Indiansk arkæologi i tonsvis er på vej til Europa. »Det bliver den mest omfattede samling af indiansk arkæologi, der nogensinde er set uden for Mexico,« forklarer Felipe Solís Olguín, direktør for Mexicos Nationale Antropologiske Museum under sit foredrag på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Felipe Olguín var inviteret til Amager for at præsentere sin vision om at samle omkring 3 tons af de mest spektakulære indianske relikvier fra Mellemamerika og sende dem på turné til en række europæiske hovedstæder.
Gudernes FødestedUdstillingen tager udgangspunkt i de berømte indianske pyramider i Teotihuacán ('Gudernes fødested') og de mange velbevarede arkæologiske fund i den forhistoriske indianske by 40 kilometer uden for Mexico City. Teotihuacán blev grundlagt helt tilbage i år 200 f.Kr. og var i sin storhedstid omkring år 300 e.Kr. hovedstad i Mexicos største præcolumbianske imperium. Byens enorme udstrækning og ruinernes størrelse betyder, at langt fra alt er udgravet og undersøgt.
Felipe Olguín fortæller: »Der har været udgravninger i Teotihuacán i de sidste 100 år, men det er først for nyligt, at vi har kunnet afsløre avancerede vægmalerier fra det indre af de store pyramider, og fundet hidtil ukendte offergenstande, der tilsammen har givet os helt ny indsigt i datidens kultur. Udstillingen vil omfatte genstande der aldrig før har været vist uden for Mexico og samtidigt bliver det muligt at lave en samlet præsentation af de sidste 25 års forskningsresultater.«
Hovedstrukturerne i Teotihuacán som Solens og Månes pyramide samt det centrale citadel er placeret i overensstemmelse med indianernes store viden om solens og himmellegemernes baner. Der var en sikker tro på at astronomiske fænomener som jævndøgn, fuldmåne og solformørkelser havde en direkte religiøs forbindelse til livet på jorden, og arkitekturen afspejler dette. Forskerne har længe vidst, at indianernes templer og vigtige bygninger på særlige tidspunkter af året kunne skabe symbolske skyggeeffekter eller at specielle rum kun blev oplyst når det eksempelvis var fuldmåne. Derimod er indianernes dagligdag og befolkningens levevis stadig for en stor del et mysterium, men med de nyeste fund og forskningsresultater er man kommet et stort skridt videre.
Mayer og Menneskeofringer Teotihuacán var delt i kvadrater afskilt af øst/vestgående og nord/sydgående hovedgader. Sidstnævnte er den berømte Calxade de los Muertos ('De dødes gade') fordi Aztekerne mente, at de store bygninger langs denne gade var grave, bygget af kæmper på ordre fra byens tidligste herskere. Aztekerne kom dog først til Teotihuacán lang tid efter at den oprindelige befolkning bestående af både Zapotecere, Mixtex-folk og Mayer havde forladt stedet. Calxade de los Muertos begynder ved Månes Pyramide og knap en kilometer længere fremme passerer gaden den imponerende Solens Pyramide. Solens Pyramide er den tredjestørste pyramide i verden, kun overgået af et andet mexicansk monument ved Cholula samt Keops Pyramide i Ægypten. Solens Pyramide blev færdiggjort allerede i det 2. århundrede e.Kr. og er stadig et af de mest monumentale bygningsværker i Mellemamerika.
Pyramiden er åbenlys inspirationskilde til talrige populære fremstillinger af præcolumbianske religiøse ceremonier. Mest notorisk er naturligvis billedet af en mere eller mindre gal ypperstepræst som fra toppen af pyramiden skærer hjerterne ud af levende krigsfanger som en ofring til guderne. Senest har Hollywood taget emnet op i Mel Gibsons dramatiske og blodige storfilm 'Apocalypto', der skildrer Mayafolket i perioden lige omkring spaniernes ankomst til kontinentet.
På Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier forsker Adjunkt, ph.d. Jesper Nielsen i indianske sprog og kulturer. Han er ikke umiddelbart begejstret for Hollywoods udlægning af Mayaernes kultur som blodtørstig og destruktiv. Han frygter at filmen vil skade de nulevende Mayaers selvopfattelse og yderlige skubbe til den udbredte diskrimination som de oprindelige folk er udsat for.
Land, rettigheder og selvstyre blev tidligt efter spaniernes ankomst frataget de indianske folk, og i dag er mayaer med få undtagelser placeret i samfundets bund overalt i Mellemamerika. Der er fortsat en udpræget, men dog ofte uudtalt diskrimination mod de etniske indianere i det meste af Latinamerika.
Link
