Det er juni 2014. København myldrer af liv. Byens hoteller er booket til bristepunktet.
De mange mennesker er nu ikke kommet for at holde ferie, men for at deltage på den store europæiske forskningskonference Euroscience Open Forum (ESOF).
Det scenarie er en drøm, der vil blive til virkelighed, når Danmark om tre år bliver værtsland for Euroscience Open Forum, der populært omtales som "Forskningens Olympiske Lege".
Konferencen skal bygge bro
Afgørelsen om det danske værtskab, der blev offentliggjort i fredags, glæder formanden for Danmarks Grundforskningsfond, Klaus Bock. Han har ledet forberedelserne til det danske kandidatur.
»Forskningen har hårdt brug for opbakning og investeringer og en betingelse for at få dem er, at befolkningen, erhvervsfolk og politikere kan se en mening med forskningen. Det er netop det, som konferencen skal hjælpe med til. Hovedformålet med konferencen er at komme i dialog med samfundet og borgere og at få forskningen ud over rampen,« siger Klaus Bock til Videnskab.dk.
For 40 år siden var der en udbredt opfattelse i samfundet af, at så længe vi har viden, så går det godt. Befolkningens tillid til forskerne var i top.
Men siden da er forskningen blevet meget mere kompliceret og specialiseret, og det øger risikoen for, at forskerne kommer til at sidde i hvert deres elfenbenstårn.
»Udfordringen er derfor, at få bygget bro mellem forskerne og samfundet, og det er netop det, som konferencen skal. Dens motto er derfor meget passende Science Building Bridges,« pointerer Klaus Bock.
Hovedparten af deltagerne er danske
Selv om konferencen er europæisk og dermed vil tiltrække mange udenlandske forskere, kommer den til at blive en kæmpe løftestang for dansk forskning.
»Da København er værtsby, vil hovedparten af deltagerne være danskere, og ud over den egentlige konference vil vi bruge hele året til at afholde arrangementer på Universe, Experimentarium og mange andre institutioner og virksomheder, hvor man med afsæt i dansk forskning kan diskutere løsningsforslag til nogle af de udfordringer, som samfundet står overfor,« siger Klaus Bock.
Fokus på unge forskere
Konferencen kommer især til at sætte fokus på yngre forskere, der tegner forskningens fremtid – en af dem er David Budtz Pedersen, der selv har haft en finger med i spillet i arbejdet med at få værtskabet hjem.
Ud over at være projektleder ved Videnskabsministeriet er han også ph.d.-studerende ved Institut for Filosofi ved Københavns Universitet, og er tæt på at aflevere sin ph.d.-afhandling omkring videnspolitik og forskningskommunikation.
Igennem et halvt år har han knoklet for at få forskningsbaserede danske virksomheder og enkeltpersoner til at argumentere for et værtskab, og det lykkedes ham at få opbakning fra rundt regnet 100 danske organisationer, hvilket tilsyneladende har imponeret den europæiske bedømmelseskomité.
»Det er kæmpe stort, at det er lykkes os at få værtskabet – det bliver et udstillingsvindue for dansk forskning, ikke mindst i forhold til at profilere de unge forskere. Konferencen giver os en enestående chance for at forklare alle, hvad de offentlige forskningsmidler går til, og hvorfor investeringerne er så vigtige,« siger han.
Danmark har et godt ry som vært
At værtskabet gives til Danmark, er efter hans vurdering ikke en tilfældighed. Danmark har snarere fået det, fordi vi har en lang og veletableret tradition for at afholde den slags begivenheder, hvilket Forskningens Døgn er et godt eksempel på.
En af de vigtigste målgrupper er journalister.
»Vi regner med, at op mod 400 journalister vil deltage. De skal formidle diskussionerne ud til offentligheden og som med udgangspunkt i diskussionerne kan få sat et bredt perspektiv på, hvordan samfundet kan bidrage til videnskaben,« siger David Budtz Pedersen.
Det næste skridt bliver at få de store tanker konkretiseret og at finde ud af, hvad det helt konkret er for emner, konferencen skal tage op.
»Et oplagt emne, som konferencen kan perspektivere, er det aldrende samfund. Altså hvordan man kan løse aldringens gåde. Løsningerne kræver ikke alene narturvidenskabelig og sundhedsfaglig indsigt men også nogle etiske overvejelser og samfundsmæssige visioner. En løsning på problemet kræver dialog mellem alle parter,« slutter David Budtz Pedersen.
