Mens eleverne i svenske og finske skoler får et måltid i løbet af skoledagen, tager elever i Norge og Danmark selv madpakke med.
Det kan ændre sig. Der er politisk flertal for en skolemadsordning i Norge, skrev Norges næststørste avis, VG, for nylig.
I et nyt, svensk studie har forskerne undersøgt, om introduktionen af gratis skolemad i Sverige havde langtidseffekter.
Forskerne studerede, om der var forskel senere i livet mellem de elever, som fik serveret skolemad i grundskolen, og de elever, som ikke fik det.
Skolemad blev indført gradvist i Sverige fra midten af 1940'erne. I 1970 serverede samtlige svenske kommuner gratis frokost på skolen.
Skolemad = højere indtægt
Studiet viser, at eleverne, som fik skolemad i hele grundskolen, blev næsten en centimeter højere, uddannede sig længere og gik oftere på universitetet, i forhold til elever der ikke havde adgang til ordningen.
Eleverne, som fik skolemad, fik også en indkomst, der var tre procent højere, livet igennem.
»Vores studie viser, at den samlede indsats, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan betragtes som en langsigtet investering,« siger Dan-Olof Rooth, professor i økonomi ved Stockholms Universitet, ifølge forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
»Med andre ord: Det lønner sig også senere i livet i forhold til sundhed, uddannelse og indtægt, når vi sikrer, at børn spiser godt,« siger Dan-Olof Rooth i en pressemeddelelse.
Han fortæller også, at man godt kan fortolke resultaterne, som at eleverne blev bedre rustede til at følge med i undervisningen, når de fik en næringsrig frokost.
Forskerne fandt ingen effekt af den gratis skolemad på dødelighed, sygdom eller sygefravær.
\ Læs mere
Få studier af langtidseffekter
Frøydis Nordgård Vik er professor ved Institut for ernæring og folkesundhed ved Universitetet i Agder i Norge.
Hun forsker blandt andet i skolemåltider, og hun har set på det nye studie.
Ifølge Frøydis Nordgård Vik er det allerede kendt fra forskningslitteraturen, at god ernæringsstatus fra en tidlig alder er vigtig, og at en tidlig indsats er afgørende.
»Men hvor vigtigt er det, og hvilke langtidseffekter findes der i forbindelse med et tiltag som for eksempel gratis skolemad? Det har vi kun lidt data på, da det stort set er kortere studier, der bliver rapporteret på grundlag af,« skriver Frøydis Nordgård Vik i en e-mail til forskning.no.
Hun synes derfor, at det svenske studie er interessant.
\ Læs mere
Positive langsigtede effekter
»Studiet viser, at et strukturelt tiltag, som gælder alle elever, som for eksempel gratis skolemad, giver positive langsigtede resultater på fremtidig indtægt og uddannelsesniveau,« siger Frøydis Nordgård Vik.
Eleverne, som fik skolemad, blev også lidt højere. Det er et tegn på et bedre helbred, siger Frøydis Nordgård Vik.
Gennemsnitshøjden påvirkes af flere forhold som ernæring, fordelingen af økonomiske goder, adgang til sundhedstjenester, og sygdom, mens man vokser op, fortæller hun.
»Forandringerne i gennemsnitlig kropshøjde er derfor en god indikator for både den økonomiske og helbredsmæssige udvikling i et samfund.«
»I studiet var eleverne, som fik gratis skolemad i indskolingen, i gennemsnit en centimeter højere end de elever, som ikke fik det, kontrolleret for påvirkningsfaktorer. Det kan karakteriseres som en vigtig sundhedseffekt.«
Skolemad udjævnede forskelle
Forskerne så på historiske data, fra dengang skolemadsordningen i Sverige var ved at blive indført i årene 1959 til 1969. Dengang var ordningen ikke tilgængelig overalt.
Forskerne koblede det sammen med persondata fra registre for uddannelse, sygehusophold, indkomst og andet. Elever fra 265 kommuner var med i studiet.
De positive langtidseffekter var tydeligst blandt elever, som kom fra lavindkomstfamilier.
»Ifølge forskerne indikerer resultaterne, at skolemadsprogrammet i Sverige kan udjævne sociale forskelle blandt eleverne. De elever, som fik mest gavn af ordningen, var elever fra lavindkomstfamilier og middelindkomstfamilier,« siger Frøydis Nordgård Vik.
Hun fortæller desuden, at skolemåltidet ikke havde effekt på elevernes kropsmasseindeks. Det ser dermed ikke ud til, at eleverne fik et for højt indtag af kalorier.
Elever spiste sundere
En studie fra Norge, som Frøydis Nordgård Vik var projektleder for, viser også, at gratis skolemad kan have en socialt udjævnende effekt.
»I skolemadsprojektet i Agder undersøgte vi blandt andet effekterne af et sundt, gratis skolemåltid på elevernes kost,« siger Frøydis Nordgård Vik.
Tre sjetteklasser fik et gratis måltid hver dag i tråd med kostrådene i løbet af skoleåret 2015 til 2016.
Måltidet bestod af groft brød, sundt pålæg, frugt og grøntsager, og eleverne forsynede sig selv fra et fælles fad.
»Vi sammenlignede denne elevgruppe med en kontrolgruppe, som havde madpakke med som sædvanlig,« siger Frøydis Nordgård Vik.
Spiste mere fisk som pålæg
Eleverne, som fik gratis skolemad, spiste mere sund mad, frugt og grønt. Forskerne var lidt overraskede over, at disse elever spiste mere fisk som pålæg, når de selv kunne vælge det.
»Vi fandt, at de elever, som forbedrede deres kost mest, var elever med lavere social-økonomisk status, noget, som blev målt ved forældrenes uddannelsesniveau.«
Frøydis Nordgård Vik påpeger, at studiet kun havde få deltagere, og at det kun varede et skoleår. Men projektet indikerer, at gratis skolemad kan forbedre kosten blandt elever og være en måde at reducere social ulighed.
\ Læs mere
Hellere madder end suppe
Forskning.no har tidligere skrevet om et forsøg med skolemåltid på fire skoler i Nordtrønder i Norge. Elever, lærere og forældre havde positive erfaringer med ordningerne.
For eksempel rapporterede lærere, at eleverne blev mindre trætte. Men forældrene og til dels kommunerne var lidt skeptiske over for at skulle betale for ordningerne.
Et studie fra Tøndelag, Norge, i fjor viste, at andelen, som spiste i løbet af skoledagen, steg, når eleverne fik mad serveret. Eleverne foretrak madder fremfor varm frokost, som ofte bestod af suppe.
»Flere elever spiste, når de fik serveret brød og pålæg, end når de havde madpakke med. Det viser, at man skal arbejde med indholdet i skolemaden. Eleverne var generelt positive over for at få skolemad,« siger en af forskerne bag studiet, Eldbjørg Fossgard ved Høgskolen på Vestlandet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
