Der kan ikke være meget tvivl om, at Donald Trumps indsættelse 20. januar indvarsler en ny æra for USA.
Den nyvalgte præsident har udtalt, at han ønsker at genindføre den særlige form for vandtortur kaldet 'waterboarding' ved afhøringer af terrormistænkte - og endda hårdere torturmetoder.
Det kan betyde en tilbagevenden til det, som præsident Barack Obama har kaldt et 'mørkt og smertefuldt kapitel' i amerikansk historie.
Trump og hans team har ikke tøvet med at udtrykke støtte til brugen af waterboarding; en torturmetode, som præsident Barack Obama forbød i 2009.
På kampagnesporet i 2016, udtalte Trump:
»Jeg vil genindføre waterboarding, og jeg vil genindføre noget, der er værre end waterboarding. Vi er som en flok pattebørn, men vi vil holde os inden for lovens rammer. Ved du, hvad vi vil gøre? Vi vil få lovgivningen udvidet. De spørger, hvad mener du om waterboarding? Jeg svarer, jeg kan rigtig godt lide det. Jeg synes, at vi er for blødsødne. Vi er nødt til at bekæmpe ild med ild.«
Bush-regeringen ændrede tortur-definitionen
Waterboarding er en torturmetode, hvor man tvinger vand ned i lungerne på en fastbundet person.
Ifølge læger er der i praksis tale om en form for 'slowmotion drukning' eller 'kontrolleret kvælning'.
I 2007 ledte waterboarding til en politisk skandale i USA, da New York Times kunne berette, at metoden var blevet anvendt af CIA i forbindelse med afhøringer af terrormistænkte uden for amerikansk territorium.
For at forsvare brugen af waterboarding indsnævrede Bush-administrationen den juridiske definition af tortur, så waterboarding kunne betragtes som lovlig.
En række notater fra 2001 og 2002 afslører, at Bush-regeringen reelt lovliggjorde waterboarding gennem en ændring af definitionen af tortur.
CIA brugte waterboarding på 'black sites'
3. august 2002 informerede CIAs hovedkontor et af deres såkaldte 'black sites' om, at de havde tilladelse til at benytte waterboarding og andre 'udvidede forhørsteknikker'.
'Black sites' var de hemmelige, oversøiske fængsler, benyttet af CIA i så forskellige lande som Polen, Egypten og Thailand.
Waterboarding blev benyttet hundredevis af gange, når personer, som CIA kategoriserede som fanger af 'høj værdi', blev afhørt.
I juli 2007 udstedte præsident Bush en bekendtgørelse om, at CIA-fanger ville blive omfattet af Genèvekonventionerne, men det skete først efter en række belastende tortur- og mishandlingsskandaler, der involverede fanger.
Præsident Obama udstedte efterfølgende en bekendtgørelse, der forbød waterboarding, og som ophævede alle Bush-administrationens ordrer vedrørende afhøring af fanger.
Trumps holdning til tortur har ikke ændret sig
Så vidt vi ved, har Trumps holdning til tortur ikke ændret sig.
I et interview med The New York Times, afslørede Trump, at General James Mattis, der er Trumps kandidat til at overtage forsvarsministerposten, overraskede ham ved at være modstander af tortur. Trump forklarede:
»Jeg siger ikke, at jeg har ændret mening. Prøv nu engang at se, vi har folk, der hugger hoveder af andre, og som drukner folk i stålbure, og vi må ikke bruge waterboarding.«
Bare fordi en præsident støtter en politik, betyder det dog ikke, at det er muligt at implementere den.
\ Læs mere
Offentlighedens mening er afgørende
Præsident Obamas mange forsøg på at lukke Guantanamo Bay er et godt eksempel på, hvordan støtte til en politik og vellykket gennemførsel kan være to forskellige ting.
Præsidenterne er hver især underlagt modstridende pres fra forskellige politiske interessegrupper, som både hjælper og begrænser realiseringen af deres forskellige dagsordener.
En forståelse af disse interessegrupper er afgørende, hvis vi ønsker at afklare, hvor sandsynligt det er, at Trumps ønske om at genindføre tortur vil blive virkeliggjort.
\ Læs mere
Den amerikanske offentligheds mening er af afgørende betydning for, at Trump kan genindføre waterboarding.
Han har tilkendegivet, at han tager stemningen blandt det amerikanske folk meget alvorligt.
I en konversation med General James Mattis, fortalte han: »Hvis det er så vigtigt for det amerikanske folk, vil jeg prøve det. Jeg ville lytte til det.«
Men det amerikanske folk er stort set ikke uenige med deres nyvalgte præsident.
Amerikanerne støtter brugen af tortur
Den amerikanske offentlighed støtter tortur i forbindelse med terrorisme og sikkerhed.
I december 2016 viste en meningsmåling fra Den internationale Røde Kors Komité (ICRC), at :
- 46 procent af amerikanerne mener, at tortur kan bruges på en fjendtlig kombattant
- 30 procent mener det modsatte
Ifølge en meningsmåling fra marts 2016 hævdede:
- 63 procent af amerikanerne, at tortur ofte eller nogle gange er berettiget
- blot 15 procent mente, at tortur aldrig er berettiget
Under hele Obamas embedsperiode har amerikanerne konsekvent støttet brugen af tortur.
Det har været en del af en længerevarende trend, der begyndte under Bushs embedsperiode, hvor - måske lidt modstridigt - støtten til brugen af tortur begyndte at stige efter torturskandalerne i Abu Ghraib og afsløringerne af tortur ved CIA's såkaldte 'black sites' i 2005 og 2006.
