Kartoflen blev skæbnesvanger for Irland og USA

Kartoflen gav næring til en frugtbar landbrugsrevolution i Irland i 1700-tallet. Men i det næste århundrede svigtede kartoflen. En million irere døde, og dobbelt så mange flygtede til USA

Sultne irere blev forvist fra hus og hjem under den store kartoffel-hungersnød (Foto: The National Irish Library)

Annonce:

Bing Crosby, Buster Keaton, Grace Kelly, Henry Ford, John F. Kennedy, George W. Bush - listen er lang over berømte amerikanere med irske rødder. Men det er ikke sikkert, de havde set dagens lys - og slet ikke i USA, hvis det ikke var for kartoflen og den efterfølgende kartoffelpest.

40 millioner amerikanere hævder i dag at have irske rødder. De er efterkommere af den store irske immigrationsbølge, som bragte en fjerdedel af den irske befolkning til det forjættede land, USA, i midten af 1800-tallet.

Høsten slog fejl

Baggrunden var, at en tredjedel af den irske befolkning næsten primært ernærede sig af kartofler. Men i 1845 slog høsten fejl. Kartoffelplanterne blev angrebet af en svampesygdom, hvilket fik katastrofale følger. Hele høsten gik tabt. Det samme skete de næste tre år. Hungersnøden hærgede, og det skønnes, at omkring en million mennesker døde af sult. For at føje spot til skade var vinteren i 1847 usædvanligt hård i Irland. Og i hungersnødens kølvand fulgte tyfus, der tog livet af mange.

Michael Bøss er lektor og leder af center for irske studier på Aarhus Universitet. Han gør opmærksom på, at kartoffelpesten - eller The Great Hunger - faktisk var den anden bølge af udvandring fra Irland til USA.

Allerede i 1700 tallet var adskillige protestantiske irere emigreret. Men de blev hurtigt assimileret i det amerikanske samfund. For de talte engelsk og var protestanter som hovedparten af den hvide befolkning i USA.

Kartoflen revolutionerede det irske landbrug

For at forstå hvorfor irerne udvandrede, er det nødvendigt at se på, hvad kartoflen betød for de irske bønder, påpeger Michael Bøss.

Annonce:

»Takket være kartoflen oplever man i Irland en regulær landbrugsrevolution. Man kunne dyrke mad nok til at brødføde en familie på et forholdsvist lille stykke jord. Man kunne også dele sin jord op mellem sine sønner, så de hver især kunne få deres eget, som de kunne opdyrke til deres egen familie. Det betød, at den irske befolkning eksploderede og gik fra at være knap fem millioner i slutningen af 1700-tallet til otte millioner i starten af 1800-tallet,« fortæller Michael Bøss.

Irerne emigrerede til USA»The Great Hunger, som hungersnøden kaldes, var af dimensioner som hungersnøden i Biafra eller Somalia. Den satte gang i den meget voldsomme emigrationsbølge. De irske emigranter vakte opsigt, da de ankom til havnene på den amerikanske østkyst. De var udsultede og fattige på en helt anden måde, end man tidligere havde set. Disse fattige katolske irere talte ydermere kun gælisk og adskilte sig også derfor fra andre amerikanere. De var det irske pjalteproletariat. Og selv om de var bønder, blev de hængende i de amerikanske storbyer på østkysten og arbejdede i industrien.«

Michael Bøss beskriver videre, hvordan de fattige irere med tiden overtog den politiske magt i mange byer på østkysten. I Boston sad irerne eksempelvis på borgmesterposten i 90 år, før de mistede den i midten af 1990'erne. Men kampen for at nå så langt var hård. Og den havde også religiøs karakter.

Datidens muslimer»De irske immigranter i USA var datidens muslimer. De var fattige, uuddannede og som katolikker havde de den forkerte religion i forhold til det protestantiske flertal i USA. Det førte til megen diskrimination. Det var ikke ualmindeligt med skilte, hvor der stod: 'Irere uønskede'.«

Det irske industriproletariat lagde siden grunden til arbejderbevægelsen og overtog også den politiske magt i det demokratiske parti, der i tiden efter den amerikanske borgerkrig var et parti, som havde mange tilhængere i sydstaterne, fortæller Michael Bøss videre.

Datidens irske emigranter fik således sat deres fingeraftryk i USA - og også andre dele af verden - på en måde, som de næppe havde gjort, hvis de havde kunnet blive hjemme i Irland og spise kartofler.

Ifølge Michael Bøss var den irske og den britiske befolkning nogenlunde lige store, inden kartoffelpesten brød ud i Irland. Det er muligt, at under andre omstændigheder, bl.a. uden det britiske overherredømme over Irland, så ville den irske befolkning i Irland i dag have været på størrelse med den britiske, vurderer han.

Annonce: