Kold krig og coronakrise: Regeringer vil redde samfund og sig selv med social kontrol

Ordet 'beredskab' er på alles læber, efter corona kom til Danmark. Er vi forberedte nok? Har vi foranstaltninger og forsyninger på plads? Er lovgivningen tidssvarende?

Vores bevægelsesfrihed er på en del områder blevet væsentligt indskrænket, og nu, hvor vi forsøger at balancere, hvor løse tøjlerne kan være, er vi kommet i gang med en vigtig debat om, hvordan og hvor meget og ikke mindst: Hvor meget er for meget?

Men selvom vi med den aktuelle situation betræder helt ny grund som samfund, er en del af problemstillingerne ikke nye.

Med denne artikel vil jeg gerne drage en parallel til en nær fortid; da begrebet 'civilt beredskab' i dets nuværende form blev opfundet, kom til Danmark, og hvad det bragte med sig.

Beredskabsbegrebet har siden den kolde krig hængt uløseligt sammen med social kontrol, for i sidste ende er det ikke blot menneskeliv, som regeringer verden over ønsker at redde.

Det er også sig selv.

Mørkt trusselsbillede lå til grund for 'civilt beredskab'

Beredskabsbegrebet gjorde sit indtog i dansk politik i 1956, da daværende statsminister H.C. Hansen indkaldte det nyoprettede 'Regeringsudvalget for civilt beredskab' til sit første møde.

Tre år senere, i 1959, vedtog Folketinget Danmarks første lov på området, nemlig 'Lov nr. 342 om civilt beredskab'.

Baggrunden var dyster. Den kolde krig var dybfrossen, og udviklingen af de altødelæggende brintvåben havde taget fart – en brintbombe er 1.000 gange stærkere end en atombombe af den type, der blev brugt i Hiroshima og Nagasaki.

I takt med, at våbnene blev større og mere frygtindgydende, skiftede forestillingen om 3. verdenskrig fra noget, man kunne håndtere og overleve, til et billede af totalt nukleart ragnarok.

Regeringer verden over stod overfor noget, man dårligt vidste, hvad var, men forberede sig på det skulle man jo.

Det var indbygget i den kolde krigs logik, at man simultant forberedte sig på krigen og håbede, at den ikke kom.

\ Læs mere

70 år efter Hiroshima: Atombomben påvirkede også Danmark

NATO introducerer civilt beredskab

I 1952 oprettede NATO en civilforsvarskomité, hvor repræsentanter fra medlemslandenes civilforsvar mødtes og udvekslede viden og erfaringer.

I lyset af brintbombens indtog i midten af 1950’erne besluttede man i NATO dog at samle al civil planlægning – herunder også ting som infrastruktur, nødforsyninger med videre – under en ny seniorkomité for civilt beredskab.

Civilt beredskab fandtes allerede som praksis, men nu blev det et officielt begreb og selvstændigt område med forstærket fokus i NATO. USA førte, som så ofte før, an indenfor alliancen.

\ Læs mere

Erfaringer fra Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig kan lære os at bekæmpe falske nyheder

Civilt beredskab skulle redde samfund og regering

Mens civilforsvarets førsteprioritet var befolkningens overlevelse, var det civile beredskab indrettet på samfundets overlevelse.

Dette definerede USA og NATO som regering og myndigheder – regeringens overlevelse og fortsatte kontrol med landet var slet og ret første prioritet.

I Danmark var en af de mest markante fysiske manifestationer det gigantiske bunkeranlæg REGAN (regeringsanlæg) Vest, hvor regering og kongehus kunne huses i en krig. Også andre NATO-lande byggede store regeringskomplekser.

Befolkningerne måtte nøjes med pjecer, der anviste, hvordan man lavede et shelter i sin kælder eller baghave. Hvis man da havde sådan en.

Angst for panik og opstand

Så vidt regeringens fysiske overlevelse. Men den skulle også opretholde kontrollen med samfundet, det vil sige sikre at befolkningerne fortsat støttede den eksisterende samfundsindretning.

Det civile beredskabs prioriteter afslørede en angst for den ukontrollerede befolkning. Der kunne udbryde panik og/eller mere eller mindre koordinerede opstande i ly af en eksisterende krisesituation.

Befolkningerne var således en potentiel trussel. Men NATO kunne ikke blande sig i ordenshåndhævelse, som er en indenrigs-opgave. Man kunne kun nøjes med at indskærpe overfor de enkelte lande, at de skulle vedtage beredskabslove (som Danmark altså gjorde i 1959) og forberede og instruere deres befolkninger i korrekt opførsel i krig.

Således er den ikoniske danske 'Hvis krigen kommer'-pjece fra 1962 lige så meget en instruks i korrekt opførsel som i overlevelse.

Meget sigende er pjecen udarbejdet i regeringsudvalget vedrørende civilt beredskab og udsendt af Statsministeriet – ikke civilforsvaret.

