Læbestift og frihed trak 'singler' til byen

I dag lever over en million danskere ifølge Danmarks Statistik alene. Størstedelen af de enlige er kvinder, og sådan var det faktisk også i første del af 1900-tallet, hvor mellem 20 og 25 procent af alle kvinder aldrig blev gift.

Men her hører lighederne også op. I begyndelsen af forrige århundrede var man som 'single' nødt til at finde sig i at blive overvåget af husbond, hvis man for eksempel var karl eller pige på en gård. I dag har vi som enlige helt andre muligheder for at leve i frihed og for at få en god bolig.

En historiker har nu afdækket den lange vej fra karlekammeret til begyndelsen på nutidens singleboliger i sin ph.d.-afhandling på Center for Byhistorie, Den Gamle By/Aarhus Universitet. Pensionatet spiller en helt særlig rolle som mellemstation i den fortælling.

»Der var utroligt få, som havde deres egen lejlighed. Kun hver tiende husstand i byerne var en 1-personshustand,« fortæller Mette Tapdrup Mortensen, som er kvinden bag afhandlingen.

Pensionaterne viser overgangen fra gamle til nye boformer

Før 60ernes byggeboom boede mange enlige danskere på små lejede værelser uden køkken. Mange af dem valgte derfor at spise eller måske endda også at bo på et pensionat. Her fik man nemlig trygge rammer, men også frihed. Servicen var den samme som hjemme hos mor: der blev lavet mad, gjort rent og redt seng hver dag. »Men pensionaterne opfyldte også et socialt behov. Jeg har været overrasket over, hvor mange af dem, jeg har snakket med, som har fundet deres ægtefælle på et pensionat,« siger Mette Tapdrup Mortensen.

Det hyggelige samvær i pensionatet og madmors frikadeller var dog ikke nok til at holde fast i pensionærerne, da de i 60erne fik bedre mulighed for at få egen lejlighed med køkken eller en ældrebolig eller et kollegieværelse.

Pensionaterne var således blot en parentes i de danske boformers historie. Men en interessant parentes mener Mette Tapdrup Mortensen, da pensionaterne er et konkret eksempel på, hvordan den moderne by udviklede sig igennem århundredet.

Enlige flyttede til byerne

Mette Tapdrup Mortensens undersøgelse tager udgangspunkt i perioden fra 1880 til 1960erne. Flere og flere danskere flyttede i denne periode til byerne og fik nye typer jobs for eksempel som funktionær indenfor handel og administration, der var hastigt voksende brancher.

Historikere har tradition for at kigge på demografi og udbuddet af arbejde i byerne, når de skal forklare, hvorfor så mange flyttede fra landet og til byen fra midten af 1800tallet og frem til i dag.

Mette Tapdrup Nielsen er enig i, at mulighederne for at få arbejde i byen tiltrak mange. På landet var der nemlig færre og færre jobs at få for de enligtstillede. Det gjaldt især kvinderne.

Men historikeren mener også, at byen trak på andre måder, som man ikke kan aflæse i tal og statistikker.

Byliv tiltrak de unge 'singler'

»Der var også et håb om at komme ind til byen og skabe sig et sjovere og mere moderne liv. I 20erne kunne pigerne på landet høre om i radioen, hvordan man i byerne tog læbestift på, klippede håret kort og gik på danserestaurant,« siger Mette Tapdrup Mortensen og påpeger, at det blandt andet er det samme 'byliv', som trækker unge til byerne i dag.

Mette Tapdrup Mortensen fortæller videre om vores bedstemødres forestillinger om byen:

»Der var også mulighed for at møde potentielle partnere, som man ikke havde mulighed for at møde derhjemme.«

Flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i 60erne, men før det handlede ægteskabet nemlig også om økonomisk tryghed.

Manglen på privatliv fandtes også i byerne

Pigerne og nogle af de unge mænd tog altså til byen. De slap dog ikke altid for den overvågning af arbejdsgiveren, som de kendte fra livet på landet.

»De fleste unge piger kom til byen med en fast aftale om at skulle 'i huset' hos nogen. Men for mange var det en alt for restriktiv måde at leve på,« siger historikeren.

I byen var der trods alt alternativer til den gammeldags livsform. Her var det moderne liv kendetegnet ved en adskillelse af bolig og arbejde.

Mindre dyneløfteri på pensionaterne

Lønarbejde var hårdt, men efter arbejdstid var man sin egen herre og kunne benytte byens mange spændende tilbud, hvis man havde råd. Livet som logerende var ofte meget restriktivt og indbød ikke til hjemmeliv.

Her kunne pensionatet tilbyde en helt anden frihed, når man nu ikke som i dag kunne få sin egen lejlighed.

»Der var et socialt liv, hvor man også havde mulighed for at have besøg, hvis man dog holdte sig fra at have herrebesøg og pigebesøg, som ikke var ens faste kæreste eller forlovede,« siger forskeren.

Velfærdssamfundet tog livet af pensionaterne

I 1930erne var pensionaterne blevet så populære, at der var omkring et par tusinde af dem i Danmark. Pensionaterne var blevet mere og mere populære fra deres opkomst i starten af århundredet og frem, men i takt med at det moderne samfund i 1960erne gav flere individuelle muligheder, blev der mindre brug for pensionaterne.

Mette Tapdrup Mortensen forklarer, hvorfor pensionaterne forsvandt:

Pensionaternes kerneydelse var at tilbyde enlige mad. I 60erne fik flere lejligheder med køkkenfaciliteter, og de nye selvbetjeningsbutikker, også kendt som supermarkeder, gav nem adgang til næsten færdiglavet mad. Unge og ældre flyttede i ind i de mange nye kollegieværelser eller i ældrebolig i stedet for at bo på pensionat. Boligmassen blev forøget. Familier med børn flyttede til forstæderne og 'efterlod' de små, dårlige lejligheder i byen til enlige. Kvinderne kom i stigende grad ud på arbejdsmarkedet og fik uddannelser. Det var derfor ikke længere attraktivt at bruge sine evner som husmor til at føre pensionat. Velfærdssamfundet begyndte at tage sig af enlige mødre med børn, som nu ikke længere var nødsaget til at forsørge sig ved at forvandle hjemmet til et pensionat.

Pensionaterne vidner om byens forandring

Selvom pensionaterne har haft et kort liv i boformernes historie, så er de ifølge historikeren et godt eksempel på, at de måder vi bor på i dag, ikke er en selvfølge.

»Pensionater er måske et lidt nørdet emne. Men mange af os har en mytologisk forestilling om, hvordan folk boede og konstituerede sig i forskellige familieformer i gamle dag. Vi kender ikke forhistorien om, hvordan vi er nået hertil, hvor vi er i dag,« siger Mette Tapdrup Mortensen og beskriver, hvordan mange enlige i dag lever i en god lejlighed, men måske også meget alene.

Hun pointerer, at hun med sin undersøgelse af pensionaternes såkaldte mikrohistorie også har været med til at dokumentere, hvordan den by, vi kender i dag, er blevet til.

Mette Tapdrup Mortensens projekt skal ligge til grund for et pensionat som købstadsmuseet Den Gamle By i Århus vil opføre som en del af den nye bydel 'Den moderne By', som museet netop er begyndt at opføre.