Natalie Portman. Amalie. Kim Kardashian. Justin Bieber. Linse. Bill Murray.
Nogle navne går igen i kendisspalterne, og i nyhedsmedierne for øvrigt. Det fik en gruppe amerikanske sociologer til at undre sig:
Er det virkeligt sådan, at berømmelse er flygtig; at de allerfleste får deres 15 minutter og så sparkes ud af rampelyset igen?
Deres resultater er dårligt nyt, hvis du er blandt dem, der får åndedrætsbesvær og sorte pletter for øjnene, når du ser opslag om Kim Kardashians nyeste kjole:
Grundig læsning af engelske nyheder gennem mange årtier viste, at det er de samme navne, der går igen og igen – og igen.
Berømte navne går igen i årevis
»Der har været næsten unison enighed blandt sociologer, som arbejder med berømmelse, om at berømmelse er flygtig,« siger Eran Shor, en forsker fra McGill University i Montreal i Canada, i en pressemeddelelse, der følger med studiet.
»Det, vi har fundet, er, at de mennesker, som du og jeg ser på som kendisser, forbliver det i lang tid. Det er ikke noget, der kommer og går hurtigt.«
Da forskerne tog 100.000 tilfældige navne fra nyhedsartikler publiceret i tidsperioden 2004 til 2009, var de ti mest gennemgående navne Jamie Foxx, Bill Murray, Natalie Portman, Tommy Lee Jones, Naomi Watts, Howard Hughes, Phil Spector, John Malkovich, Adrien Brody og Steve Buscemi.
De er alle velkendte mennesker, som har været berømte i mindst ti år, og som fortsat dukker op i medierne i dag.
Medierne sørger for selvforstærkende cirkel
Studiet viser desuden, at hele 96 procent af dem, der blev nævnt mere end 100 gange i aviser i et givent år også var at finde igen i spalterne tre år senere.
Dette gælder ikke kun folk fra underholdningsbranchen, skriver forskerne i studiet.
Også politikere og idrætsudøvere, som opnår berømmelse, har en tendens til at forblive i offentlighedens søgelys.
Forskerne mener, at det handler om mediernes selvforstærkende logik: De er nødt til at fortsætte med at skrive om de samme mennesker, fordi alle de andre gør det. Det sikrer, at en person kan holde sig i rampelyset længe efter, at han eller hun er stoppet med at gøre eller sige noget som helst interessant.
Ingen regel uden undtagelser
Nu kan både du og jeg sikkert komme i tanke om mennesker, som på et eller andet tidspunkt gjorde sig bemærket, for så at glide stille ud af den kollektive bevidsthed.
Hvad med for eksempel Paula Jones, som fik et intenst, men kortvarigt møde med verdens kameralinser, efter hun sagsøgte Bill Clinton for sexchikane?
Og hvem husker egentlig, hvad forrige års vinder af Paradise Hotel hed?
Forskerne bag studiet siger, at de ikke forsøger at bortforklare sådanne tilfælde, for dem er der mange af.
Måske bliver der endda flere af dem, nu da sociale medier, blogs og videodeling kan kaste syngende katte og babyer ud på den offentlige scene i løbet af et øjeblik.
Folk øverst i kendis-hierarkiet bliver hængende
Midlertidig kendisstatus er alligevel usædvanlig og sker primært for folk, som står lavest i det, som forskerne kalder ”kendishierarkiet” – altså realitydeltagere eller andre, som i en begrænset periode deltager i en speciel begivenhed.
»Det, vi har vist, er, at folk som Leonard Cohen er reglen, mens de midlertidige er undtagelsen,« siger Arnout van de Rijt, en af de andre bag studiet.
Når nogle bliver virkelig berømte, har de en tendens til at blive ved med at være netop det.
Og det er måske godt nyt, hvis dit værste mareridt er en uge uden rapporter om Justin Biebers nu afdøde, men tydeligvis forsat engagerende, hamster.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