Den sociale kontrol var således bygget ind i beredskabsbegrebet fra start.

Kontrol af befolkningen blev genstand for fokus i en sådan grad, at den tyrkiske repræsentant på et af NATO-møderne tørt bemærkede, at man vel stadig også burde have nogen grad af traditionelt civilforsvar, ellers ville der ikke være nogen befolkning tilbage at kontrollere.

\ Læs mere

Coronavirus: Sydkoreas succes skyldes landets accept af overvågning

Regeringsbevarende tiltag under coronakrisen

Set i et historisk lys er det altså ikke overraskende, når den nuværende COVID-19-pandemi har ført til en række regler for folks ageren i det offentlige rum.

Det er en grundlæggende del af beredskabstanken at bede folk om at opføre sig på bestemte måder for at mindske virkningen af en krise – og det kan give god mening.

Men også her har vi set eksempler på samfunds- eller regeringsbevarende tiltag, som ikke umiddelbart kan henføres til et hensyn til sygdomsspredning.

Love uden begrundelse i sundhed eller økonomi

I håndteringen af COVID-19 har vi set tre forskellige typer tiltag og lovgivning.

• For det første dem som handler om at undgå smitte: Vask hænder, hold afstand, undgå store forsamlinger med videre.
• For det andet tiltag, som handler om økonomiske forhold: Hjælpepakker, lempelse af restriktioner på dagpenge og kontanthjælp, lønkompensation og så videre.
• Endelig – for det tredje – har vi også set tiltag, som ikke har en oplagt begrundelse i sundhedsmæssige eller økonomiske/sociale forhold, nemlig ændringer af straffeloven i form af højere straf for en række overtrædelser.

Det drejer sig om eksempelvis om 'Lov om vold/trusler/hån mod personer i offentlig tjeneste samt bestikkelse' (§§ 119-122) og 'Lov om forbrydelser mod den offentlige orden og fred' (§§ 133-134 b).

De to udgår dog kun en lille del af de mange ændringer, se hele listen i boksen under artiklen.

\ Læs mere

Nedlukningen under coronakrisen havde kun lille betydning for dansk forbrug

Lovændringer skal skabe social kontrol

Regeringens begrundelse for ændringerne i straffeloven var, at det skulle anses for en skærpende omstændighed at begå kriminalitet i 'ly' af pandemien.

Selvom dommerforeningen mente, at dens medlemmer nok var i stand til at genkende dette som skærpede omstændigheder uden ekstra lovgivning, vedtog Folketinget lovene som en understregning af, at nu ville der blive slået ekstra hårdt ned.

Regeringens konkrete begrundelse lød: »Udbruddet af COVID-19 har medført nye former for kriminalitet, der baserer sig på den frygt og usikkerhed, som fremkomsten af COVID-19 har bragt med sig.«

Det er en spøjs formulering, da det netop drejer sig om en skærpelse af straffen for eksisterende kriminalitetsformer – ikke nye former for kriminalitet.

Det er tilsyneladende ekstra vigtigt, at borgerne under en krise holder sig på dydens smalle sti. Kriseberedskab handler altså også – stadig – om kontrol med befolkningen.

\ Læs mere

Hvad ville der være sket, hvis den Kolde Krig var eksploderet?

Politiet afgør, hvordan skærpet lov skal fortolkes

Et af de mere interessante tiltag ligger begravet i bestemmelserne om forbrydelser mod den offentlige orden og fred.

Det vil sige det, som i loven hedder »opløb« – altså den form for uordnet opførsel, man traditionelt har været bange for i forbindelse med kriser.

Her finder man også skærpet straf for overtrædelse af §134b, som slår fast, at tildækning af ansigtet selv til lovlige demonstrationer, møder, optog med videre er forbudt – det vi kender som maskeringsforbuddet.

Forbuddet gælder ikke, hvis tildækningen sker med et »anerkendelsesværdigt formål«, hvilket politiet formentlig vurderede, at der var tale om den 7. juni.

Her deltog op mod 15.000 mennesker i en demonstration arrangeret af den danske gren af Black Lives Matter-bevægelsen. De fleste var dækket af mundbind grundet risikoen for smitte med COVID-19.

Dette viser også, at de skærpede bestemmelser ikke tages i brug for enhver pris, men ligger i skuffen som et værktøj, der kan tages frem, hvis regering eller politi vurderer, at det er nødvendigt.

\ Læs mere

Er ansigtsgenkendelse og andre overvågningsteknologier et brud på retten til privatliv?

Er placering af styrelse udtryk for målet om social kontrol?

Et andet tiltag var en ny Styrelse for Forsyningssikkerhed (hurtigt døbt ’Coronastyrelsen’ i medierne), som blandt andet skal sikre »at der er de nødvendige lagre af værnemidler, forbrugsstoffer og andre kritiske ressourcer« og stå for koordinering af coronatests.

