Fænomenet præger mange af de store urbane områder i verden. Mange steder, hvor mennesker har sat sit aftryk med infrastruktur, bygninger og behov for drikkevand, synker ned i jorden.
Det er ikke, fordi byerne forsvinder i store jordfaldshuller. Det er selve undergrunden, der synker.
Der kan også være store lokale forskelle og skævheder inden for små geografiske områder, så selve nedsynkningen kan være markant.
For eksempel synker Tianjin i Kina med 14 millioner indbyggere i gennemsnit omkring 52 millimeter om året. Beijing synker med sine flere end 20 millioner indbyggere op til 37 millimeter om året ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science.
Kan volde store problemer
Det lyder ikke af meget, men det er en hel del i denne sammenhæng. Ændringerne er heller ikke jævne, så nedsynkningen kan volde store problemer.
»Hvis der ikke bliver taget hånd om det, kan det skabe enorme problemer med infrastruktur og bygninger,« siger Yngvar Larsen, som er seniorforsker ved NORCE (Norwegian Research Centre), og som har arbejdet specifikt med måling af landskaber og byer, der synker.
Yngvar Larsen har også arbejdet meget med den metode, der er brugt til at foretage målingerne: radarmålinger fra satellit.
Men først: Hvad er skyld i denne nedsynkning?
Landskabet ændrer sig
Der er mange årsager til, at et landskab bevæger sig. Det kan være de tektoniske plader, der udløser jordskælv og forskydninger i jordskorpen.
Andre årsager er jordskred og klippeskred, som blandt andet kan udløse gigantiske tsunamier. For eksempel de tre storegga-skred, som var en række enorme jordskred, der betragtes som nogle af de største undersøiske skred nogensinde. De fandt sted ud for Vestnorges kyst for 8.200 år siden.
I Norge og andre dele af Skandinavien oplever vi også landhævning en række steder. Der var så meget vægt i al den is, der pressede landskabet ned i løbet af den seneste istid, at landskabet stadig rejser sig i dag, mange tusinde år senere.
Og så er der den menneskeskabte nedsynkning. Nogle steder i verden findes der ekstreme eksempler på, hvad der kan ske.
Synker 10 millimeter om året
Det handler ofte om, at der er bygget store byer med tunge bygninger, hvor der udvindes grundvand eller andet under jorden, for eksempel olie.
Så kan jorden synke hurtigt og meget. Det forklares blandt andet med, at trykket i små luftfyldte hulrum under jorden (såkaldte porer) forsvinder, når vandet trækkes ud, og jorden nedenunder bliver trykket sammen.
»Hvis man ikke har styr på grundvandet, kan den synke meget,« siger Yngvar Larsen.
\ Læs også
Enorm tilflytning
Det er et problem i flere kinesiske byer, fordi de har oplevet ekstrem stor tilflytning i de seneste årtier. Og med flere indbyggere følger mere udvinding af grundvand og mere byggeri.
Af Kinas omkring 1,4 milliarder indbyggere bor cirka 920 millioner i byerne i dag. Det nye studie dækker 83 af de største byer.
Forskerne anslår, at omkring 45 procent af alle de områder, de har undersøgt, synker mere end 3 millimeter om året. 16 procent synker mere end 10 millimeter om året. Tallene er baseret på målinger fra 2015 til 2022.
Hvad når havet stiger?
Forskerne har også analyseret den fremtidige havstigning langs kysterne. De fandt, at det vil påvirke langt flere mennesker i fremtiden, hvis tilflytningen og nedsynkningen fortsætter.
Det kan føre til store problemer med oversvømmelser langs kysterne om 100 år, hvis der ikke bliver gjort noget, mener forskerne.
Yngvar Larsen mener, at forskerne har foretaget præcise vurderinger af komplicerede og svære beregninger, men han understreger, at han ikke kender hele grundlaget for forskningen.
Det er muligt at tage hånd om grundvandsudvinding, og det er Tokyo et eksempel på. Den japanske megaby sank i 1970'erne, men en bevidst strategi om at bruge grundvandet anderledes fik nedsynkningen til at stoppe, beretter klimaforskeren Robert Nicholls fra Tyndall Centre i England i en kommentar til studiet i Science.
\ Læs også
Skrækeksempler
Der er flere steder i verden, hvor det allerede er et stort problem. Yngvar Larsen peger især på Mexico City og Jakarta, Indonesiens hovedstad.
Det har længe stået klart, at Indonesiens hovedstad skal flyttes, blandt andet fordi den synker så meget. De seneste 25 år er dele af byen sunket med næsten fem meter, og der går ikke så mange år, før havet begynder at volde store problemer ifølge Bloomberg.
Udtømningen af grundvandet er én af hovedårsagerne til, at Jakarta synker.
Planen er at etablere en ny hovedstad, kaldet Nusantara, som officielt åbner i 2024.
Kan måles fra rummet
Det samme gælder Mexico City. Byen synker helt op til 50 centimeter om året på grund af grundvandsudvindingen.
Omkring 60 procent af alt det vand, byen har brug for, kommer derfra, og det bliver ikke fyldt op igen hurtigt nok, ifølge CNN.
Det kan forårsage store problemer og ødelægge infrastruktur som for eksempel metrolinjerne, ifølge Wired.
Det kan alt sammen måles fra rummet.
Bruger satellitter
Teknikken går ud på at bruge radarmålinger fra satellitter, kaldet Sentinel, der kredser om Jorden. Her er der brugt satellitter fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA).
Tanken er, at satellitterne sender radarsignaler ned til jordoverfladen og måler signalet, når det vender tilbage.
»Så kan man måle ændringer i bølgelængde på millimeterniveau,« forklarer Yngvar Larsen.
Der tages radarbilleder fra flere satellitter, der passerer over de samme punkter med jævne mellemrum, og så kan højdeforskellene måles over tid og sammenlignes fra billede til billede. Flere punkter ved siden af hinanden giver et billede af, hvordan landskabet bevæger sig.
Flere år senere har vi så målinger af, hvor meget disse punkter bevæger sig over tid. Algoritmer bruges til at fjerne støj, såsom atmosfæriske forhold, der påvirker radarsignalerne.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
