Forskningen har ikke holdt sommerferie, og juli måneds billedgalleri vidner om alt fra nye opdagelser til gamle samlinger, der sjældent ser dagens lys.
Men vi begynder i Brasilien, hvor man har fundet et sjældent eksemplar af siamesiske flagermus-tvillinger. Det er ikke første gang, Månedens galleri lægger ud med et billede af et deformt dyr, men vi er altså ret vilde med dem her på redaktionen.
Siamesiske tvillinger er sjældne i sig selv, men blandt flagermus er de uhyre sjældne, da flagermus kun får en unge ad gangen. Faktisk er det kun tredje gang i historien, at man finder et eksemplar.
Flagermusene på billedet ovenfor sidder sammen i siden gennem hele overkroppen. Røntgenbilleder har vist, at tvillingernes rygrad har en form som et 'Y' med to rækker af ryghvirvler, som forgrener sig fra ryggen. Deres hjerter er lige store, viser ultralyd.
Gigantisk isbjerg river sig løs på Antarktis
Det var kun et spørgsmål om tid, før den enorme isflage ved den såkaldte Larsen C-ishylde på Antarktis ville rive sig løs.
Forskere har fulgt isflagen gennem mere end et årti, og Videnskab.dk har løbende skrevet om udviklingen i den revne, der med ualmindeligt stor hast voksede sig større. Nu er isflagen blevet til et gigantisk isbjerg, der flyder rundt ved den antarktiske halvø.
Isflagen vejer over tusinde milliarder ton, er dobbelt så stor som Fyn og kan forandre landskabet på Antarktis fuldstændigt, vurderer forskere.
På besøg i 'Misfostersamlingen'
En ælling med fire ben? Et kalvehoved med ét enkelt, stort kyklopøje? Eller hvad med siamesiske grise-tvillinger uden ansigt?
Juli var også måneden hvor Videnskab.dk tog på visit i kælderen under den gamle Landbohøjskole, der hører til Københavns Universitet.
I kælderens mørke findes 'misfostersamlingen', hvor man opbevarer de deforme dyr i montre og på glas. Dyrene har ikke længere stor videnskabelig værdi, men samlingen er en vigtig del af dansk kulturhistorie, fortæller den ansvarlige for udstillingen.
I videoen herunder kan du komme med på opdagelse i samlingen:
Hvad laver en hajforsker?
Man ved stort set intet om den hemmelighedsfulde grønlandshaj - kun at den lever i de grønlandske fjorde i flere århundreder.
Men hvordan skaffer den føde, og hvordan yngler den?
Et hold forskere, herunder tre danske, er taget til Grønland, hvor de har fanget 27 hajer, satellitmærket dem og taget en række prøver.
Det har blandt andet resulteret i fire flotte videoer, hvor du kan følge hajforskernes arbejde på nærmeste hold. Tre af dem med 360 graders udsyn.
I artiklen om hajforskernes arbejde kan du også læse opskriften på, hvordan du - måske - fanger din egen grønlandshaj.
Danmarks ældste helleristninger på Bornholm
Helleristninger er figurer og symboler, som er hugget, skåret eller slebet i sten. Nu har arkæologer gjort et opsigtsvækkende fund under en udgravning på Bornholm, nemlig to sten med helleristninger, der kan dateres til yngre stenalder.
Det er opsigtsvækkende, fordi helleristninger typisk forbindes med bronzealderen, der kom efter stenalderen. Opdagelsen dokumenterer derfor for allerførste gang mange arkæologers mistanke om, at stensymbolerne var i brug længe inden bronzealderen.
Og de bornholmske helleristninger er ikke kun Danmarks, men hele Sydskandinaviens ældste.
Se sydlyset 'danse' henover Jorden
Sydlys opstår, ligesom Nordlys, når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt, og her har NASA fanget det fascinerende fænomen fra rummet.
Der er netop tale om sydlys eller Aurora Australis, fordi videoen er optaget med udsigt til den sydlige halvkugle.
De elektrisk ladede partikler bliver skudt ud fra bobler med glødende gas, og når partiklerne rammer Jordens atmosfære, begynder den at gløde.
Det skyldes, at de elektrisk ladede partikler midlertidigt giver partiklerne i atmosfæren mere energi.
Danmarks rokker er truet af udrydning
Tilbage i det våde element og med en dårlig nyhed, desværre:
Kæmperokken er næsten udryddet i Danmark.
Skaden er Nordeuropas største rokkeart, og den er blot ét eksempel på store fisk, der lige nu er under hårdt pres i Danmark og andre europæiske lande.
Fiskeri er en af hovedårsagerne til dette, vurderes det. Det er ikke tilladt at fiske direkte efter skader, men hvis de ryger i nettet som bifangst, kan de tages med i land. Det samme gælder en række andre truede fiskearter. Ideen er, at man dermed undgår, at fiskene går til spilde, da mange alligevel vil dø i nettet.
Mere end bare et bræt
Vi slutter med et stykke træ, der måske ikke ser ud af meget, men du skal ikke lade dig snyde.
Dette stykke egetræ er fundet ved vikingeborgen Borgring sydvest for Køge - nærmere bestemt Harald Blåtands borg - og det er det eneste stykke træ, der er velbevaret nok til at lave en præcis datering af borgen.
Nu ved vi derfor med sikkerhed, at Borgring er opført efter år 966.
Hvad træstykket har været brugt til, ved man til gengæld ikke, men arkæologer gætter på, at det har hørt til en slags dør.