Altså et koordinerende organ som har overblik over det danske beredskab mod COVID-19-pandemien. Det er for så vidt ikke et tiltag, som overrasker eller skaber løftede øjenbryn.

Hvad der derimod kan undre, er placeringen – styrelsen blev nemlig lagt under Justitsministeriet.

Man kunne argumentere for, at en styrelse nedsat til at håndtere en pandemi hørte til under Sundhedsministeriet, eller at den grundet sin tværfagligt koordinerende rolle var oplagt at lægge i Indenrigs- eller Statsministeriet (hvor hhv. Civilforsvarsstyrelsen og Udvalget vedr. civilt beredskab i sin tid havde hjemme).

Man kunne også have lagt den hos Beredskabsstyrelsen, som ligger under Forsvarsministeriet.

Der er ikke blevet givet nogen begrundelse for at lægge styrelsen under Justitsministeriet, men det er oplagt at se det som – endnu – et udtryk for den tætte forbindelse mellem beredskab/krisehåndtering og social kontrol, primært opretholdelse af lov og orden, som er en hjørnesten i beredskabstanken.

\ Læs mere

Er ansigtsgenkendelse og andre overvågningsteknologier et brud på retten til privatliv?

Befolkninger er som udgangspunkt medspillere

Ser man kun på de sundhedsrelaterede tiltag, har de heller ikke været problemfri. Det påpeger tænketanken Justitia i en rapport, der retter kritik mod den omfattende adfærdsregulering.

Tænketanken fremfører, at lovændringerne er sket på bekostning af borgernes retssikkerhed, et skred i magtbalancen mellem regering og Folketinget samt en »usædvanlig sammenblanding af Justitsministeriets og Sundhedsministeriets beføjelser.«

Denne trang til adfærdsregulering passer godt med, at når kriser kradser, anser regeringer befolkningen for en risikofaktor. Selvom forskningen også peger på, at befolkninger rent faktisk er responsive, ansvarlige og tilpasningsdygtige.

Det gælder ikke mindst i forhold til at handle og hjælpe til i deres nærområder. Ikke desto mindre er det mediebilleder af for eksempel plyndringer efter orkanen Katrina i USA i 2005, som bliver hængende – også selvom plyndringerne var relativt få og at langt flere hjalp og støttede lokalsamfundet.

\ Læs mere

Fremmedfrygt forstærkes under pandemier

En krise kan få bægret til at flyde over

Billedet af den let antændelige befolkning er dog ikke altid ubegrundet. For selvom kriser kan få folk til at stå sammen og støtte op om en eksisterende regering, kan de også være katalysatorer for underliggende samfundsspændinger.

Det har ikke skortet på politimord på sorte borgere i 2010’ernes USA. Men mordet på George Floyd i 2020 ledte til demonstrationer i en skala, som ikke er set i nyere tid.

Årsagen til, at bægeret flød over, som det gjorde denne gang, debatteres stadig, men de fleste kommentatorer synes at være enige om, at både Trumps præsidentembede og pandemien er faktorer, som spiller ind.

\ Læs mere

Optøjer eller modstandskamp? Mediernes vinkling kan forme holdningen til protestaktionerne i USA

Selvsamme pandemi har også ansporet til protester fra højreorienterede miljøer i USA, som mente, at netop tiltagene mod smitte var et indgreb i deres frihedsrettigheder. Dette har også været tilfældet i andre lande.

Herhjemme lagde vi ud med en overvældende bred støtte til regeringens lockdown-tiltag i marts, som dog efterhånden er blevet afløst af mere kritik og debat – særligt om og i hvor høj grad regeringens tiltag byggede på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Senest har et lækket udkast til en ny, langtidsholdbar epidemilov, som skulle afløse den hastebehandlede lov fra marts, høstet massiv kritik, netop for at indeholde for vidtgående magtbeføjelser til regeringen, uden om Folketinget.

Denne debat er vigtig og vil formentlig fortsætte, mens pandemien står på, og når den en dag – forhåbentlig – er ovre.

Og her er det altså værd at huske, at det ikke er første gang en regering opvejer, og indskrænker, personlig frihed til fordel for den bestående orden og for egen overlevelse.

Tak til gode kolleger på forskningsprojekterne 'Hvis krigen kommer' og 'Danish Civil Defence' (DACIDE) samt Sine Tarby for sparring.

\ Læs mere

Forsker: Vi er på kanten af en ny kold krig

\ Læs mere

Studie: Trump er den største kilde til spredning af 'fake news' om COVID-19

\ Læs mere

Kriser som COVID-19-pandemien minder os om, at vi selv skaber vores fremtid

\ Læs mere

Økonomer: Hvad kan magthaverne lære af den seneste virkeligt globale epidemi?