Kæmpestudie: Danmark har verdens 24.-bedste sundhedsvæsen

Hvis du en dag bliver ramt af en potentielt dødelig sygdom, skal du åbenbart håbe, at du får behandling for den i Andorra – og bestemt ikke i Centralafrika. De to lande ligger i henholdsvis toppen og bunden af en ny gigantisk undersøgelse af verdens sundhedssystemer.

Du er nu også i ret gode hænder i Norden. Opgjort på sundhedsvæsnets evne til at forhindre dødsfald inden for 32 udvalgte sygdomme ligger Island, Sverige, Norge og Finland med helt i toppen.

Danmark er dårligst i Norden

Faktisk er eneste nordiske land, der ikke holder sig til i verdenstoppen, Danmark. Vi ligger kun nr. 24 på listen over lande, der udnytter potentialet i deres sundhedsvæsen til så godt som muligt til at forhindre dødsfald på grund af sygdomme som diabetes, mavesår og forskellige former for kræft.

Selvom det er lavt i Norden, er det på niveau med eksempelvis Tyskland og over både England (nr. 30) og USA (nr. 35).

\ Læs mere

Borgerlige regeringer hælder penge i sundhedsvæsnet

Det konkluderer en lang række forskere i den første verdensomspændende undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.

»Ved at måle på kvalitet af og tilgængelighed i sundhedssystemet håber vi at kunne levere værdifulde data til landene om, hvor der er mest brug for forbedringer for at få den største effekt på deres lands sundhed,« siger studiets hovedforfatter, professor Christopher Murray fra Institut for Health Metrics and Evaluation ved University of Washington i USA, i en pressemeddelelse fra The Lancet.

Stærkt studie bygger på data fra tusindvis af forskere

Én af de danske bidragydere til studiet er Kim Moesgaard Iburg fra Aarhus Universitet.

Han mener, at studiet er stærkt af flere årsager:

1. Det er det første, der sammenligner sundhedssystemer i ikke bare de rige vestlige lande og OECD-lande, men i hele 195 lande over hele kloden gennem 25 år.
2. Det bygger på solide data fra en verdensomspændende datasamling, The Global Burden of Disease Study, som over 2.300 forskere bidrager til. Derfor er det godt til sammenligninger på tværs af landegrænser.
3. Gennem komplicerede beregninger har forskerne udjævnet, hvordan vi er påvirket af vores nærmeste miljø og af vores egne usunde livsstilsvaner som rygning og alkohol. Tilbage står et tal for, hvor godt sundhedsvæsnet i hvert land er til at forhindre død på grund af de 32 sygdomme, som man ikke behøver dø af, om som forskerne derfor har udpeget som et mål for, hvor godt sundhedssystemet fungerer. Grundtanken er, at hvis sundhedsvæsnet fungerede optimalt, kunne næsten alle dødsfald inden for de 32 kategorier undgås.

»Studiet peger altså på huller, hvor sundhedsvæsnet kan lave forbedringer. Ser man på Danmark, er det især inden for diabetes og kronisk nyresygdom på grund af diabetes, at der er noget at hente,« siger Kim Moesgaard Iburg, lektor på Institut for Folkesundhed – Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen ved Aarhus Universitet.

Kim Moesgaard Iburg tilføjer, at tilbud om mere pleje og behandling naturligt vil øge både efterspørgsel og antallet af patienter, som det er sket internationalt i forbindelse med behandling mod HIV - men at vi her havner i et politisk spørgsmål om fordeling af midler i sundhedsvæsenet.

Regeringspartiet Venstre vil dog umiddelbart ikke tilføre nye områder flere penge ud fra den nye undersøgelse.

"Undersøgelsen er et vigtigt bidrag og en erindring om, at vi fortsat skal have fokus på at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre, men alene i 2016 gav vi sundhedsvæsnet et historisk løft på 2,4 milliarder kroner," siger Jane Heitmann, sundhedsordfører for Venstre.

\ Læs mere

Har vi behandlet diabetes forkert i 100 år?

Professor: To svagheder ved interessant studie

Det lyder måske, som om det omfattende arbejde kan have nogle mangler, når forskerne udvælger 32 sygdomme at måle på og derefter arbejder med justeret data fra alle lande for at gøre dem lettere at sammenligne.

