Børn har sjældent brug for mange rekvisitter for at skabe en hel ny verden.
Et bord bliver til et sørøverskib, en ske bliver til en sabel, en gammel gryde bliver til en hat, en lidt mørkere stemme signalerer sørøverkaptajn - og vupti - så er barnet i gang med at lege rollespil - eller dramatisk leg, som det hedder i fagsproget.
Der er store ligheder mellem det kreative samspil i børnenes lege og de processer, som opstår, når elever skriver tekster sammen, viser forskning af Alf Gunnar Eritsland og Knut Olav Kristensen fra Høgskolen i Oslo.
Forskerne har analyseret videooptagelser af børn, der leger i børnehaven, og børn, der arbejder sammen om en tekst i 8. klasse.
Resultaterne er præsenteret i en ny bog om skriveudvikling i skolen og arbejdslivet.
Udvikler fælles sprog
Allerede i småbørnsalderen etablerer børn en slags mundtlige manuskripter, hvor de forestiller sig en fiktion, de skal lege sammen i. De udvikler et sprog for den leg, de leger.
Det samme ser forskerne hos eleverne. De udvikler også et fælles sprog for de historier, de skriver sammen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Fællesskrivning er en arbejds- og indlæringsmetode, hvor eleverne udvikler en fælles tekst gennem samtale.
De planlægger og styrer skrivningen som en fælles, skabende proces.
Eleverne udforsker spørgsmål og løser problemer ved skrivningen ved at sætte ord på kundskaber, erfaringer, forestillinger, refleksioner og følelser.
»På samme måde som børn skaber indre billeder for legekammeraterne, så skaber eleverne indre billeder for læseren,« siger Knut Olav Kristensen, der er lektor ved Høgskolen i Oslo.
Eleverne snakker sammen om den historie, de skriver. Om hvordan de skal skrive den, om handlingen i historien samt om behovet for dramatiske hændelser. De kan for eksempel finde på at sige 'nu trænger vi til en brand' eller 'nu skal der snart ske en ulykke'.
Ikke klar over kreativitet
»Vi ved, at evnen til kreativt samarbejde er vigtig, når eleverne tilegner sig kundskab. Men lærerne er ikke klar over sammenhængen mellem den kreative proces i børnelege og det, der sker, når eleverne skriver tekster sammen,« siger Alf Gunnar Eritsland, der er lektor ved Høgskolen i Oslo.
Lærerne har ikke været opmærksomme nok på, hvordan børns kreative erfaringer fra legen kan bruges i undervisningen.
Forskerne mener, at eleverne skal have lov til at udforske det kreative samarbejde i undervisningssituationen ved at skrive tekster sammen - såkaldt fællesskrivning (se boks).
Så snart eleverne har lært de vigtigste, grundlæggende skrivefærdigheder, er skriveundervisningen præget af træning og slavisk gennemgang af forskellige tekstgenrer, mener forskerne.
Det er vigtigt, at lærerne kender til den dynamik, som opstår mellem elever, som skriver tekster sammen. Det kreative samarbejde har de med sig fra børnehaven, påpeger de.
Hjertesproget er vigtigt
»Jeg er ikke i tvivl om, at børn skriver bedst, når de er i kontakt med det, jeg kalder 'hjertesproget'. Det er lettere at undersøge, når børn snakker sammen eller gør ting sammen,« siger Alf Gunnar Eritsland.
Børn indretter sig nemlig hurtigt i de voksnes måder at snakke på. Når de snakker med andre børn, er de derimod optaget af involvering og af at være på samme hold. Noget, som styrker de kreative arbejdsformer.
»På den måde udvikler eleverne en kreativitet, som sikrer sprogudviklingen, også efter at de har lært de grundlæggende skrivefærdigheder,« siger han.
Efterlyser samarbejde.
»Der skal lægges mere vægt på det kreative samspil i læreruddannelsen,« siger Knut Olav Kristensen.
»Undervisningen må tage vare på det skabende udtryk, børn har i børnehavealderen,« siger han og efterlyser mere samarbejde mellem pædagoguddannelsen og læreruddannelsen.
»Vi må heller ikke svække kunstfagene, som der ellers er en tendens til i dag. Snarere burde vi styrke de kunstfaglige elementer i læreruddannelsen. Det er vigtigt, hvis man i skolen skal kunne tage vare på det skabende udtryk, børn har i børnehaven,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
