Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kirkehistoriker og kemiker vinder Carlsbergfondets Forskningspris 2017

Annonce:

Vinderne af Carlsbergfondets Forskningspris 2017 er fundet. Det har fondet netop offentliggjort i en pressemeddelelse.

\ Om Carlsbergfondets Forskningspris

  • Prisen blev blev stiftet i 2011 i anledning af fondets grundlægger J.C. Jacobsens 200-års fødselsdag.
  • Prisen uddeles efter indstilling fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
  • Hver pris er på 1 million kroner. Heraf er 250.000 kr. en personlig hædersgave og 750.000 kr. støtte til et forskningsprojekt.

Det bliver henholdsvis professor i kirkehistorie på Københavns Universitet Mette Birkedal Bruun og professor i kemi på Aarhus Universitet Karl Anker Jørgensen, der hver især modtager de en million kroner, der følger med den prestigefulde pris.

Mette Birkedal Bruun er anerkendt for sin forskning i middelalderens munke og deres interesse for at trække sig tilbage fra verdenen.

»Det er spændende, fordi det er umuligt: Verden er jo dér, hvor vi er. Alligevel har mennesker gennem historien hævdet, at de afsondrer sig fra verden, og de har skabt institutioner, fysiske rammer og livsanskuelser, der understøtter dén ide,« fortæller hun i pressemeddelelsen fra Carslbergfondet.

Du kan læse mere om Mette Birkedal Bruuns forskning i vores artikel Vores kulturhistorie hviler på outsidere fra overklassen fra 2013.

Mette Birkedal Bruun fortæller om sin forskning i videoen her. Videoen er på engelsk. (Video: Carlsbergfondet)n

Karl Anker Jørgensen forsker i homogen katalyse med fokus på - og hold nu fast - specielt metalkatalyserede oxidationsreaktioner og asymmetrisk katalyse. Eller som han selv forklarer det i pressemeddelelsen:

Annonce:

»Vi udvikler nye kemiske reaktioner, der gør det muligt at kontrollere reaktioner i laboratoriet, på samme måde som de kemiske reaktioner, der finder sted i vores krop. Ved at bringe 'kroppens kemiske principper' ind i laboratoriet er det lykkedes os at udvikle og styre kemiske reaktioner til fremstilling af molekylære byggesten på en ny og mere miljøvenlig måde.«

Karl Anker Jørgensen fortæller om sin forskning her. Videoen er på engelsk. (Video: Carlsbergfondet)n

De to forskere arbejder altså med vidt forskellige felter, men Carlsbergfondets bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, forklarer blandt andet i pressemeddelelsen, at de to forskere, udover deres faglighed, blev valgt på grund af deres passionerede tilgang til deres forskning.
fghs