Fakturafabrikker, momsfinter, hvidvask og lyssky pengestrømme, der svæver fra den gadekriminelle underverden op til den slipse-skjorte-klædte oververden og tilbage igen.
TV 2-dokumentaren ‘Den sorte svane’ giver et vildt indblik i, hvordan den omfattende økonomiske kriminalitet foregår i Danmark.
Men hvor udbredt er økonomisk kriminalitet egentlig? Hvor meget af den går under radaren? Og hvordan bekæmper vi den?
I 2016 kunne en norsk professor i økonomisk kriminalitet dele et iøjnefaldende tal i en ny bog:
Kun 3,4 procent af al økonomisk kriminalitet opdages, fortalte han til Videnskab.dk. Altså er der en understrøm på mere end 95 procent af den type kriminalitet, der aldrig opdages.
Så vidt vides, er der ikke lignende opgørelser over økonomisk kriminalitet i Danmark. Og »du kan nok aldrig give et pålideligt estimat« på den slags, siger professor og hvidvask-forsker Tom Kirchmaier til Videnskab.dk.
»Men jeg vil tro, at to-tre procent passer meget godt,« indleder Tom Kirchmaier, der er professor mso ved Copenhagen Business School, CBS.
»Økonomisk kriminalitet er meget almindeligt, og langt det meste af den opdages aldrig. Det er et systematisk problem. Ikke bare i Danmark, men globalt. Det tør jeg godt sige.«
»Hvor stort problemet præcist er, og hvor stor en del, der går under radaren, det er den helt store ubekendte,« siger professoren, der også er tilknyttet London School of Economics.
En betragtning, der bakkes op af hans kollega på CBS Kim Klarskov Jeppesen, der er professor ved Institut for Regnskab:
»Der er uden tvivl ganske, ganske meget, der ikke bliver opdaget,« siger han til Videnskab.dk.
\ Stigning i økonomisk kriminalitet – fald i opklaringer
Ifølge Danmarks Statistiks nyeste opgørelse over økonomisk kriminalitet fra 2021 skete der fra 2009 til 2019 en »markant stigning« i økonomisk kriminalitet.
- Analysen viste, at antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet på blot ti år, fra 2009 til 2019, var steget fra cirka 13.000 til cirka 70.000.
- I gennemsnit førte omkring 52 procent af anmeldelserne til, at politiet rejste sigtelse, mens omkring 42 procent af anmeldelserne fører til en dom.
I 2020 kunne DR også fortælle, at der var sket et fald i politiets opklaring af sager om økonomisk kriminalitet, mens antallet af sager var steget.
- Fra 2012 til 2018 var der sket en fordobling i antallet af anmeldte sager om økonomisk kriminalitet: Fra 20.963 til 52.021.
- Opklaringen af sagerne var faldet fra 54 procent i 2021 til 41 procent i 2018.
Økonomisk kriminalitet for 90 milliarder kroner om året
Økonomisk kriminalitet kan selvfølgelig dække over alt fra pyntede regnskaber, fiflerier med B-skatten og sort havearbejde.
Hos Hvidvasksekretariatet, der er en del af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSF), populært kalder det danske FBI, anslås det i en rapport fra maj 2024, at den kriminelle økonomi gav udbytte på 90 milliarder kroner i 2021.
\ Hvorfor 90 milliarder?
Tallet når Hvidvasksekretariatet frem til ved at overføre det globale gennemsnit for hvidvask, to til fem af verdens BNP, til danske forhold.
Udregningen skal derfor »vurderes med varsomhed«, som Hvidvasksekretariatet selv skriver.
Det er en slags tommelfinger-regneregel, man typisk bruger, bekræfter Lars Krull.
Til sammenligning omsatte Danish Crown for 67,6 milliarder kroner i sit seneste regnskabsår, mens Lego omsatte for 65,9 milliarder kroner i 2023.
De 90 milliarder kroner ville ikke være løbet direkte ned i statskassen, men den del, der skulle være blevet beskattet, er vi blevet snydt for, forklarer Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet:
»Derudover går vi som samfund glip af de dynamiske effekter af pengene, altså de penge, som almindelige folk får mellem hænderne og, antager jeg, bruger på mere fornuftig vis end de kriminelle,« siger Lars Krull, der forsker i hvidvask, til Videnskab.dk.
