Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

København skal være vært for kæmpe klimatopmøde i 2019

Annonce:

I efteråret 2019 vil repræsentanter fra 96 førende klimanationer mødes i København og drøfte, hvordan vi kan redde kloden fra global opvarmning.

Det skriver DR.

Klimatopmødet, det såkaldte C40 Mayors Summit, skal afholdes i København med begrundelsen, at byen har vist sig særlig initiativrig, når det gælder grønne og klimavenlige løsninger.

»Jeg er stolt over, at verdens største byer har peget på København som vært for klimatopmødet i 2019,« siger overborgmester, Frank Jensen fra Socialdemokratiet, til DR.

Og mødet i København kan få positive konsekvenser for vores fremtidige klima, mener Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og administrerende direktør for forskningsinstituttet Nansenscentret i Bergen.

»Der er ingen tvivl om, at der bor rigtig mange mennesker i de her byer, så kan man lande en aftale i byerne, så kan det gøre rigtig meget,« siger han ifølge DR.

Viden om grønne initiativer i byerne er helt centralt for at ændre på vores klimafremtid, mener også Christian Ibsen, der er direktør for den grønne tænketank Concito:

Annonce:

»(Byerne, red.) står for en meget stor del af den globale udledning. Vi skal derfor have styr på, hvordan vi kan have lave udledninger i byer, både på transport, energisystemet og på fødevarer,« siger han til DR.

Der er endnu ikke fastsat en dato for topmødet.

ie