Kan aktionærer presse olieselskaber i en grønnere retning?

2,5 milliarder kroner.

Det er så meget, som fem danske pensionskasser ifølge DR har investeret i det franske olieselskab TotalEnergies.

Et selskab, der sidste år producerede cirka 900 millioner tønder olie og gas og leder efter nye oliefelter, så deres produktion kan blive endnu større.

Selskabets sorte dagsorden har fået en række danske pensionskasser til at droppe deres investeringer.

Men fem pensionskasser, herunder Danmarks største PFA, investerer stadig i det klimabelastende selskab.

Og måske har de fat i den lange ende. Ifølge CBS-professor Steen Thomsen har det nemlig ingen effekt på en virksomheds grønne omstilling, hvis en aktionær dropper en aktie.

»At droppe sin investering i TotalEnergies kan ikke retfærdiggøres ved, at det har en effekt på klimaet,« fortæller han til Videnskab.dk.

Derimod kan det have en positiv effekt, hvis aktionæren udnytter sit aktive ejerskab til at skubbe virksomheden i en grøn retning:

»Forskningen viser, at hvis en aktionær ‘angriber’ et selskab eller engagerer sig i en sag, kan det have en effekt,« fortæller han til Videnskab.dk.

Et studie fra 2021 kom frem til samme konklusion:

»Frem for at sælge ud af selskaberne er det langt bedre at engagere sig i dem,« siger Jules van Binsbergen, professor på The Wharton School og en af forfatterne til studiet, til Finans.

Pres på

Hvordan udnytter man så sit aktive ejerskab?

»Hvis man har en lille aktiepost, vil man typisk alliere sig med andre, der har samme interesser, og derigennem kan man gøre forskellige ting,« fortæller Steen Thomsen:

• Man kan rejse problemet på generalforsamlingen og dermed få det omtalt.
• Man kan komme med et forslag til generalforsamlingen. Det kan blive gennemført og hvis ikke, har man i hvert fald markeret sig ved at præsentere det.
• Man kan vælge nogen ind i bestyrelsen, der for eksempel presser på for en CO₂-reduktion.
• Man kan presse på, for at virksomheden engagerer sig og påtager sig en rolle i den grønne omstilling, såsom at investere i grøn energi som eksempelvis vindmøller.

Hvad gør man så, hvis man presser på år efter år, uden at der sker noget?

»Man kan gøre det klart, at tålmodigheden er begrænset. Det kan måske have en effekt, at selskabet har en opfattelse af, at der er en sanktion, hvis der ikke sker noget,« siger Steen Thomsen.

Altså true med at trække sig?

»Det vil ikke gøre en forskel at trække sig alene, men man kan gå sammen med andre og presse på. Så kan det være, det vil have en effekt.«

Et spejl af den reelle verden

Generelt er investeringers betydning begrænset, forklarer Steen Thomsen.

»Det er svært at tvinge verden i en bestemt retning gennem investeringer,« fortæller han og fortsætter:

»Den finansielle verden er kun et spejl af den reelle verden. Det, der betyder noget, er, hvad du og jeg gør – kører vi benzin- eller elbil, og hvordan opvarmer vi vores huse?«

En virksomhed er styret af efterspørgsel, forklarer Steen Thomsen. Efterspørgslen kan aktionærerne ikke gøre noget ved, men de kan måske skrue på udbuddet.

»Man kan for eksempel sige til olieselskabet, at de ikke skal søge efter ny olie og håbe, at efterspørgslen også falder.«

Hvad er etisk?

Hvordan vurderer en pensionskasse overhovedet, om det er etisk forsvarligt at investere i en virksomhed?

Traditionelt set har man haft etiske kriterier for, hvad man som pensionskasse til- og fravalgte, forklarer Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet.

»Det var etisk at fravælge tobak, pornografi og alkohol og tilvælge grønne selskaber,« fortæller han.

I 2005 indførte man så ‘rating’-værktøjet ESG, der måler på tre forskellige forhold:

• (E)nvironmental: Miljø- og klimamæssige forhold
• (S)ocial: Sociale forhold
• (G)overnment: Virksomhedskultur

Et olieselskab kan klare sig godt på alle andre parametre end miljø og klima, og så må pensionskassen vurdere, om det er forsvarligt at investere.

Det spørgsmål kan man anskue på to forskellige måder: Gennem det pligtetiske synspunkt eller det nytteetiske, lyder det fra Jacob Dahl Rendtorff.

»Den pligtetiske står ved sine principper. Hvis jeg grundlæggende er imod fossile brændstoffer, så kan jeg ikke investere i det,« fortæller han og fortsætter:

»Den nytteetiske afvejer konsekvenserne for og imod – og kan godt investere i fossile brændstoffer, så længe de kan se, at virksomheden på sigt kan bidrage til den grønne omstilling.«

De to sider bliver tydelige i diskussionen om TotalEnergies.

»Nogle mener, at det er et frygteligt selskab, som man ikke kan investere i, mens andre ser dets potentiale – at de har ambitioner for den grønne omstilling,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

Resultaterne fra et kinesisk studie fra 2024 indikerer, at det godt kan betale sig, når aktionærerne presser på for en grøn omstilling.

Forskerne bag studiet fandt, at jo flere ESG-relaterede spørgsmål aktionærerne stiller til virksomheder, desto bedre bliver virksomhedernes ESG-præstationer.