Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

KU Science-priser: Her er årets bedste til at inddrage erhvervslivet

Annonce:

To forskere fra Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har modtaget KU Sciences erhvervspriser 2018.

Prisen får man, hvis man er god til at omsætte sin forskning til virksomheder eller til samarbejder med erhvervslivet.

De to forskere, der har fået priserne og hver 75.000 kroner, er professor Christian Kapel og postdoc Nethaji Gallage.

Christian Kapel får prisen for etableringen af virksomheden ParaTech A/S, der udvikler medicin med baggrund i, at mikroorganismer kan forhindre autoimmune sygdomme.

Nethaji Gallage får prisen for at have startet virksomheden Octarine Bio, som er en iværksættervirksomhed, der laver hudprodukter baseret på fermentering og syntetisk biologi.

Læs mere i Københavns Universitets pressemeddelelse her.

sj

Annonce: