År 2019: Det er nat. Troels er arkitekt, og han tegner på et projekt, der skal forskønne de danske folkeskoler. Han arbejder bedst, når radioen kører, så det gør den. I radioen fortæller en journalist nyheden om, at landets statsminister har afsat milliarder af kroner til forskønnelse af de danske folkeskoler. Troels undrer sig. Han kender sit budget og ved, at det journalisten formidler er løgn. At der er manipuleret med tallene.
Troels tænder sin computer og går ind på journalistens blog.
I den besked han skriver, udpeger han kort og præcist de løgnagtige informationer og henviser til steder på nettet, som viser, at han har ret. Da radioen en halv time senere igen bringer nyheden, er den ændret, fordi Troels og andre borgere gjorde opmærksom på spinnet.
Fremtidens journalist går bagom informationerne
Historien om arkitekten Troels er naturligvis opdigtet. Men ifølge filosof Ejvind Hansen, der forsker i journalistisk filosofi ved Journalisthøjskolen, vil den ligne fremtidens virkelighed.
»Fremtidens journalist bliver en slags filosof, der går bagom informationerne og finder den viden frem, som politikere og organisationer forsøger at gemme bag spin. Ofte vil han få hjælp til det fra ikke-journalister, der har en særlig viden,« fortæller Ejvind Hansen.
»Der vil i fremtiden være endnu flere informationer på Internettet. Vi kommer til at blive bombarderet med dem alle sammen – og det er et problem, med mindre journalisterne træder til og navigerer i informationerne.«
Som led sin i forskningen holder Ejvind Hansen et vågent øje med udviklingen indenfor internetjournalistik og blogs.
Fremtidens borgere skriver nyhederne
Udviklingen er i lang tid gået i retning af, at borgere blander sig i web-artiklers indhold ved at skrive indlæg under dem.
\ Fakta
VIDSTE DU
Mediehistorien har vist, at nye medier ikke får gamle medier til at uddø. Da radioen kom, fortsatte folk med at læse aviser og blade. Da fjernsynet kom, holdt man ikke op med at høre radio. Og det ser ifølge Ejvind Hansen ud til, at heller ikke Internettet kommer til at forårsage de gamle mediers død.
»Fortsætter den udvikling, ender det med, at borgerne ikke bare skriver indlæg under artiklerne, men selv kan ændre dem. Hele wiki-teknologien, som vi kender fra Wikipedia, kan gå hen og blive brugt på journalistikken,« filosoferer Ejvind Hansen.
På den måde bliver de historier, som journalisterne skriver, ikke endelige versioner - men derimod første udkast.
»Som journalist skal man ikke bare være den, der har det forkromede overblik fra starten. Journalisten skal til gengæld lægge op til, at andre folk, der ved mere om sagen end han selv, byder ind,« siger Ejvind Hansen.
Han mener, at en mand som Politiken.dk-bloggeren Peter Mogensen allerede nu foregriber fremtidens krav til journalisterne.
»Peter Mogensen ender sine indlæg med at stille spørgsmål til læserne. Altså: ’Kære læsere. Hvad mener I om...’. På den måde bestemmer han en vinkel, der skal diskuteres ud fra, men han lægger op til, at den ændrer sig, når læserne byder ind.«
Spindoktorer gemmer sig bag falske profiler
I fremtiden kan læserne altså i langt højere grad komme til orde. Men det kan paradoksalt nok gå hen og blive en udfordring for demokratiet. For når alle kan påvirke nyhederne direkte, bliver det også lettere for politikere, virksomheder og interesseorganisationer at plante historier, som er til deres fordel.
På nettet er det nemlig nemt at gemme sig bag forskellige profiler. Derfor er det svært at vide, hvem der i virkeligheden står bag et indlæg på en blog eller under en artikel. Vi ved ikke hvem, der sætter hvilke historier i mediesøen.
Den kvinde, der på nettet siger, at hun er blevet syg af at drikke Pepsi Cola, kan i virkeligheden være en opdigtet person skabt af en spindoktor fra konkurrenten, Coca-cola.
Journalister skal afsløre spindoktorernes planer
På samme måde kan en indædt debat blandt politikerne være skabt af dem selv som en afledningsmanøvre, så fokus blive fjernet fra noget, de helst ikke vil tale om.
Det kan for eksempel tænkes, at en passioneret debat om 'den tilladte længde på kæledyrs tånegle' i virkeligheden bliver skabt, fordi politikerne hellere vil diskutere det, end at Danmark sender soldater i krig.
»Derfor skal fremtidens journalister trænes i at se, at den dagsorden politikere eller organisationer sætter, forhindrer os i at tale om andre ting,« siger Ejvind Hansen.
Han mener, at journalister i dag bruger mere tid på at skabe meget information, i stedet for at forholde sig kritisk til hvor informationerne kommer fra. Han mener, at journalisterne ikke er gode nok til at hjælpe læserne med at gennemskue mediedagsordnen.
»Det er vigtigt, at journalisten bevarer en kritisk funktion i samfundet. Og i fremtiden vil den klassiske, dybdeborende journalistik nok få vanskelige kår på grund af nye mediestrukturer. Til gengæld skal journalisten være en, der søger sandheden bag mediedagsordnen - som en filosof, konstaterer Ejvind Hansen.
»Journalisten skal lave anti-spin og guide i de mange, mange informationer.«
