisvindere tager rundt og fortæller om deres forskning. Og sådan et har jeg inviteret til København,« fortæller lektor i marinbiologi ved Syddansk Universitet, Magnus Wahlberg, der selv har modtaget prisen for sin banebrydende forskning i fiskeprutter.

»Stifteren af prisen, Marc Abrahams, kommer. Og så vil jeg selv og tre-fire andre prismodtagere fortælle om vores forskning og hvordan det er at få prisen,« fortæller Magnus Wahlberg.

Gasmaske-BH vækker til foruroligende eftertanke

Showet ruller ud over scenekanten søndag 22. Juni og tirsdag 24. klokken 19:00-21:00 ved Ny Carlsberg Vej i København. Og publikum kan forvente sig forskningsformidling ud over det sædvanlige.

Dr. Elena Bodnar fra USA vandt I 2009 sundhedsprisen for en BH, der i en nødsituation kan forvandles til to gasmasker. Hun er læge og forsker i katastrofer.

»Det kan godt være, at det ikke lyder så seriøst, men hvis der skulle opstå et giftgasangreb i Danmark, ville vi være glade for at have sådan nogle BH’er. Der findes godt nok en gasmaske pr. indbygger i landet, men ved vi overhovedet hvor de er? Og vil vi kunne få fat i dem, inden det er for sent?«

»Ideen er, at alle kvinder i Danmark skal gå med gasmaske-BH. Så ved et gasudslip kan de tage en skål til sig selv og give en til manden ved siden af. Elena Bodnar fik idéen efter Tjernobylkatastrofen, hvor ingen var ordentlig forberedt. Så selvom man først griner af forskningen, vækker den også stof til eftertanke, for hvordan vil vi egentlig overleve et gasangreb?« siger Magnus Wahlberg.

Et forskerteam fra universitetet i Lund opdagede, at biller, der ruller store kugler af lort foran sig, navigerer efter stjernerne. Det fik de biologiprisen for i 2013.

»Man har aldrig hørt om et insekt, der kan navigere efter stjernerne. Opdagelsen har ikke haft de store politiske konsekvenser – men den får os til at tænke, for det er da utroligt!« siger Magnus Wahlberg.

Han mener, at prisen er en virkelig god opfindelse, fordi den først bekræfter folks fordomme om, at forskning er ligegyldigt – men så alligevel får dem til at se det fantastiske i resultaterne.

»Man bliver som forsker ofte spurgt: Hvad kan man bruge din forskning til? Hvorfor dog arbejde med det? Men når man tænker sig om, kan man se, at forskning meget tit er meget vigtig, selvom den også er lidt sjov,« siger Magnus Wahlberg.

Sildeprutter udløste storpolitisk krise

Magnus Wahlbergs egen forskning i fiskeprutter kan måske også virke latterlig i første omgang. Men faktisk kunne den have forhindret en diplomatisk krise mellem Sverige og Rusland – og sparet den svenske stat for et par hundrede millioner kroner på forsvarsbudgettet.

»Det svenske forsvar gav os til opgave at finde forklaringen på nogle lydmålinger fra 1980erne, som de med urokkelig sikkerhed mente, var lyde fra russiske ubåde. Da lydene blev opdaget, begyndte Sverige nogle store ubådsjagter, og udenrigsministeren kritiserede Rusland for at have ubåde i svensk farvand. Men efter den kolde krig var lydene der stadig.«

»Man tænkte sig om. Hele den russiske ubådsflåde lå på land, så lydene måtte stamme fra noget andet. Der blev nedsat en kommission, og vi kom på opgaven. Vi sad i Stockholm og lyttede til de fortrolige lyde. Men vi kunne straks sige, at de ikke stammede fra en ubåd. Vi tog hjem, og så gik der ikke langt tid, før vi kom frem til, at lydene stammede fra sild, som pruttede.«

»Hvis vi bare havde beskrevet fiskeprutterne noget før, kunne man have haft et par hundrede millioner ekstra på det svenske forsvarsbudget. Og Sverige og Rusland ville have et bedre forhold mod slutningen af den kolde krig. Historien havde udløst en diplomatisk krise mellem de to lande.«

»Så nogle gange er selv de mest pudsige opdagelser vigtige,« siger Magnus Wahlberg.

Mød verdens første homo-nekrofile gråand

Det måske mest bizarre indslag i Ig Nobel-showet bliver præsenteret af den hollandske forsker Kees Moeliker, der har beskrevet et tilfælde af homoseksuel nekrofili hos gråænder.

»Han er en meget dygtig ornitolog, som en dag fandt en død – mandlig – gråand i kanten af en sø. Han sad og kiggede på den, da en anden mandlig gråand gik op på den døde og parrede sig med ham. Det er det første registrerede tilfælde af homoseksuel nekrofili i dyreriget.«

»Man kan diskutere, om det er vigtigt eller ej. Men i hvert fald kan det få os til at overveje vores syn på seksuelle afvigelser: Hvis den slags er naturligt hos dyr, hvad er så naturligt hos mennesker?« siger Magnus Wahlberg.

Ikke helt så fint som den rigtige Nobelpris

Det er modigt, at Kees Moeliker, Magnus Wahlberg og de andre forskere tør stille op og lade sig forbinde med Ig Nobel. Nogle forskere takker nej til prisen, fordi de føler, at deres arbejde bliver latterliggjort.

»Men sådan oplever jeg det ikke,« siger Magnus Wahlberg.

»Det gode er, at prisen bliver givet til noget seriøst – ikke en farce. Selvfølgelig er det ikke helt så fint som at få den rigtige Nobelpris. Man får heller ingen penge. Men det skaber en masse opmærksomhed.«

»Du får en masse omtale – og jeg har fået mulighed for at fortælle om min forskning mange gange. Samtidig mener jeg, at Ig Nobel er en god repræsentant for videnskaben. Forskning skal være fascinerende og sjovt men også have mening. Ig Nobel kombinerer de elementer rigtig godt, så jeg er meget glad for at have fået prisen,« siger Magnus Wahlberg, der vandt biologi-prisen i 2004.

Det er gratis at være publikum til showet.