Livstilfredshed og alderdom går hånd i hånd i Danmark

Du har måske hørt budskabet før: I Danmark bliver vi ikke bare ældre og ældre, nutidens ældre forbliver også funktionsdygtige i flere år, efter at vi trækker job-stikket og hengiver os til vores otium.

Og ikke nok med det, så stiger nutidens ældres tilfredshed med deres liv også i takt med den øgede alderdom.

»Udseendet krakelerer og man får rynker, men jo ældre, man bliver, jo mere bevidst skal man være om det indhold, der er indeni, for det er det, der er det vigtigste,« siger Susse Wold i en video produceret af forskningsprojektet CHALLENGE ved Center For Sund Aldring på Københavns Universitet.

I denne artikel fokuserer vi netop på det, der er indeni: Hvordan det står til med de ældres sundhed og livstilfredshed.

I Danmark bliver vi ældre - og ældre er lykkeligere

Ligesom i resten af verden bliver vi i Danmark ældre og ældre.

Middellevetiden (se boks) er blevet forlænget med 3 år for hvert årti, der er gået siden 1950, viser WHO’s årlige 'World Health Statistics'-rapport fra 2016.

Derudover stiger den andel af restlevetiden for 50- og 65-årige danskere, hvor vi hovedsageligt er sunde og har en høj livstilfredshed, også, har forskere fundet ud af.

»I Danmark har vi fundet en stærkere stigning i antallet af gode eller sunde leveår end stigningen i middellevetid generelt,« fortæller Bernard Jeune, der er lektor emeritus ved Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, til Videnskab.dk.

Sammen med en række kollegaer publicerede han i 2015 en videnskabelig artikel i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health.

Her konkluderer de, at fra 2004 til 2011 er middellevetiden for en kvinde i 50’erne steget med et år, imens antallet af gode år steg med 1,8 år.

For 50-årige mænd i samme periode steg middellevetiden 1,2 år og antallet af gode år med 2,1 år.

»Sådan har udviklingen været i snart tyve år, men om det fortsætter, kan vi ikke sige,« fortæller Bernard Jeune.

Unge og ældre er glade, midaldrende skraber bunden

At livstilfredsheden stiger i alderdommen er ikke nogen stor nyhed i sig selv.

For over ti år siden, tilbage i 2008, skrev Videnskab.dk om den såkaldte ‘U-model’, der beskriver, hvordan vores opfattelse af at have en god livstilfredsheden, ændrer sig med de forskellige generationer.

Den høje livstilfredshed topper blandt unge, dykker blandt de 40-årige og stiger markant igen blandt de ældre, viser U-modellen.

»I Danmark har vi fundet, at livstilfredsheden stiger med årene. Det betyder ikke, at din funktionsevne ikke kan være faldende, men det går ikke nødvendigvis ud over din tilfredshed med livet,« siger Bernard Jeune.

Og det er måske ikke så mærkeligt, ifølge Bernard Jeune. For årene fra 30 til 50 er som regel de år, hvor vi er mest pressede, både på karrieren og hjemmefronten, og skal yde allermest.

Lykken tilsmiler de rige

Tendensen til, at en større og større del af alderdommen er karakteriseret af sundhed og livstilfredshed, hersker dog kun i en lille del af verden: I det velpolstrede vesten.

Selvom gennemsnitslevealderen stiger, og dødeligheden falder på verdensplan, er det langt fra normen i verden, at ’flere leveår’ er lig med ’flere gode leveår’.

I 2015 publicerede forskere fra Storbritannien og USA et internationalt overblik over forskningen i ældres velfærd i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Det viste, at folks egen opfattelse af deres livstilfredshed følger U-modellen, men kun i engelsktalende høj-indkomstlande – lande, der minder om Danmark.

»Hvis du ser på denne tendens på globalt plan, er landene, der følger U-modellen, næsten helt sikkert i undertal,« siger Andrew Steptoe, der er førsteforfatter på The Lancet-studiet, til Videnskab.dk.

