Tolstojs berømte roman 'Krig og fred' har på det seneste nydt en fornyet interesse takket være en række nyere fortolkninger. BBC Radio 4 udsender en indspilning af romanen i 10 dele. Senere på året vil BBC også lave en TV-version skrevet af Andrew Davies, som er kendt for sine genfortolkninger af klassisk litteratur.
I kontrast til disse dramatiseringer vækkede Rusland verdens interesse for 'Krig og fred' på ny. Det skete takket være en balletsekvens, der fremstillede en af romanens vigtigste scener ved åbningsceremonien af vinter-OL i Sotji i 2014.
Alt dette tyder på, at Tolstojs roman om det tidlige 19. århundredes Rusland anses for at have en relevans for vores samtid. Men hvor relevant den er varierer betydeligt i den enkelte situation.
Krig og fred
'Krig og fred', af nogle opfattet som den bedste roman nogensinde, fortæller historien om en gruppe aristokratiske russiske familier under Napoleonkrigene. Den skildrer deres liv, kærlighed og konfliktoplevelser.
Men noget, der også er centralt for romanen, er Tolstojs kritik af tidens historikere for at fremstille et fordrejet syn på livet ved at fokusere på de, der har magten – monarkerne, politikerne og generaler. Han argumenterede for, at deres gerninger og beslutninger ikke var primus motor for historiske begivenheder og udvikling.
I stedet så han menneskets historie som fremskridende på baggrund af en kæde af små, ubetydelige øjeblikke, hvor alle individer, magtfulde personer og jævne folk, var involveret. Romanen skildrer dette syn gennem karaktererne og deres interaktioner, men også gennem essays, som er sat ind forskellige steder i teksten.
Lige fra dens første udgivelse i Rusland i 1868 har dette aspekt ved romanen vist sig at være kontroversielt. Dette skyldtes ikke så meget emnet (selvom det vakte megen debat), men mere fordi læserne kæmpede med skrivestilen, som de ikke følte hørte hjemme i en roman.
Problemerne med, hvordan man skal gå til disse historiske essays, har plaget nye udgaver, oversættelser og tilpasninger både i Rusland og udlandet frem til i dag.
Den patriotiske krig
Tidsperioden, som skildres i 'Krig og fred', spiller en central rolle i Ruslands selvsyn, især romanens klimaks, slaget ved Borodino i 1812, som viste sig at være omdrejningspunktet for Napoleons endelige nederlag.
Russerne kalder 1812-invasionen for den 'Patriotiske krig', og der er utallige kunstværker, litteratur og musik, som hylder det omkostningsfyldte forsvar af moderlandet, hvilket involverede forfærdelige tab af liv og den midlertidige ofring af Moskva.
Men 'Krig og fred' er langt fra en triumferende rabulist. Tolstoj fokuserer på rædslerne såvel som slagets spænding. Han skildrer de fysiske og mentale men, som både militær og civile lider under. De historiske essays viser ultimative tomhed hos såkaldte 'store mænd', der forsøger at ændre historiens gang med viljens kraft.
Tolstoj fortsatte med at være en frimodig fortaler for pacifisme og en kritik af magthierarkier og national patriotisme og inspirerede mennesker som Gandhi og Martin Luther King.
Så det er ikke overraskende at analytikere indimellem bruger 'Krig og fred' som en universel relevant kommentar på nutidens konflikter. Dette skete under krigen i Irak og omkring samtidig blev en række nye konkurrerende oversættelser udgivet.
Og i lys af den nuværende konflikt i Ukraine og Putins aggressive indstilling til NATO bruger vestlige kritikere atter Tolstoj og 'Krig og fred' som advarende eksempler fra Ruslands egen kultur.
Sotji-historien
Inddragelsen af en scene fra 'Krig og fred' ved åbningsceremonien ved OL i Sotjis fortæller imidlertid en temmelig anderledes historie: Her blev romanen brugt til at fremsætte og bevare et selvbillede, som Rusland ønskede, at resten af verden skulle se.
Det er et billede, som ville tildele Rusland en status som verdensmagt, hylde dets historie, kultur og teknologiske bedrifter, mens det fortsat holder fast i de olympiske værdier om fred, internationalt venskab og inklusivitet.
På overfladen syntes den valgte scene måske at være passende: 'Krig og fred'-scenen - som skulle symbolisere det 19. århundredes storslåede, fyrstelige Rusland - var et bal, hvor romanens unge sprælske heltinde, Natasha, forelsker sig i prins Andrei, og samtidig bliver iagttaget af rivaliserende bejlere, som tager skikkelse af den godhjertede Pierre og den intrigante Anatole.
Men hvorfor lige præcis 'Krig og fred', og ikke eksempelvis 'Anna Karenina', en anden internationalt kendt Tolstoj-roman, som fremhæver en lige så vigtig scene fra en balsal? Var det for at anerkende Tolstoj som en budbringer af fred og universelle menneskelige værdier?
Tolstojs roman kan fortolkes på et hav af måder
Russiske tilskuere ville forbinde romanen med ideen om nationalistisk patriotisme, hvilket 1812 bidrager til. Den ældre russiske generation vil måske også ganske godt kunne huske Stalins popularisering af 'Krig og fred' under Hitlers invasion i et forsøg på at sætte gang i patriotisme og national kampånd.
Disse budskaber er åbenbart modstridende hensigter. Annekteringen af Krim, som fulgte så hurtigt efter OL i Sotji, kunne tyde på, at Putin ikke har lært noget af Tolstoj om den fejlagtige tro på viljen hos 'store mænd'. Hvad end hensigten med valget af 'Krig og fred' ved Sotji var, er det tydeligt, at Tolstojs roman kan fortolkes på forskellige måder med forskellige formål.
Når det er sagt, er dens budskab særlig relevant i dagens kontekst med Ruslands involvering i global politik. Eksemplet med 'Krig og fred' viser, at Putins administration er dygtige til at manipulere russisk kultur for at tjene sin egen agenda, både i hjemlandet og udenlands.
Sarah Hudspith hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
