Det moderne arbejdsmarked kræver omstillingsparate medarbejdere, der kan tænke selvstændigt, fleksibelt og dynamisk. Men i stedet lægger universitetsreformen fra 2003 op til, at der produceres kandidater uden dybere faglig viden og indsigt, og som ikke er blevet trænet i selvstændig refleksion og stillingstagen.
Det konkluderer Laura Louise Sarauw på baggrund af sin ph.d.-afhandling om udviklingen på universiteterne siden universitetsloven fra 2003.
»Studielederne anerkender, at man på visse uddannelser ikke er fulgt nok med i forhold til at uddanne til et bredere arbejdsmarked, hvor ikke alle skal være forskere. Men de har grundlæggende en anden forestilling end Videnskabsministeriet om, hvad der gør en uddannelse arbejdsmarkedsrelevant,« siger Laura Louise Sarauw fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.
Reform bygger på industritankegang
Laura Louise Sarauw beskriver den såkaldte 'kvalifikationsnøgle' (se boksen til højre) - som har dannet baggrund for universitetsreformen fra 2003 - som en 'industrisamfunds-tænkning'. Dvs. en tækning, som er orienteret mod et statisk og forudsigeligt arbejdsmarked, hvor det gav mening at tilrettelægge uddannelserne 1:1 mod konkrete jobtyper, som typisk ikke krævede den store fleksibilitet og evne til selvstændig læring og problemløsning i skiftende kontekster.
\ Fakta
Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde, de europæiske undervisningsministre indledte i 1999. Målet er, at Europa skal udvikle sig til et fælles område for videregående uddannelse, hvor de studerende kan bevæge sig frit over grænserne. Bologna-processen omfatter i dag 47 europæiske lande.
»Det er for mig at se en klassisk industritankegang, som er baseret på en antagelse om at kunne forudsige, at de og de jobs ville der være brug for de næste 50 år. Flere af de studieledere, jeg har interviewet, mener derfor, at de seneste reformer ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at vi i dag har et moderne viden-arbejdsmarked, der hele tiden forandrer sig, og hvor der frem for alt er brug for selvstændigt tænkende individer, der kan omsætte deres viden i nye og uforudselige sammenhænge,« siger hun.
Studerende får mere overfladisk viden
Ifølge Laura Louise Sarauw oplever flere studieledere, at de studerende mister de vigtige egenskaber, fordi:
-
de metakompetencer, man får gennem fordybelse i den faglige viden og arbejdet med selvstændigt at formulere og løse en problemstilling, ikke har haft politisk prioritet i de seneste reformer
- de studerende selv er blevet meget bevidste om, at deres uddannelse skal kunne bruges til noget, og der skal være et karrieremæssigt formål med det de laver.
»Flere studieledere fortæller, at studerende ikke længere dykker så meget ned i den bagvedliggende litteratur, men nøjes med at læse den enkelte artikel, som der er krav om, at de skal have kendskab til,« siger Laura Louise Sarauw.
Sarauw peger på, at man lokalt på universiteterne har kæmpet for at bevare fokus på den faglige fordybelse. Men forsøgene er ikke rigtig lykkes, fordi den politiske kompetencetænkning automatisk forskyder fokus fra viden som et selvstændigt gode til en produktorienteret forestilling om, at viden kun har værdi, hvis den er forbundet med et konkret anvendelsesmål.
\ Fakta
'Kvalifikationsnøglen' opsætter krav til, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, som studerende skal opnå på studiet. Nøglen er afgørende for, hvordan studiet bliver tilrettelagt.
Danmark går i modsatte retning af udlandet
Ifølge Laura Louise Sarauw den danske regering benyttet den europæisk Bologna-proces (se boksen til højre) som undskyldning for en dansk enegang med hensyn til det snævre fokus på arbejdsmarkedsrelevans. Men ved at sammenligne de danske og de internationale reformdokumenter fra 1998-2005, kan hun afsløre, at der er meget stor forskel på, hvad Bologna-forhandlingerne lagde op til, og hvad det danske videnskabsministerium gennemførte.
»Baggrundsdokumenterne fra de internationale forhandlinger viser for eksempel, at de danske embedsmænd skabte stor opstandelse i forhandlingerne, når de argumenterede for den model, som i 2003 blev indført herhjemme.«
»Mens regeringen i lighed med OECD hele tiden har ønsket at målrette uddannelserne til meget direkte mod arbejdsmarkedet, så har det hele tiden været et centralt mål med Bologna-processen at fremme både personlig udvikling, demokratisk udvikling, viden-udvikling og arbejdsmarkedsrelevans,« siger Sarauw.
\ Fakta
Undersøgte studier i afhandlingen Musik og Sprog og International Virksomhedskommunikation, AAU Journalistik og Kultur- og Sprogmødestudier, RUC Dansk og Filosofi, KU International Virksomhedskommunikation og Religionsvidenskab, SDU Filosofi og Business Language and Culture, CBS
Men i de nationale universitetsreformer, som er blevet gennemført med henvisning til Danmarks deltagelse Bologna-processen, har man udelukkende fokuseret på at orientere uddannelserne mod arbejdsmarkedet.
»Det kan man helt konkret se ved, at den såkaldte kvalifikationsnøgle, som i Danmark har dannet grundlag for uddannelsesudviklingen fra 2003-2008, hverken betoner nødvendigheden af den traditionelle faglige viden, personlig udvikling eller udvikling af demokratisk kompetence hos de studerende,« bemærker hun.
Reformer strider mod Danmarks egne mål
Dermed står de danske universiteter relativt alene om udviklingen mod smallere og mere målrettede studier.
»De danske universitetsreformer står i skarp kontrast til både Danmarks globaliseringsstrategi og de internationale mål med Bologna-processen, som handler om fleksibilitet og livslang læring og om at kunne reflektere over og kunne omsætte sin viden i nye kontekster,« siger Laura Louise Sarauw.
Laura Louise Sarauw har undersøgt reformarbejdet på 10 humaniora studier på fem danske universiteter.
Ph.d.-afhandlingen 'Kompetencebegrebet og andre stileøvelser : Fortællinger om uddannelsesudviklingen på de danske universiteter efter universitetsloven 2003' blev forsvaret 26. august.
