Bemærk, artiklen her om Rigsrettens historie er skrevet i december 2020. Siden er det besluttet, at Inger Støjberg skal igennem en rigsretssag med begyndelse 2. september 2021. Hun er dermed den sjette minister i Rigsretten.
Folketingspolitiker Inger Støjberg (V) brød bevidst loven i 2016, da hun som udlændinge- og integrationsminister gav instrukser om at adskille gifte asylansøgere, hvor den ene var under 18 år. Det har en uvildig undersøgelseskommission vurderet.
Venstrepolitikeren risikerer derfor at komme for Rigsretten.
Hvis det ender så vidt, bliver sagen den sjette, siden Grundloven blev vedtaget i 1849, hvor en eller flere folkevalgte politikere skal i retten under anklage for at have overtrådt loven, mens de var ministre.
\ Rigsretten
Rigsretten er en dansk domstol, der behandler og afsiger domme mod ministre, som er tiltalt for ulovlig embedsførelse. Retten består af 30 højesteretsdommere, som udpeges for en periode på 6 år.
Halvdelen af dommerene udpeges af Folketinget. Halvdelen er udvalgt på baggrund af anciennitet.
Folketinget afgør, om en sag skal for Rigsretten.
Årsagen til, at der ikke har været flere Rigsretssager, er ikke nødvendigvis, at ministre er ekstremt lovlydige. Ofte fravælger Folketinget at slæbe en minister for retten, selv om der er grundlag for det, forklarer Tim Knudsen, der er professor emeritus i politisk historie på Københavns Universitet.
»I perioder, hvor en formodet skyldig minister har et flertal i Folketinget i ryggen, er det nærmest utænkeligt, at der rejses en sag mod vedkommende. I historiens løb har der været syndere, som har været så heldige at gå fri, fordi de har haft et flertal med sig,« fortæller han.
Hvis Inger Støjbergs sag ender i retten, bliver den historisk. Her følger fortællingen om de to eneste fortilfælde, hvor politikere er blevet dømt i Rigsretten.
\ Sagen mod Støjberg
I 2016 udsendte Inger Støjberg (V), som var udlændige- og integrationsminister, en pressemeddelelse om, at ægtepar, der søgte asyl, skulle adskilles, hvis en af dem var under 18 år. I pressemeddelsen stod, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever.
Senere viste det sig, at ministeren instruks var i strid med forvaltningsretten og Danmarks internationale forpligtelser blandt andet Den Europæiske Menneskeretskommission og FN's konvention om børns rettigheder.
I januar 2020 blev der nedsat en instrukskommission, som skulle undersøge forløbet. Kommissionen har blandt andet undersøgt, om Inger Støjberg var klar over, at hendes instruks var i strid med loven, og om hun bevidst vildledte Folketinget.
For nyligt offentliggjorde instrukskommissionen en redegørelse for begivenhedsforløbet. I redegørelsen fremgår det blandt andet, at Inger Støjbergs instruks var klart ulovlig, og at ministeren var advaret om, at hendes ordre var i strid med reglerne.
Bedrageri førte til Rigsretssag
Kun fem gange i Danmarkshistorien har Folketinget besluttet, at ministre skulle i Rigsretten, og kun to gange er ministre blevet kendt skyldige:
- I 1995 blev den konservative politiker Erik Ninn-Hansen dømt til fire måneders betinget fængsel i Tamilsagen, som handlede om ulovlig hindring af familiesammenføring af tamilske flygtninge fra Sri Lanka.
- I 1910 fik indenrigsminister Sigurd Berg fra Venstre en bøde i forbindelse med en spektakulær sag, der handlede om bedrageri for millioner begået af partikammerat og justitsminister P. A. Alberti.
I sagen fra 1910 var den forhenværende statsminister J.C. Christensen (V) også under anklage, blandt andet fordi han havde lånt den bedrageridømte minister P.A. Alberti penge fra statskassen, og fordi han ikke iværksatte en undersøgelse, da der opstod mistanker om, at justitsministeren var korrupt og bedragerisk.
»Det var en skandale af ekstreme dimensioner, som man ikke kunne sidde overhørig. P.A. Alberti blev dømt for bedrageri i en almindelig strafferetssag. Regeringen måtte gå af, og statsministeren og indenrigsministeren kom for Rigsretten,« fortæller Tim Knudsen.
Straf: En bøde på 1.000 kroner
Indenrigsminister Sigurd Berg blev dømt af Rigsretten til at betale en bøde på 1.000 kroner for ikke at have ført ordentlig tilsyn med en sparekasse, som bedrageridømte P.A. Alberti var formand for.
Det lyder billigt sluppet, men »1.000 kroner var ganske mange penge dengang,« siger Tim Knudsen.
Karrieremæssigt fik sagen dog ikke de store konsekvenser for Sigurd Berg.
»Han blev indenrigsminister igen i 1920,« fortæller Tim Knudsen.
Statsministeren fik en næse
J.C. Christensen, som var statsminister, mens bedragerisagen var på sit højeste, var også under anklage, men han blev frikendt i Rigsretten.
»Han fik en irettesættelse - en slags næse - fordi han ikke havde iværksat en undersøgelse af den bedrageridømte justitsminister. Jeg har svært ved at forstå, at han ikke fik en dom, for han lånte P.A. Alberti halvanden millioner fra statskassen, uden at andre minister fik noget at vide om det,« siger Tim Knudsen.
