Indfødsrets-pensum skaber rosenrødt billede af Danmark

Udlændinge bliver mødt af et idylliseret billede af Danmark og danskere når de skal op i indfødsretsprøven for at blive dansk statsborger. I det materiale som forbedrer udlændingenes mulighed for at bestå prøven, bliver Danmark og danskere fremstillet på en måde som er næsten klinisk renset for konflikt, debat og kontrovers.

I stedet er vi demokratiske mønsterborgere der ordner enhver konflikt i civiliseret mindelighed.

Det konkluderer Louise Therese Schou Therkildsen. Hun har fået karakteren 12 på Retorik på Københavns Universitet for specialet Den rigtige dansker, der er en såkaldt retorisk kritik af bogen 'Danmark før og nu' som er pensum til indfødsretsprøven.

Hun identificerer især tre problemer med teksten. For det første optræder flygtninge og indvandrere stort set ikke i materialet, selv om de har været en markant del af Danmark i de seneste 40 år, for det andet er fokus på historien frem for nutiden, og for det tredje er fremstillingen af Danmark og danskere meget massiv.

»Lærematerialet fortæller et særligt narrativ om danskerne. Det tegner et meget positivt billede af danskerne og Danmark, som er så detaljeret og så udfyldt, at der ikke levnes plads til ansøgeren. Danmark beskrives blandt andet som en gammel nation, hvor vi har gennemgået en tusindårig udvikling imod det perfekte, og det må derfor som ansøger være svært at se sig selv som en del af det her fællesskab, hvis ikke man er født i landet,« siger Louise Therese Schou Therkildsen.

Det bliver forstærket af, at ansøgerne er helt udeladt af materialet, selv om man skal have boet mindst ni år i Danmark og være over 18 for at søge om statsborgerskab.

»90'erne og 00'erne optræder stort set ikke i Danmark før og nu. Så de nutidige indvandrere - dem der sidder i Danmark i dag og søger om indfødsret - er slet ikke en del af teksten, på trods af at de er en væsentlig del af samfundet. De har været her i mindst ni år, mange i længere tid, fordi man skal være 18 for at søge om indfødsret. Så der sker en fornægtelse af nutiden til fordel for det historiske i materialet,« siger Louise Therese Schou Therkildsen.

Demokratisk modermælk

Det betyder også, at de begivenheder som kan være den direkte årsag til at flygtningene befinder sig i Danmark kun bliver berørt i punktform.

»De debatter og konflikter som har præget Danmark i de seneste 10 år bliver stort set ikke omtalt. I form af en række opremsende årstal oplyser materialet, at Danmark har deltaget i krigene i Irak og Afghanistan efter terrorangrebet 11. September 2001. Men debatten om Danmarks deltagelse i krig og de følgende flygtningestrømme helt udeladt,« siger Louise Therese Schou Therkildsen.

Materialet tegner også en idealfortælling om danskerne. Vi er et gennemdemokratisk, fredeligt folk, der løser enhver konflikt i rolig samtale og tager del i samfundet via foreningsarbejde.

»Det er en meget rosenrød fremstilling, hvor demokrati bliver fremstillet som noget vi har fået ind med modermælken. Men hvis vi nærmest er født som demokratiske borgere må det være meget svært for udefrakommende at se, hvordan de nogensinde skulle kunne blive en del af det. I materialet er danskere nogle der samtaler sig frem til konsensus i demokratiske enheder som skolebestyrelser og foreninger. Men medborgerskabet rummer også konflikt, det optræder bare ikke i materialet,« siger Louise Therese Schou Therkildsen.

Den ’fredelige’ EU dialog

For eksempel nævner materialet kort, at Danmarks forhold til EU var præget af politisk uenighed i 1990’erne. Hvilket bliver eksemplificeret med stemmefordelingen til årtiets EU-afstemninger.

Men selv om datoen 18. maj 1993 bliver nævnt, så står der intet om, at en gruppe borgere var så fortørnede over, at politikerne satte en Maastricht-light traktat til afstemning, et år efter flertallet stemte nej til traktaten. Det førte som bekendt til de voldsommeste gadekampe i nyere tid, hvor politiet skød med skarpt og demonstranter kastede med brosten.

»Materialet viger helt uden om de konflikter, der både kan være i demokratiet og i befolkningen. Det må føles meget mærkeligt at læse om et land helt blottet for konflikt. Som potentiel ny statsborger må man enten blive usikker på om man kan leve op til det eller finde det utroværdigt,« siger Louise Therese Schou Therkildsen.

Regeringen vil næste år ændre indfødsretsprøven til en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund.