Grunden til vikingernes vilde dominans, der begyndte i 800-tallet, har længe været et omstridt spørgsmål blandt historikere og arkæologer.
En befolkningsvækst som følge af et mildere klima. En stigende konkurrence mellem lokale vikingekonger. Det har været nogle af forklaringerne bag vikingernes succes.
Nu peger et nyt, svensk arkæologi-studie på en industriel produktion af tjære som en af hovedårsagerne, skriver the Guardian.
\ Læs mere
Andreas Hennius, en svensk ph.d-studerende i arkæologi ved Uppsala Universitet, giver på baggrund af sit arbejde den nye forklaring.
Andreas Hennius har således undersøgt en række store fordybninger, der blev fundet i Sverige i forbindelse med noget vejarbejde.
Fordybningerne stammer fra mellem år 680 til 900, da vikingerne for alvor markerede sig. Mens den første indskydelse var, at fordybningerne var brugt til kul, har Andreas Hennius undersøgelser vist, at de blev brugt til at producere tjære på et industrielt niveau.
»Tjæreproduktion udviklede sig i disse år fra en mindre til en kæmpe produktion, der blev flyttet ud de ydre skovområder i begyndelsen af vikingetiden,« siger Andreas Hennius ifølge the Guardian.
Vikingerne er kendt for at bruge tjære til at gøre deres verdenskendte vikingeskibe vandtætte. Produktionen af tjære i så stor en skala kan ifølge Andreas Hennius have været afgørende for vikingernes dominans til havs.
»Denne udvikling kom fra en stigende efterspørgsel af tjære, der var drevet af en fremvoksende maritim kultur,« vurderer han ifølge the Guardian.
\ Læs mere
Nogle af fordybningerne menes at kunne indeholde op til 300 liter tjære, hvilket var nok til at skabe en flåde af vandtætte vikingeskibe.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
\ Læs mere
fghs





