Rigsretssagen i 1910 førte til, at det efterfølgende blev fastslået, at den siddende statsminister har pligt til at føre tilsyn med de øvrige ministre.
Sagen tog hårdt på statsministeren
Selv om J.C. Christensen ikke blev kendt skyldig, tog Rigsretssagen hårdt på den forhenværende statsminister.
»Jeg vil mene, at det for de fleste mennesker vil være en temmelig stor belastning at komme for Rigsretten. J.C. Christensen blev aldrig rigtig den samme igen efter sagen,« fortæller Tim Knudsen, der kender til sagens detaljer, fordi han er i gang med at skrive et fembindsværk om danske statsministre.
Indtil videre er der udkommet tre bind i serien 'Statsministeren'.
»I skriftlige kilder fremgår det, at J.C. Christensen nærmest ændrede udseende, mens sagen stod på. Han var kendt for at have et barnligt ansigt. I løbet af sagen blev det mørkt og gulligt, nogle beskrev det som gustent. Og han græd i Folketinget over sagen,« fortsætter professoren.
Sagen gik ud over helbredet
Året efter Rigsretssagen blev J.C. Christensen meget syg.
»Hvor meget sygdommen står i sammenhæng med Rigsretssagen, kan man ikke sige med sikkerhed. Men der er ingen tvivl om, at sagen tog på hans helbred,« siger Tim Knudsen.
J.C. Christensen blev ved med at være en indflydelsesrig venstrepolitiker, men ifølge historieprofessoren forandrede han sig.
»Han blev meget mere forsigtig. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været en skandale, der ramte ham utroligt hårdt,« siger Tim Knudsen.
Tamilsagen var et langstrakt forløb
Den anden sag, der har ført til domfældelse i Rigsretten, er nyere, mere kendt og minder mere om den sag, forhenværende intergrationsminister Inger Støjberg (V) i øjeblikket står midt i.
Det er den berømte Tamilsag.
Sagen begyndte i 1986, hvor der var borgerkrig i Sri Lanka. I den forbindelse kom der 3.000 tamilske flygtninge fra landet til Danmark.
Året efter indgik de krigsførende parter i Sri Lanka en fredsaftale, og den daværende konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen ville derfor have de tamilske flygtninge sendt hjem.
I al hemmelighed beordrede Erik Ninn-Hansen sine embedsmænd til at gennemføre en ulovlig procedure, som gik ud på at stoppe med at behandle tamilernes ansøgninger om at blive ført sammen med deres familier.
»Sagen handler i sin essens om, at Erik Ninn-Hansen som minister havde administreret imod lovgivningen,« fortæller Thorsten Borring Olesen, der er professor i historie på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund.
»På den måde minder den om Støjberg-sagen. Også dengang var der et langstrakt forløb, inden det mundede ud i en Rigsretssag,« tilføjer han.
Erik Ninn-Hansen vildledte
Som konsekvens af Tamilsagen gik den konservative regering af i 1993, og i 1995 bestemte et flertal i Folketinget, at Erik Ninn-Hansen skulle for Rigsretten.
»Folketinget besluttede, at Rigsretssagen skulle gennemføres, fordi Erik Ninn-Hansen bevidst havde brudt loven, samtidig med at der var elementer undervejs af, at han også havde vildledt Folketinget,« forklarer han.
I den aktuelle sag har Inger Støjberg erkendt, at hun også har vildledt Folketinget.
Rigsretssagen var et fald fra tinderne
Erik Ninn-Hansen blev dømt til fire måneders fængsel, som af helbredsmæssige årssager blev gjort betinget, og dommen fik store personlige konsekvenser.
»Erik Ninn-Hansen havde i en menneskealder været en af de mest toneangivende ministre. Tamilsagen blev et totalt fald fra tinderne. Han mistede en masse æresbeviser og blev persona non grata,« siger Thorsten Borring Olesen.
»En dom i Rigsretten er den yderste straf for en minister, og derfor er det kun noget, man betjener sig af ved meget få lejligheder. Men kombinationen af bevist lovbrud og vildledning af Folketinget er en hård cocktail,« afslutter professoren.
Tim Knudsen husker, at han nogle år efter Rigsretssagen mødte Erik Ninn-Hansen ved en reception på Christiansborg.
»Jeg hilste på ham, men jeg bemærkede, at gulvet omkring ham blev tomt, uanset hvor han gik,« fortæller han.
I sidste ende er det en politisk afvejning
I øjeblikket er Folketingets partier i gang med at finde ud af, om de på baggrund af rapporten fra den såkaldte Instrukskommision vil rejse en Rigsretssag mod tidligere udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg.
»Det er socialdemokraterne, der har det afgørende ord. Det spiller nok med i deres overvejelser, at hvis de farer for hårdt frem, så risikerer de, at der en skønne dag kommer en rigsretssag mod Mette Frederiksen,« siger Tim Knudsen.
»I sidste ende er det en politisk afvejning, hvor meget konflikt og risiko, man vil tage,« tilføjer han.
Hvis en undersøgelseskommission vurderer, at der er sket ulovligheder, og hvis et flertal i Folketinget beslutter det, kan statsminister Mette Frederiksen risikere at ende i Rigsretten for hendes håndtering af den nylige sag, hvor millioner af danske mink blev beordret aflivet, fordi dyrene var smittebærere med coronavirus.
