Klimamigranterne kommer – vil danskerne tage imod dem?

Tørke, der umuliggør landbrug, varme, der gør byer ubeboelige, og stigende verdenshave, som indtager land, der i dag bliver brugt til byer og landbrug.

Det er nogle af de radikale forandringer, store dele af klodens befolkning kan se frem til i takt med, at klimaforandringerne bliver mere fremskredne.

Det kan medføre, at millioner bliver fordrevet fra deres hjemlande, hvad der ofte kaldes klimamigration.

Ifølge International Displacement Monitoring Center blev knap 25 millioner mennesker i 2019 fordrevet på grund af vejrfænomener som tørke, storme og oversvømmelser.

Flere og flere på flugt fra klimaet

Selvom ikke alle 25 millioner kan knyttes direkte til klimaforandringer, er der i forskningen enighed om, at klimaforandringerne skaber flere migranter, og at antallet af migranter kun kommer til at vokse.

Særligt varme og tørke forventes at sende mange på flugt.

Et estimat er, at hvor cirka en procent af verdens befolkning i dag lever i ’hot zones’, hvor det er så varmt, at zonen eller området er næsten ubeboeligt, vil det tal stige til hele 19 procent i 2070 (se også her og her).

Som en konsekvens af dette kan antallet af klimamigranter stige markant i fremtiden.

Sådanne forudsigelser er i sagens natur svære at lave, da mange parametre kan ændre sig inden da, men studier estimerer, at der vil være mellem 140 og 250 millioner klimamigranter allerede i 2050 (se f.eks., her, her, her og her).

Klimamigranter tæller ikke som flygtninge

Hvis det bliver virkelighed, står verden over for en række nye problemer. Ét af disse er, om befolkningerne i europæiske lande er klar til at acceptere klimamigranter?

Selvom klimamigranter ofte kaldes ’klimaflygtninge’, er de i dag ikke beskyttet under de internationale konventioner. Det betyder, at de ikke tæller som ’rigtige’ flygtninge, og derfor har de ingen mulighed for at søge asyl.

Derfor bliver klimamigranternes muligheder for at rejse til eksempelvis Danmark i høj grad påvirket af den politiske velvilje, og hvordan danskerne ser på gruppen.

Hvad mener 2.000 danskere om forskellige migranter?

Jeg har undersøgt danskernes holdninger til migranter, der rejser på grund af klimaforandringer og sammenlignet dem med andre velkendte årsager til migration.

Det gjorde jeg ved at spørge 2.000 tilfældigt udvalgte danskere, om de ville give opholdstilladelse til en række migranter.

Disse migranter blev beskrevet som værende født i et land uden for EU og blev præsenteret med en række forskellige træk, når vi ser på køn, alder, forbindelse til arbejdsmarkedet, engelsk evner, religiøs baggrund og årsagen til at forlade hjemlandet.

I tabellen herunder fokuserer jeg på det sidste og viser andelen af danskere, der ville give en migrant permanent opholdstilladelse, afhængig af årsagen til forlade hjemlandet.

Undersøgelsen er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og dermed heller ikke bedømt af mine fagfæller.

Når jeg alligevel vælger at dele mine resultater nu, er det fordi, jeg håber og tror, at offentligheden kunne have interesse i emnet – også før det lander bag de videnskabelige tidsskrifters tykke betalingsmurer.

Klimamigranter er ikke uvelkomne

Som figuren viser, er der markant forskel på, hvor stor en andel af migranterne, danskerne vil give permanent opholdstilladelse. Procenterne er i sig selv ikke interessante, da de er påvirket af beskrivelserne, men det kan fortælle os noget om årsagerne til at migranter vurderes forskelligt.

Klimamigranterne bliver lidt mindre end halvdelen af gangene i eksperimentet givet opholdstilladelse.

Dermed har de større chance for at få permanent opholdstilladelse end migranter, der rejste på grund af bedre sociale ydelser og velfærd, højere lønninger i Danmark eller udbredt fattigdom i hjemlandet.

… Men ej heller blandt favoritterne

På den anden side er har de mindre chance for at få permanent opholdstilladelse end migranter, der rejste for at bo med en ægtefælle fra hjemlandet eller en dansk ægtefælle, begge dele er hvad man kan beskrive som familiesammenføring.

Der er også mindre chancen for at de får opholdstilladelse end migranter, der flygter på grund af borgerkrig i hjemlandet eller på grund af velbegrundet frygt for forfølgelse baseret på race, religion, nationalitet, seksualitet eller politisk orientering.

Dermed virker en klimamigrant umiddelbart til at være mindre velkommen – i befolkningens øjne – end de på flugt fra personlig forfølgelse eller borgerkrig, der normalt har mulighed for at søge asyl.

Dette kan altså tyde på, at klimamigranter kan få svært ved at overbevise den danske befolkning og dermed politikerne om retten til at søge ophold i Danmark.

Omvendt er det også værd at bemærke, at dette er et øjebliksbillede. Når konsekvenserne af klimaændringerne bliver mere velkendte, kan holdninger meget vel ændre sig.

I hvilken retning er det dog umuligt at spå om. På den ene side bliver behovet tydeligere, på den anden side bliver antallet af klimamigranter potentielt så højt, at det kan virke udsigtsløst at begynde at give nogle af dem ophold.