»I forskningsprocessen graver du helt ned i dybden, og folk omkring dig spørger, hvorfor du dog gider bruge år på at sidde og pille i de detaljer. Det er i den grad sammenligneligt med at skabe musikalske værker.«
Konstateringen kommer helt nede fra maven på Randi Laubek. Den udspringer af hendes netop overståede arbejde med et nyt album og ledsages af en henvisning islandske Bjørk, som tidligere har tilkendegivet, at hun føler sig mere som videnskabsmand end musiker.
»Jeg arbejder langsomt, for jeg skal prøve det hele af og kan godt starte helt forfra på en sang for at være sikker på at have afprøvet alle muligheder. Det er en proces, der er lagt tusindvis af timers arbejde i over fire år. Og som i forskning ved man ikke engang, om der kommer noget ud af det. Om man får det resultat, man ventede, eller om det bare ender med at bliver til en erfaring.«
»Man skal være en speciel type - frem for alt skal man kunne li' processen. Og man skal synes, det er ok at være et led i en kæde, som andre kan bygge videre på. Der ligger rigtig meget arbejde, ingen ser - en masse arbejde bliver gjort, uden der er nogen, der klapper,« siger den flittige vendelbo.
Selv holder Randi Laubek af processen. Hun trives med det indadvendte nørderi.
»Men man er meget alene, og det kan godt være hårdt. Jeg har talt med folk, som har den samme oplevelse, når de har skrevet speciale. Jeg tror egentlig ikke, det er så sundt for psyken,« lyder det fra Randi Laubek, der er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København på den femårige musiker/sangerlinje.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Og alligevel kan hun ikke dy sig:
»Måske skulle jeg have været forsker.«
Solskælv og videnskab
Som kreativ kunstner med en mangeårig karriere som musiker og hang til at udøve billedkunst ligger det ikke lige til venstre fod, men Randi Laubek er optaget af især den naturvidenskabelige forskning. Af universet, af rummet, der kan få menneskene til at føle sig små og ubetydelige og få hende selv til at føle ro indeni.
Den interesse, kombineret med arbejdet med det nye album, førte hende sidste år til videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk, hvor hun læste om astrofysikeren Christoffer Karoff fra Astronomisk Institut på Aarhus Universitet. Han løste gåden om, hvad der får Solens overflade til at skælve - og hvad der skaber den mystiske lyd, der opstår, når soludbrud får Solen til at synge.
Opdagelsen var det største gennembrud i solforskningen i årevis, og historien betog Randi Laubek i en sådan grad, at hun brugte til den til at navngive sit nye album: Sun Quakes.
»Jeg ledte længe efter en titel til pladen og ville gerne have noget med forandring, dramatik og koblingen af det store perspektiv til det nære. Da jeg så overskriften 'Solen synger', var jeg ikke i tvivl.«
»Det er 'skælvene' i vores liv, der flytter os og får os til at udtrykke os, og her var både det store (universelle) perspektiv og det nære. Skælvene får os til at udtrykke os. Der er det store perspektiv. Mens vi bare er små mennesker her på Jorden,« forklarer Randi Laubek.
Sund substans
Det var jagten på inspiration, der førte hende til videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk. Nu får indholdet hende til at blive hængende.
»På videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk får man hver eneste dag ny information fra nogen, der ved noget særligt om et emne. Det er noget særligt. Her skal det ikke gå hurtigt. Der er plads til nørderiet. Der er substans - og det gør godt, ligesom at få sund og nærende mad lavet af gode råvarer. Jeg kan godt lide dybden, det at nogen dykker ned i noget og bliver gode til noget. Det savner man generelt i samfundet. Jeg gør i hvert fald.«
Randi Laubek tilføjer med glimt i øjet:
»Jeg er jo kun en simpel bonde, så noget skal jeg måske læse flere gange for at forstå. Men alligevel har jeg lyst til at læse mere.«
Randi Laubeks album 'Sun Quakes' udkom i september på Sony Music.
