Alle har hadet dem. Alle har haft dårlig samvittighed, fordi de har glemt dem. Lektiernes pligt-pisk har været svunget over alles hoveder. Men alligevel har der stort set ikke været forsket i lektier. Så ingen har vidst, om det overhovedet giver mening, at de eksisterer. Det er derfor noget særligt, at Flemming B. Olsen fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, snart er færdig med et ph.d.-projekt om lektier. Forskningsprojektet peger på en vigtig pointe: Lektier er ofte for gammeldags, og med mindre de gøres meningsfulde for eleverne, virker de ikke.
»Lektiearbejdet er ikke fulgt med tiden. Pædagogikken i gymnasiet og folkeskolen har ændret sig over de sidste mange år, så den i dag drejer sig om individet. Men lektierne følger stadig det gamle mønster, som de hele tiden har gjort. Alle elever får de samme lektier for, selvom de lærer på meget forskellige måder,« siger Flemming B. Olsen.
Han har i sit ph.d.-projekt 'Lærebøger og læringsrum' indsamlet interview-data fra omkring hundrede gymnasieelever, som han har fulgt gennem flere år. Derudover har han analyseret en række lærebøger, som han har interviewet lærere og elever om deres oplevelse af.
Lektier skal være kreative
Selvom læreren ikke kan gøre lektierne mere individuelle fra den ene dag til den anden, er der en ting, han som minimum bør gøre. Det er vigtigt, at læreren fortæller, hvorfor eleverne i det hele taget skal have de lektier for, som de har for.
»Man forestiller sig, at lektier skal læses derhjemme. Men dér er læren der ikke, og derfor får nogen elever problemer med at lave deres lektier, fordi de ikke helt ved, hvad de skal med dem. Derfor skal læreren være meget mere klar i mælet, når han giver lektier for: Hvad er det lektierne skal bruges til i undervisningen dagen efter? Og er der nogen ting, som skal nærlæses, mens andre kun skal skimmes?,« siger Flemming B. Olsen
Han mener dog, at det bedste ville være, hvis læreren formåede at gøre lektierne relevante for eleverne.
\ Fakta
/L%C3%A6ring.jpg)
»I dag lærer eleverne tit bare deres lektier udenad, og så glemmer de dem let igen. Hvis lektier derimod virkelig skal lære eleverne noget, så skal de bearbejde dem kreativt, så de bliver deres egne,« siger Flemming B. Olsen.
Involvér eleverne
En kreativ bearbejdning af lektier kunne ske ved at skabe mere sammenhæng mellem skoleliv og fritid.
»Lektierne skal i højere grad slå bro mellem det, der sker i skolen, og det der sker udenfor skolen. Det gælder om at få elevernes fritidsinteresser og hverdag til at smelte sammen med lektierne. For eksempel kunne en lektie være, at hver elev skulle finde noget på nettet, som skulle bruges i den næste dags undervisning,« siger Flemming B. Olsen.
I det hele taget bør fremtidens lektier være en del anderledes end dem, som mange elever kæmper med i dag.
»Lektierne skal give mening for eleverne, og eleverne skal selv være medskabende før de lærer noget,« siger Flemming B. Olsen.
