Ingen gider læse Nobelpris-vinderes artikler

De fleste forskere drømmer formentlig om at vinde den eftertragtede Nobelpris og høste klapsalver, stjernestatus og en støt voksende anerkendelse.

Men faktisk oplever nobelpristagere tit, at hædersbevisningen får den modsatte effekt. Succesen aftager nemlig, inden Nobelprisen overhovedet er i hus.

Det viser et nyt amerikansk studie, som for nyligt er blevet præsenteret på den årlige kongres i American Psychological Association, Washington DC.

»I mange tilfælde så vi, at forskerne fik mindre anerkendelse af selve den prisvindende artikel end af de artikler de havde udgivet, før de vandt prisen,« fortæller den ledende forsker bag undersøgelsen, Christine Charyton, som er lektor i psykologi ved Ohio State University ifølge Sciencedaily.com

Undersøgte 204 Nobelprisvindere

Undersøgelsen omfattede 204 nobelprismodtagere i fysik, kemi og medicin fra årene 1980 til 2009.

Når der er tale om banebrydende forskning, der kan resultere i nobelpriser, udgiver forskerne som regel artikler om deres idéer forud for den endelige udgivelse.

Derfor kiggede forskerne bag undersøgelsen på tre vigtige publikationer i nobelpristagernes karriere for at finde ud af, hvilken version af artiklerne, der var blevet mest anerkendt af andre videnskabsmænd.

1. Den første publikation om deres idé
   
2. Den mest citerede publikation om deres idé
   
3. Den endelig publikation om deres idé, som sikrede dem Nobelprisen

Forskerne, der lavede undersøgelsen, kiggede desuden på, i hvor høj grad andre forskere inden for området havde anerkendt den nobelprisvindende udgivelse ved at citere den prisvindende artikel i deres egne publikationer.

Den prisvindende publikation fik mindst opmærksomhed

Samlet set viste resultaterne, at nobelprismodtagernes mest citerede udgivelse faktisk blev mere anerkendt, end selve den version der havde sikret dem Nobelprisen.

Den konklusion er overraskende, fordi det giver et fingerpeg om, at den videnskabelige accept, forskerne opnår med en Nobelpris, ikke altid bliver ført videre til deres senere karriere, mener forskerne bag undersøgelsen.

»Det viser, at selv nobelprisvindende idéer er længe om at blive accepteret, og den vindende forsker skal kæmpe videre for sin anerkendelse bagefter,« forklarer Christine Charyton.

Når Nobelprisen er hjemme, er nyheden gammel

Forskerne fra Ohio State University ved ikke med sikkerhed, hvorfor den sidste og prisvindende udgivelse bliver mindre anerkendt end den første, men der er flere mulige grunde til det.

En mulighed er, at de mere prestigefyldte tidsskrifter ikke ønsker at publicere flere artikler om den nobelprisvindende idé, fordi de frygter, at det nye arbejde ligger for tæt op af det materiale, der er allerede er blevet offentliggjort.

En anden mulighed kunne være, at nobelprisvindernes sidste udgivelser simpelthen ender med at være for forskellige fra de oprindelige artikler om de prisvindende idéer.

»Hvis den sidste udgivelse adskiller sig for meget fra de første idéer, kan den sidste version ende med at virke som en helt ny idé, der kræver ny tilvænning for at blive accepteret,« siger ph.d.-studerende Samantha DeDios, som har arbejdet på undersøgelsen.

Men de amerikanske forskere understreger, at det kun er formodninger, og at der er behov for yderligere undersøgelser for at fastslå, hvorfor den prisvindende udgivelse bliver mindre anerkendt.

Dansk forsker er ikke overrasket over resultatet

Vi ved også fra tidligere studier, at nobelpristagere generelt bliver citeret mere og udgiver flere publikationer end andre højt citerede forfattere, men at deres produktivitet ofte falder, når de modtager prisen.

Jesper Wiborg Schneider, seniorforsker

Resultatet kommer ikke bag på Ebbe Krogh Graversen, forskningsleder på Institut for Statskundskab, Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet.

Han forklarer, at en forsker tit er lidt oppe i alderen, når han modtager Nobelprisen. Nobelprisen skal derfor snarere ses som en påskønnelse af et langt og betydningsfuldt forløb end som en pris baseret på en enkelt artikel.

»I mange tilfælde har Nobelpris-tagerens teori vundet indpas, længe før de modtager prisen for den. Tag bare den danske forsker, Jens Christian Skou, som eksempel. Han skrev sin første artikel om sin opdagelse (natrium-kalium-pumpen, red.) i 1957 og fik først Nobelprisen for den i 1997,« siger Ebbe Krogh Graversen.

Analysen er ikke bred nok, mener anden dansk forsker

Jesper Wiborg Schneider, seniorforsker fra Institut for Statskundskab - Dansk Center for Forskningsanalyse synes heller ikke umiddelbart, der er noget bemærkelsesværdigt ved resultatet.

»Jeg kender godt undersøgelsen, men har kun kort skimmet Samantha DeDios’ speciale, som den er baseret på. Jeg er ikke synderligt imponeret af deres analyse, og jeg mener, at deres resultater til en vis grad afspejler den måde, de har grebet undersøgelsen an på med hensyn til deres valg af tre artikler, der sandsynligvis beskæftiger sig med nobelprisarbejdet,« forklarer han.

Det har længe været kendt, at man ved hjælp af såkaldte citationsanalyser kan finde frem til en gruppe forskere, der har potentiale til at vinde Nobelprisen – men i den slags undersøgelser ser man på alle forskernes artikler – altså ikke kun ’nobelartiklerne’.

Det er også en kendt sag, at man på et tidspunkt holder op med at referere til bestemte opdagelser, metoder og teorier – ikke nødvendigvis fordi det bliver glemt, tværtimod. Men fordi man simpelthen begynder at bruge opdagelsen og tage den for givet uden at referere til dens ophavsmand, forklarer Jesper Wiborg Schneider.

»Einsteins artikler om relativitetesteorierne er for eksempel ikke højt citerede, og det er sjældent man laver en reference til Heisenbergs artikel fra 1927, når man beskæftiger sig med usikkerhedsprincippet, som er grundlaget for kvantemekanikken – selv om begge forskere har modtaget Nobelprisen for de opdagelser,« siger han.