»Jeg tror, at vi alle sammen kunne betale en del mindre i skat, hvis alle betalte det, der var aftalt,« tilføjer han.
Hvor meget af den kriminalitet, der så går under radaren, ved AAU-forskeren heller ikke.
\ To til fem procent af verdens BNP består af hvidvaskede penge
- Mellem to og fem procent af hele verdens BNP er altså af hvidvaskede penge, anslår FN’s agentur for narkotika og kriminalitet.
- Globalt set hvidvaskes der for mellem svimlende 5.332 milliarder til 13.946 milliarder kroner hvert år ifølge samme FN-agentur.
- Til sammenligning var Danmarks BNP på 2.785 milliarder kroner i 2023.
Bør prioriteres meget, meget, meget højere
Lars Krull tør til gengæld godt sige, at bekæmpelsen af problemet halter.
Det gør han ligeledes med henvisning til tal fra Hvidvasksekretariatet. I deres årsrapport fra maj 2024 kan man nemlig læse, at der i 2023 var væsentlig færre videregivelser af underretninger til andre offentlige myndigheder end i 2022.
Faldet skyldes, »at Hvidvasksekretariatet i perioden har måttet prioritere ressourcer til anden presserende sagsbehandling«, står der i rapporten.
I 2022 henlagde politiet 42.811 sager om økonomisk kriminalitet. Det er 63 procent flere end året før (2021) og omkring tre gange så mange som i 2020. Det skrev TV 2 i 2023.
»Det er jo et tegn på, at der ikke sættes nok ressourcer af til det. Det kan undre mig, at man ikke økonomisk set prioriterer det her område meget, meget, meget højere,« siger Lars Krull.
En betragtning, som CBS-professorerne Kim Klarskov Jeppesen og Tom Kirchmaier er enige i.
»Der er ingen tvivl om, at politiet har begrænsede ressourcer til at løse det her. Jeg har hørt mange revisorer sige, at selvom de anmelder mistanker om hvidvask, har de fornemmelsen af, at der ikke sker noget,« siger Kim Klarskov Jeppesen.
Vi bruger cirka 700 millioner kroner om året på at bekæmpe hvidvask. Men med alt for ringe effekt, indvender Tom Kirchmaier.
Så hvordan bliver vi bedre?
Store finansfisk bør have større fokus end den lokale bager
Tom Kirchmaier stod fra 2019 til 2023 i spidsen for et forskningsprojekt, som med støtte fra blandt andre Danske Bank skulle skabe mere og bedre viden bekæmpelse af hvidvask.
Skulle han trække et hovedfund ud af det fire år lange projekt, er det dette:
»Vi skal automatisere processerne med det samme,« siger Tom Kirchmaier, der som led i projektet har arbejdet med at udvikle algoritmer, der ifølge ham er »langt bedre og billigere« end mennesker, når det gælder om at spotte tegn på økonomisk kriminalitet.
At spotte økonomisk kriminalitet handler grundlæggende om »at finde anomalier«, altså at genkende ualmindelige mønstre i pengestrømme og regnskaber.
Der er mange måder at snyde på. Men de store finansfuskere har typisk adgang til de dyreste revisorer med de bedste hoveder, der tænker kreativt, når der skal snydes.
Hvis man vil fange dem, kræver det derfor, at man tænker mere ud af boksen – eller mere »risikobetonet«, som Tom Kirchmaier formulerer det – når man leder efter mærkværdige mønstre.
»Ellers bruger vi alt for meget tid på at løbe efter småerhverv som den lokale bager eller slagter. Ikke at det er i orden, at de snyder. Men det er den forkerte brug af vores penge. Vi bør fokusere på det store fisk,« siger Tom Kirchmaier.
At tænke risikobetonet er ifølge CBS-professoren netop algoritmernes fordel:
»Til at begynde med vil sådan en algoritme være markant bedre, end hvad vi ser nu. Det er jeg helt sikker på, fordi den vil overraske de kriminelle. Men det er et katten efter musen-spil, så på et tidspunkt vil de kriminelle lure algoritmen eller få indsigt i den.«
»Så den skal fornys efter et par år, men det er ikke et stort problem,« vurderer Tom Kirchmaier.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har i kølvandet på ‘Den sorte svane' meldt ud, at kunstig intelligens i højere grad skal bruges til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det fortalte han i P1 Debat.
