Laserteknologi finder resterne af skjult og uddød civilisation

6.674 hidtil ukendte maya-strukturer ligger gemt bag kilometervis af tilgroet regnskov i den sydmexicanske delstat Campeche, hævder et hold af amerikanske og mexicanske arkæologer og forskere.

Den nye opdagelse tæller bygninger, pyramider og sågar en hel by og afslører dermed en maya-civilisation, der i århundreder har haft sin stille eksistens uden at blive opdaget af et eneste menneske.

Det fortæller forskerholdet i en pressemeddelelse i forbindelse med et netop udgivet studie i tidsskriftet Antiquity.

Arkæologerne har ikke været ude at grave i regnskovens smat og har dermed ikke set maya-strukturerne med egne øjne, hvilket gør antallet af strukturer usikkert. Mere om det senere.

Opdagelserne er derimod sket ved brugen af LiDAR, som er en særlig laserbaseret teknologi, der kan bruges til at kortlægge områder – såsom et areal med tætgroet regnskov – hvorefter arkæologerne studerer den indsamlede data.

»Længe har vores viden om maya-civilisationen været på baggrund af et par hundrede kvadratkilometer,« siger hovedforfatter bag studiet og arkæolog ved Northern Arizona University Luke Auld-Thomas i pressemeddelelsen.

»Den viden blev udvundet af arkæologer, der møjsommeligt gennemgik hver en kvadratmeter, de hakkede sig gennem skoven med macheter, for at se om de stod på sten, der måske engang var nogens hjem for 1.500 år siden.«

Blandt de nye fund er pyramider, der minder om pyramiderne i maya-fundstedet Tikal i Guatamala og Chichen Itza i det sydlige Mexico.

Men også en hidtil ukendt maya-by ser ud til at være opdaget af forskerholdet.

Laser-fest over regnskoven

LiDAR står for 'Light Detection And Ranging'. Det fungerer ved, at man flyver ind over regnskoven og skyder millioner af laserstråler mod jordoverfladen.

»Laseren sender impulser, og man vil gerne have så mange impulser som muligt, så man kan kortlægge store områder meget hurtigt og med stor præcision,« forklarer arkæolog og lektor på Københavns Universitet Christophe Helmke, der også har læst det nye studie.

»De har brugt noget LiDAR-data, som ikke var tiltænkt et arkæologisk formål, som de så alligevel har brugt til et arkæologisk formål,« fortæller han til Videnskab.dk.

Hvad arkæologen mener er, at den LiDAR-data, studiet har undersøgt, blev indhentet tilbage i 2013, da forskere forsøgte at lave en undersøgelse af kulstofniveauet i de mexicanske skove.

For LiDAR er dyrt. Og det er de færreste, der vil bruge millioner af kroner på at undersøge 100 kvadratkilometer for potentielle arkæologiske skatte.

Så ved at bruge allerede eksisterende LiDAR-data har arkæologholdet altså sparet de penge.

En metodisk undren

Selvom arkæologen må medgive, at det er kvikt tænkt at benytte sig af LiDAR, der ikke var tiltænkt et arkæologisk formål, ser han også et par udfordringer ved studiet.

»Den LiDAR-data, de har brugt, har en nøjagtighed på en pixel per kvadratmeter. Det er ikke superhøjt. Men det, som er fantastisk ved LiDAR, er, at man kan kortlægge områder, der er tæt bevoksede af træer.«

Og det er praktisk, for på den måde kan man kortlægge områder på få dage. Noget, som ellers ville tage måneder eller år, hvis arkæologerne skulle troppe op i regnskoven med måleinstrumenter.

Hvis Christophe Helmke var kommet på at bruge tidligere indsamlet LiDAR-data, er der en ting, han ville have gjort, før han havde udgivet et studie:

Han havde lavet noget ‘ground truthing’.

Altså at man rent faktisk tager ud i regnskoven og dokumenterer det, man har set på i LiDAR-data.

»De skriver to steder i studiet, at det arbejde, de har lavet, bare er noget computerarbejde. De har aldrig været der.«

Er du kritisk over for deres arbejde?

»Nej. De har lavet et flot stykke arbejde.«

Men »de har ikke lavet 'ground truthing', og det er en afgørende del af denne type arbejde,« udpeger arkæologen.

Under COVID-19-pandemien havde arkæologer ikke mulighed for at lave 'ground truthing' i Egypten, hvor nogle af Christophe Helmkes kollegaer havde opdaget arkæologiske fund via LiDAR.

De fik dog alligevel udgivet studier om deres fund. Men da det omsider var muligt at rejse ind i Egypten igen, viste det sig, at mange af deres LiDAR-fund ikke eksisterede.

Der var blot tale om naturlige mønstre, der lignede noget af arkæologisk værdi.

Sagt med andre ord:

Det er ikke sikkert, at det rent faktisk er 6.674 maya-bygninger, der er fundet i Campeche i Mexico.

Og derfor har Christophe Helmke også en opfordring:

»Nu, hvor de ved, hvor det er, vil jeg anbefale, at de tog en ekspedition og dokumenterede, at det rent faktisk var der. Men LiDAR fungerer rigtig godt, vi skal ikke være kritiske over metoden. Men det handler om, hvordan man anvender det.«