Det er da også lige præcis her, at det ellers interessante studie har sine begrænsninger, mener professor Rikke Søgaard fra Aarhus Universitet.

Hun hæfter sig to svagheder ved studiet:

1. Selvom forskerne har gjort sig »store analytiske anstrengelser og baseret deres målinger på det anerkendte Global Burden of Disease Study« er det stadig vanvittigt svært at sammenligne dødsårsager. Ifølge Rikke Søgaard er det de færreste lande, der obducerer patienter for at finde dødsårsagen, hvis den ikke står helt klar.
   Samtidig kan en patient i undersøgelsen af statistiske hensyn kun have én dødsårsag, hvilket vil være det sidste, der skete for patienten. Man kan for eksempel have levet med kræft i mange år, inden en infektion i luftvejene ender livet. Men hvad er så den reelle dødsårsag?
2. Vigtigere: Er antallet af dødsfald inden for 32 sygdomme virkelig et udtryk for kvaliteten i et sundhedsvæsen? Rikke Søgaard peger på, at vi i Danmark lægger vægt på kerneværdier som at inddrage patienter og pårørende, at patienterne har gode rettigheder, og at vi får mest muligt for pengene. Sådan nogle overvejelser er ikke med i den store undersøgelse i The Lancet.

»Vores placering som nummer 24 ud af 195 sundhedsvæsner skal selvsagt ses i lyset af, hvad vi er bedømt på. Når vi Danmark prioriterer penge til for eksempel forebyggelse eller behandling, som ikke forlænger livet, men måske i stedet sikrer bedre liv, mens vi har det, så får vi ikke point for det. Det gælder også adgang til dyr medicin eller hurtig udredning og behandling qua vores ventetidspolitikker,« pointerer Rikke Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet og sammenfatter:

»Overordnet kan man sige, at den skuffede dansker må trøste sig med, at vi måske så bare er bedre til noget andet, end det der er målt på.«

Kim Moesgaard Iburg tilføjer, at andre begrænsninger ved studiet er, at det kun ser på dødelighed og udelader andre lidelser, som folk ikke nødvendigvis dør af, for eksempel depression, muskel-skelet-lidelser og grå stær. Samtidig skelner studiet ikke mellem behandling hos praktiserende læger og hospitaler, men ser det hele samlet under ét.

\ Læs mere

Teknokrati: Kan vi klare os uden politikere?

Fremgang i verden, men stor ulighed

Det store studie konkluderer mere generelt, at verdens sundhedssystemer har udviklet sig i positiv retning fra 1990 til 2015.

Det gælder også Danmark, der har bevæget sig fra i 1990 at være 9 point fra sit fulde potentiale – målt i forhold til, hvor mange penge vi har at gøre godt med – til at være 5 point efter i 2015. Til sammenligning har Sverige overgået sig selv og leveret ud over sit beregnede topniveau.

Ifølge forskerne er den dårlige nyhed på verdensplan, at uligheden er steget. Toppen ligger endnu længere væk fra bunden i 2015, end den gjorde i 1990.

Det behøver dog ikke være negativt, påpeger direktør i Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk.

»Når jeg ser på kurverne for Danmark, kan jeg se, at ulighed blandt andet kommer af, at de rige er blevet meget, meget sundere. Det er altså ikke nødvendigvis, fordi de fattige er blevet meget mere usunde, de er bare ikke fulgt med kurven. Det er godt for de rige og skidt for de fattige, men det betyder ikke nødvendigvis, at det går den forkerte vej,« siger Morten Grønbæk.

\ Læs mere

Sådan kan indvandrere få langt større viden om sundhedsvæsnet

Lavtuddannede skal have bedre behandling

Morten Grønbæk mener til gengæld, at det er vigtigt at have større fokus på social ulighed i sundhedsvæsnet, også i Danmark.

»Højere uddannede klarer sig bedre igennem end lavtuddannede med samme sygdom. Det handler om at kunne stille krav til lægerne, forstå beskederne og indtage den rigtige medicin i rigtige mængder og alle mulige andre ting. Her skal man bestemt gøre noget, men det er der også fokus på i sundhedsvæsnet,« siger Morten Grønbæk.