Finanskrisen har allerede kostet et stort antal danske arbejdspladser, og på mange virksomheder oplever lederne lige nu, at de tilbageværende medarbejdere er utilfredse, demotiverede, usikre på fremtiden og derfor har svært ved at koncentrere sig om arbejdet.
En stor del af frustrationerne skyldes ofte medarbejdernes oplevelse af, at deres ledere er for dårlige til at kommunikere om hele afskedigelsessituationen og om den fremtidige strategi for virksomheden. Og konsekvenserne af den utilstrækkelige kommunikation kan være store.
I værste fald sætter den gang i en negativ spiral, hvor dygtige medarbejdere vælger at søge væk, og ineffektivitet er med til at tvinge virksomheden ud i endnu en fyringsrunde.
Det påviser ph.d.-studerende Helle Kryger Aggerholm fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, i en ny ph.d.-afhandling.
»Det har overrasket mig, hvor stor betydning god kommunikation har for de tilbageværende medarbejdere. Oprindelig var det min antagelse, at det er ledelsens beslutning om at afskedige, der udløser frustrationer og gør medarbejderne uengagerede og ineffektive. Men i stedet fandt jeg ud af, at det er ledelsens mangel på dialog og formidling af, hvad der skal ske fremover, som gør medarbejderne rasende. I forbindelse med en fyringsrunde er der et stort behov for, at lederne træder i karakter,« siger Helle Kryger Aggerholm.
Topledere skal være mere opmærksommme på kommunikation
Hun opfordrer landets topchefer til at være mere opmærksomme på, hvordan de kommunikerer med de medarbejdere, som skal føre virksomheden videre.
»Det har meget stor betydning, at den øverste leder er synlig og tør stå til ansvar for sine beslutninger. Der skal mere til end at lægge en tekst om fyringsrunden på intranettet og sende mails ud til de ansatte. Lederen skal være en empatisk general, der stiller sig op 'på ølkassen', tager skraldet og viser vejen frem. Den slags har medarbejderne respekt for,« siger Helle Kryger Aggerholm.
Mellemlederen optræder som budbringer
Også mellemlederne skal være bedre kommunikatører. Typisk er det nærmeste leders opgave at være den, der går i dialog med de tilbageværende og får afdelingen til at fungere igen efter fyringsrunden. Men Helle Kryger Aggerholms forskning viser, at mellemlederne ikke altid magter denne opgave.
\ Fakta
OM UNDERSØGELSEN
Ph.d.-afhandlingen
'Afskedigelser og organisationskommunikation - en undersøgelse af organisationskommunikationens betydning for tilbageværende medarbejderes meningsskabelse og forståelse af den organisatoriske virkelighed i en dansk afskedigelseskontekst'
bygger bl.a. et casestudie hos en stor, dansk virksomhed, der har gennemført flere fyringsrunder, samt en spørgeskemaundersøgelse blandt de 167 største virksomheder i Danmark.
»Nærmeste leder optræder ofte mere som budbringer end som leder. Han forstår ikke eller tager ikke ejerskab for ledelsens beslutning om at fyre, men er mere på sine medarbejderes side. Dermed er han med til at forstærke de ansattes billede af, at ledelsen er utroværdig,« siger Helle Kryger Aggerholm.
Hun opfordrer virksomhederne til at udarbejde et beredskab for god kommunikation under fyringsrunder. Som en del af beredskabet skal mellemlederne klædes på til at forstå strategien bag fyringerne, så de evner at gå i åben og direkte dialog med medarbejderne om forandringerne.
»God kommunikation kan ikke redde alt. Efter en fyringsrunde vil der altid komme en sorgreaktion over at miste gode kolleger. Men med god kommunikation vil man kunne mindske den periode, hvor medarbejderne er frustrerede og uengagerede,« siger hun.
Lavet i samarbejde mad Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
