Jagten på det forsvundne Artemistempel i Ephesos

Allerede på den første bevarede liste over syv vidundere fremgår Artemistemplet i Ephesos. Og spurgte man i 100-tallet f.v.t. den græske digter Antipater fra Sidon om hans mening om de syv vidundere – som han tilsyneladende selv havde set – ville han svare:

Da jeg omsider skuede Artemis' hus knejse mod skyernes kant, så var de andre passé: Ser man bort fra Olympen, har solen aldrig kastet sit skær over en lignende ting

Citat fra Anthologia Palatina 9.58, oversat af George Hinge

Det var et gigantisk tempel, opført i 300-tallet f.v.t., med en prægtig skov af søjler, en bred trappe, som førte ned i det centrale tempelrum, åben mod himlen og med en kultstatue af den verdenskendte gudinde Artemis Ephesia.

Søjlerne havde tromler dekoreret med mytologiske scener, og også det store alter, som stod foran templet, og som var omdrejningspunktet for de religiøse festivaler og offerhandlingerne, var dekoreret med skulpturer udført af datidens mestre inden for billedhuggerkunsten.

Men det storslåede tempel forsvandt fuldstændig fra jordens overflade.

Pilgrimme og turister kom i hobetal

Byen Ephesos gik dog aldrig i glemmebogen, og både Jomfru Maria og Sankt Johannes, som begge siges at have levet deres sidste år her, blev ved med at tiltrække pilgrimme.

Med flere synlige monumenter begyndte ruinbyen fra midten af 1400-tallet også at tiltrække rejsende, som kom uden at have et religiøst mål for øje.

På det første kort over byen fra begyndelsen af 1700-tallet er Artemistemplet med, ligesom flere rejsende i denne periode mener, at de har set ruinerne af templet. Der var nemlig flere af de synlige bygninger i byen, som blev identificeret med templet.

Det blev den britiske arkitekt og ingeniør John Turtle Wood, som lokaliserede det store tempel. Han blev i 1858 ansat ved den nye jernbanestrækning mellem byerne Smyrna (det moderne Izmir nord for Ephesos) og Aydin (øst for Ephesos), hvor han skulle designe togstationerne.

Men derudover drømte han også om at finde det store Artemistempel. Han fik overbevist British Museum om foretagendet, og de postede penge i projektet, så udgravningerne kunne begynde i 1863.

Det tog over seks år at grave sig frem

Wood foretog udgravninger flere steder i Ephesos, blandt andet ved nogle af de monumenter, som allerede var synlige og velkendte.

Det handlede for eksempel om bouleuteriet (rådhuset) og teatret, da man her kunne forvente at finde skulpturer, som ville holde sponsorerne glade, indtil han fandt det, han jagtede – det vidunderlige Artemistempel.

Der skulle dog gå over seks år, før han omsider fandt templet, og det var netop hans udgravninger i byens store teater, der skulle vise sig at bringe ham på rette spor.

Her fandt han i 1866 anseelige dele af en stor indskrift, som havde dækket en væg i teatret. Heri stod det forklaret, at 31 statuer, som blev opbevaret i Artemishelligdommen, skulle bæres i procession fra templet, ind gennem byen, til teatret og tilbage til templet cirka hveranden uge.

Ruten var beskrevet, og processionen gik gennem en byport, som Wood kendte til. Herfra kunne han nu følge ruten og den brolagte hellige vej med udgravninger hist og her, og til sidst stødte han på Artemis’ hellige område et stykke nordøst for byen.

Første sikre tegn var fundet af den mur, der omgav det hellige område. I den var indmuret flere indskrifter, som omhandlede administrationen af Artemishelligdommen og dens mange jordtilliggender.

Dækket af syv meter slam

Og så, nytårsaftensdag i 1869, fandt han omsider templet. Det var dækket af syv meter sand og slam – sedimenter, som floderne i området havde bragt med sig i løbet af århundrederne, og som med tiden havde opslugt hele det prægtige tempel og den store helligdom.

Wood fandt nogle af de skulpturdekorerede søjletromler, men ellers udeblev de spektakulære fund, som både Wood og British Museum havde regnet med ville dukke op af jorden, når først underværket var stedfæstet. Woods udgravninger stoppede derfor i 1874.

Men det var langt fra sidste gang spaden blev stukket i jorden i det sumpede område. I 1895 fik østrigske arkæologer øjnene op for den antikke by og dens vigtige helligdom, og det blev begyndelsen på mere end et århundrede med østrigske udgravninger i Ephesos.

I 1960’erne lykkedes det at finde det store alter, og alt i alt har de mange års udgravninger gjort os meget klogere på templets udseende og udsmykning, helligdommens udvikling og kultbygningerne, som lå her inden templet, vi kalder vidunderet, blev bygget.

Det enorme tempel, på 125 gange 72 meter, med tre rækker af otte søjler på fronten og to rækker af enogtyve søjler på siderne, erstattede et andet stort marmortempel, som brændte i 356 f.v.t.

Templet gemmer stadig på gåder

De seneste år har nye østrigske udgravninger desuden søgt at klarlægge, hvad der skete med templet og med helligdommen i den romerske og senantikke periode – altså de lag af helligdommens historie, som interesserede de tidligere udgravere knap så meget.

En bygning i Artemis’ hellige område cirka 180 meter sydvest for templet er blandt andet blevet udgravet.

Det viste sig at være et odeion fra århundredet e.v.t. – en bygning, hvori musikkonkurrencerne, der blev afholdt i forbindelse med dyrkelsen af Artemis, fandt sted.

Et højt grundvandsspejl plager dog området, ligesom også nutidige diplomatiske forviklinger gør det vanskeligt for de østrigske arkæologer at løse flere af de gåder, som dette underværk stadig byder på.