Inuitsamfund får kulturarv tilbage i digitalt arktisk atlas

Magiske sange, myter og riter, nøjagtige billeder af historisk beklædning, beskrivelser af gamle traditioner – og kun ét museklik væk.

Danmarks Nationalmuseum har indgået et samarbejde med canadiske Carleton University og inuitorganisationen Kitikmeot Heritage Society i det nordøstlige Canada om at bidrage til deres netop lancerede interaktive atlas, Fifth Thule Atlas.

Atlassets formål er at gøre viden om inuits historie lettere tilgængelig for deres nulevende efterkommere.

»Det er deres historie; ja faktisk deres kulturelle ejendomsret, der på den måde returneres, så de selv kan fortælle og udbrede den. På denne måde kan deres historie blive fortalt indefra af dem selv og ikke udefra af andre,« siger museumsinspektør og arkæolog Martin Appelt fra Nationalmuseet.

Han leder det danske bidrag, og i det samarbejde indgår fra dansk side også Arktisk Institut, Københavns Universitet og Knud Rasmussens Hus.

Klik på en magisk sang

I atlasset kan interesserede lære mere om Kitikmeot-området og den oprindelige befolknings historie. Størstedelen af den viden, der er i atlasset, stammer fra den grønlandsk-danske polarforsker og antropolog Knud Rasmussens legendariske 5. Thuleekspedition.

Ekspeditionen foregik på hundeslæde over tre år fra 1921-1924 og gik fra Grønland over Canada og Alaska til Stillehavet.

Undervejs indsamlede Knud Rasmussen og hans team af forskere, forskellige artefakter som dragter og amuletter, sange, magiske formularer, samt overleverede fortællinger og tog godt 1.500 fotos, ligesom de grundigt beskrev de folk, de mødte undervejs.

Brugere af det digitale atlas kan nu klikke på enkeltpunkter helt ned til det enkelte spot, hvor en bestemt ting er fundet på Knud Rasmussens rute, læse nedfældningerne og se billeder af det indsamlede materiale.

»Meningen er at 3D-skanne objekterne, så brugerne af atlasset kan se tingene ned til mindste detalje. Eksempelvis som Nationalmuseet har gjort det med samlingen af skinddragter, hvor man kan se helt ned til det enkelte hårstrå,« fortæller Martin Appelt.

Et levende atlas

Samtidig er det meningen, at de lokale inuitsamfund selv skal sørge for, at atlasset udvikler og udvider sig.

»Det er en løbende proces, hvor de selv skal supplere med deres fortællinger og bidrag. Det kunne være viden om, hvordan man tidligere fangede rensdyr, eller hvordan de organiserede en laksefangst,« siger Martin Appelt.

Initiativet til Fifth Thule Atlas er kommet fra Kitikmeot Heritage Society, en organisation, der arbejder for indsamling og bevaring af inuits kulturelle og historiske arv.

»Det skal medvirke til at skabe identitet, stolthed og forhåbentlig viden til dem, der måtte have lyst at bruge det,« siger Pam Gross, der er direktør i Kitikmeot Heritage Society, til den canadiske public service station CBC.

Hun fortæller, at mange yngre inuit eksempelvis har glemt eller aldrig lært deres familiers navnes betydning, som blev indsamlet af Knud Rasmussen.

»Der er masser af storslået information om navne og etnografi, og vi vil gerne have de ældre til at samarbejde med at fortælle om de navne og lave en forbindelse til dem,« siger Pam Gross til avisen Nunatsiaq.

Atlas giver nyttig videnudveksling

Mens inuitsamfundene dermed får kendskab til deres kulturarv, så får Nationalmuseet også noget retur.

»Vi får en unik information omkring det materiale, som Knud Rasmussen indhentede. Vi har eksempelvis 1.500 billeder. På nogle af kartotekskortene står der i bedste fald, hvor det er taget og hvem, der er på billedet,« fortæller Martin Appelt.

»Men på mange ved vi ikke, hvem der er på billedet. Og en ret sjov anekdote er, at da vi viste nogle af de billeder til Pam Gross, kunne hun udpege sine bedsteforældre,« siger Martin Appelt.

»At få suppleret den viden, vi selv har, med nye oplysninger giver nogle helt nye forskningsperspektiver for os. Vi har mulighed for at få uanede informationsmængder ud af det samarbejde,« siger Martin Appelt.

Han håber, at den nye viden, som lokalsamfundet vil lægge i atlasset, kan komme forskerne til gode.

»Det vil være fantastisk, hvis vi kan koble inuitternes viden med traditionel forskning. Videnskab bør være andet og mere end fagfællebedømte artikler, som vi ofte får vores viden fra. Der er masser af viden, som forskere ikke får fat i. Man kan for eksempel sjældent bedømme mundtlige overleveringer,« konstaterer Martin Appelt.

Atlas skal udbredes til hele det arktiske område

Nationalmuseet håber, at atlasset kan udvides til at indeholde hele Knud Rasmussen rute helt fra Grønland til Stillehavet.

Både for at dokumentere Knud Rasmussens færd, men også for at hjælpe inuit med at skrive deres egen historie.

»Det betød på mange måder en udslettelse af deres traditioner, at Arktis blev koloniseret. Det her er på sin vis en del af en afkoloniseringsproces. Det giver den oprindelige befolkning retten til at skrive deres egen historie, og nødvendigvis defineret ud fra, hvad der er vestlig-videnskabelig praksis,« siger Martin Appelt, der regner med, at det vil tage cirka fem år at få digitaliseret 5. Thuleekspedition.

Knud Rasmussen 5. Thule-ekspedition gøres nu digitalt tilgængelig.

Bådsmanden Miteq var en af medlemmerne på Knud Rasmussens 5. Thule-ekspedition.

Arkæolog Therkel Mathiassen formulerede meget af fundamentet for forståelsen af Inuits forhistorie og historie i det østlige Arktis.

Billedet af præsten er et blandt mange vidnesbyrd om, at den kristne mission havde travlt overalt i alle dele af Arktis, siger arkæolog Martin Appelt.

Inuitkvinder - billedet er taget i 1923 under Knud Rasmussens årelange 5. Thule-ekspedition.

En væsentlig baggrund for ekspeditionens succes skyldes brugen af de velprøvede inuitiske rejseteknologier, siger Nationalmuseets arkæolog Martin Appelt.

1 / 6