Han er psykologiprofessor og leder af Department of Behavioural Science and Health’s forskningsafdeling på University College London.

Andrew Steptoes studie peger på, at U-modellen ikke holder i tre andre regioner af verden:

• Tidligere sovjetlande og Østeuropa
• Afrikanske lande syd for Sahara
• Latinamerika og de Caribiske øer

Her falder folks opfattelse af deres eget helbred og livstilfredshed, i takt med at de bliver ældre.

»Faktisk er dette mønster mere, som man ville forvente. Ældre mennesker gennemlever alvorlige livsbegivenheder, så lidt forsimplet kan man sige, det er mere naturligt, at følelsen af tilfredshed falder med alderen,« siger Andrew Steptoe.

Derudover har forskere fundet, at folks egen opfattelse af deres livstilfredshed er meget forbundet med social ulighed, hvilket forklarer, hvorfor svarpersoner i lavindkomstlande angiver at have en lavere livstilfredshed end i højindkomstlande.

I boksen under artiklen kan du læse mere om de forhold, der gør, at ældre i tidligere sovjetlande og afrikanske lande syd for Sahara samt Latinamerika og Caribien angiver at have en mindre tilfredshed med livet end ældre i vesten.

Og i artiklen En god og sund alderdom måles forskelligt på verdensplan kan du blive klogere på, hvordan forskerne egentlig måler, hvad der er sund alderdom, og hvorfor der er mange faktorer at tage hensyn til.

Den sociale ulighed er relativ

I forhold til de afrikanske lande syd for Sahara ser Danmark ensartet ud, og der er mindre forskel på rig og fattig.

Men den sociale ulighed herhjemme har stadig stor betydning for, hvordan livet som ældre udformer sig.

»Det handler ikke om at underkende forskellen på Danmark og lande i andre verdensdele, men der består stadig en relativ ulighed indenfor Danmarks grænser, ligesom i hvert andet land,« siger Rikke Lund til Videnskab.dk.

Hun er professor ved Afdeling for Social Medicin og tilknyttet Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, hvor hun forsker i, hvordan social ulighed påvirker vores alderdom.

»Både dansk og international forskning peger på, at folk i 50-60 års-alderen fra lavere sociale klasser har dårligere funktionsevne end folk fra højere sociale klasser,« fortæller Rikke Lund.

En persons funktionsevne har betydning for, hvor længe man lever, hvornår man bliver syg, og hvor længe man kan klare sig uden hjælp.

Begrænset funktionsevne kan eksempelvis betyde, at man har svært ved daglige aktiviteter som at tage tøj på, gå i bad og købe ind.

Folks håndgrebsstyrke afslører deres funktionsevne

At funktionsevnen er påvirket af ens sociale klasse betyder indirekte, at ens tilstand i alderdommen blandt andet afhænger af, hvor lang en uddannelse man har, og hvor mange penge man tjener.

»Vi har blandt andet testet folks håndgrebsstyrke, som udtryk for funktionsevne. Her kan vi se, at ældre fra lavere sociale klasser har svagere styrke,« fortæller Rikke Lund.

Der er mange måder at undersøge funktionsevnen på, udover håndgrebsstyrke. Rikke Lund og hendes kollegaer har også målt på balanceevne og lungefunktion, foretaget kognitive tests, og indsamlet vidnesbyrd om de ældres egen opfattelse af deres helbred.

Det er dog især målinger på de fysiske evner, der viser sammenhængen mellem funktionsevne og social ulighed.

Håndgrebsstyrke siger godt nok ikke noget om, hvor tilfredse folk selv synes, de er med deres liv, men peger på, ligesom studiet i The Lancet, at social ulighed har betydning for, hvordan det er at blive ældre.

Både fra socialklasse til socialklasse i Danmark, men også på verdensplan.

LÆS OGSÅ: Har verden brug for at blive reddet?

LÆS OGSÅ: Vores ansigter kan afsløre, om vi er rige eller fattige​