Meget lidt forhindrer Trump i at genindføre tortur
Hvis Donald Trump ønsker at genindføre waterboarding, tyder det på, at han har en stor andel, måske endda et flertal, blandt det amerikanske folk.
Ud fra et valgpolitisk perspektiv er der meget lidt, der forhindrer ham i at implementere denne politik, og det er faktisk meget sandsynligt, at han kan finde støtte blandt store dele af befolkningen.
Trump ville møde både støtte og modstand inden for den amerikanske regering.
Institutionel modstand mod brugen af waterboarding fra nogle sektorer inden for regeringen har en lang forhistorie.
Under Bush-administrationen var både det amerikanske militær og udenrigsministerium imod at fratage Taleban-fangerne Genève-konventionens rettigheder, der beskytter dem mod tortur.
\ Læs mere
Bush ignorerede militærets og udenrigsministeriets anbefalinger
Bush besluttede sig i sidste ende for at ignorere både militærets og udenrigsministeriets anbefalinger.
Denne gang har risikoen for, at Trump vil tillade waterboarding, fået den tidligere CIA-direktør, Michael Hayden, til at tilkendegive CIAs holdning:
»Hvis du bruge waterboarding, så må du fandeme tage din egen spand med«.
Den nuværende CIA-direktør, John Brennan, fastslog, at han ikke vil følge ordrer, om at bruge waterboarding, sålænge han står i spidsen for CIA.
Men Mike Pompeo, der er Trumps kandidat til at overtage CIA-topposten, har tidligere fordømt Obamas beslutning om at tøjle regeringens forhørledere og lukke CIAs 'dark sites', hvor torturen fandt sted.
\ Læs mere
Waterboarding splitter det republikanske parti
Flere fremstående generaler i det amerikanske militær er også stået frem som modstandere af waterboarding.
Spørgsmålet deler kongressens medlemmer. Flere republikanske senatorer, som eksempelvis John McCain har offentligt erklæret sig modstandere. I november 2016 udtalte han:
»Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad præsidenten vil have… vi vil ikke bruge waterboarding. Vi vil ikke torturere mennesker.«
Andre republikanere, eksempelvis senatoren Tom Cotton, har argumenteret for, at waterboarding ikke er tortur.
Spørgsmålet splitter tilsyneladende den amerikanske regering, så Trump kan under alle omstændigheder forvente både politisk og juridisk modstand.
Det gælder især nu, hvor det er meget sværere at regne med den hemmeligholdelse, som Bush-administrationen nød godt af.
Oppositionen vil være ekstra årvågen
Trumps frimodige holdning medfører helt sikkert, at torturmodstanderne vil være ekstra årvågne, så potentielle misgerninger ikke går dem forbi. Ud over det interne regeringspres, vil Trump også opleve et pres fra internationale ledere.
\ Læs mere
Vi kan se denne effekt, hvis vi kaster et blik tilbage på Bush' embedsperiode. Mange stater var åbenlyst imod hans brug af tortur, og denne modstand voksede mellem 2001 og 2008.
Det samarbejde, som USA opnåede med de lande, som var ‘værter’ for CIA’s 'black sites' - eksempelvis Polen, Litauen, Rumænien og Thailand - krævede både store pengebeløb og en vedvarende diplomatisk indsats for at opretholde særligt ustabile samarbejdsforhold – selv da det var hemmeligt.
Da det blev afsløret i 2006, blev det næsten umuligt for CIA at beholde de eksisterende partnere eller at finde nye.
Usandsynligt, at waterboarding vil få international støtte
Hvis vi antager, at den internationale situation er relativt uforandret, er der ikke meget, der indikerer, at Trumps waterboardingpolitik vil finde international støtte blandt USAs allierede.
Det er især fordi, Trump - i modsætning til Bush - åbenlyst benytter ordet 'tortur', hvilket er en entydig overtrædelse af loven om væbnede konflikter og internationale menneskerettighedslove.
Det er så godt som sikkert, at Trump bliver nødt til at overveje de diplomatiske konsekvenser af brugen af waterboarding; især når det gælder deling af efterretninger og fælles militære aktioner, fordi de amerikanske allierede inden for begge disse områder sandsynligvis vil være meget modvillige over at blive involveret i et samarbejde, der inkluderer brugen af tortur.
Langvarig proces at ændre amerikanernes holdning
Med Trump har vi en kommende amerikansk præsident, der er en åbenlys tilhænger af tortur, og som sandsynligvis kan regne med det amerikanske folks opbakning.
Hvis flere vellykkede terroristangreb finder sted i USA, vil den allerede eksisterende offentlige holdning, der støtter brugen af tortur, kombineret med kravet om, at præsidenten 'gør et eller andet', nok være svær at få bugt med; på trods af den modstand som Trump vil møde internt i den amerikanske regering og i retssystemet.
Der skal en holdningsændring til, før amerikanerne stiller sig imod brugen af tortur, og det vil helt sikkert blive en langvarig proces.
Allierede bør klart misbillige Trumps torturpolitik
Indtil da bør USAs allierede gøre deres misbilligelse og de diplomatiske implikationer helt klare.
Internationale ledere skal rejse sig og stemme i med USA's torturopposition for at få Trump til at tænke sig om en ekstra gang, inden han genindfører waterboarding.
Andre ledere skal konsolidere Angela Merkels udtalelser, der understreger et tæt samarbejde baseret på 'hver enkelt persons værdighed'.
Med den amerikanske befolkning og en stor del af beslutningstagerne på sin side er det afgørende, at Trump er fuldstændig klar over, at ethvert forsøg på at genindføre tortur vil få store internationale konsekvenser.
Vincent Charles Keating hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
