Jeg står i et hypermarked (et kombineret supermarked og stormagasin) i Gachibowli, en blomstrende IT-forstad udenfor Hyderabad i det sydlige Indien, og iagttager den lange kø foran afdelingen for frisk kød og fisk.
Hyderabad og Gachibowli er steder, der repræsenterer alt det, Indien er eller gerne vil være: Rigt, teknologisk og moderne. Dette er lige stedet for Indiens hastigt voksende middelklasse, der i stigende grad handler i hypermarkeder.
Dette hypermarked åbnede i 2017, og som i alle andre butikker i hele Indien skal alle forarbejdede fødevarer og kosttilskud/plejeprodukter være mærket med grønne eller brune logoer. I 2011 gjorde den indiske stat det nemlig obligatorisk, at varerne skal bære logoer, så man kan se, om produkterne er vegetariske (grønne) eller ikke-vegetariske (brune).
Indien er det land i verden, der har det største antal vegetarer, og det kræver en meget skrap regulering af vegetariske og ikke-vegetariske fødevarer. Men i moderne Indien bliver der spist mere og mere kød, og forholdet mellem vegetarer og kødspisere ændres nu – præcis som det omgivende samfund gennemgår store forandringer.
Det er disse forandringer, jeg undersøgte i mit seks måneder lange feltarbejde i Hyderabad i Indien, og som jeg vil beskrive i denne artikel.
Det er værd at understrege, at Indien er større og internt mere forskelligt end EU. Så hvad der sker i Hyderabad, som er et af de steder med det største forbrug af kød og fisk, kan ikke overføres 1:1 til alle indere.
\ Læs mere
Indisk vegetarisme ændrer sig
Indiens befolkning er omkring 1,3 milliarder mennesker, og hinduer er en majoritet på omkring én milliard.
Traditionelt har en relativt stor del af hinduerne været vegetarer, da hinduismen foreskriver vegetarisme baseret på begrebet ahimsa eller 'ikke-vold'. Samtidig anses køer for at være hellige, og således er oksekød tabu.
Det centrale spørgsmål i mit feltarbejde er, hvordan vegetarisme og kødspisning forstås, praktiseres og anfægtes i Indien. Det undersøgte jeg blandt fødevareproducenter, handlende, myndigheder og forbrugere i Hyderabad.
Disse aktører er vigtige for at forstå vegetarisme og kødspisning i grænsefladerne mellem stat, politik, markeder og forbrugere i det moderne Indien.
Mit feltarbejde viser, at forholdet mellem vegetarisk og ikke-vegetarisk forstås på nye måder: Den traditionelle opfattelse af, at individer og sociale grupper, der følger en vegetarisk livsstil, nyder højere social status, brydes ned.
Samtidig er vegetarisme og kødspisning nu mere og mere individuelle livsstilsvalg snarere end bestemt af religion.
Men hvorfor er det sådan?
Vegetarisk premierminister i kamp med virksomheder om mærkning
Narendra Modi, Indiens premierminister siden 2014 fra det hinduistiske og nationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP), er vegetar og fremmer vegetarisme som et nationalt projekt.
Efter at være kommet til magten besluttede Modi, at ikke kun alle fødevareprodukter, men også alle kosttilskud, plejeprodukter og kosmetik bør mærkes med enten et grønt eller brunt logo.
Lokale og multinationale selskaber sagsøgte staten og hævdede, at loven blev hastet igennem uden nogen form for høring. Det blev nemlig både dyrt og bøvlet for dem at indføre de farvede logoer.
Det var først i de tidlige 1990’ere, at reformer åbnede den indiske økonomi for de multinationale virksomheder – indtil dette tidspunkt var den indiske økonomi kendetegnet af importsubstitution og statsregulering – politikker, som fremmer økonomisk vækst og industriel udvikling ved at opbygge national produktion og beskyttelse mod import gennem told eller importkvoter.
Dette betyder, at i dag er fødevarer fra hele verden tilgængelige i Indien – særligt i de nye hypermarkeder, der er åbnet inden for det sidste årti.
Kød boomer – også hos braminer
Tidligere blev vegetariske og ikke-vegetariske produkter solgt forholdsvis separat i bazarer eller mindre markeder. Når de multinationale kæder såsom Spar åbner nye outlets, er disse således designet til at sælge fersk kød og fisk for første gang i Indiens historie.
I hypermarkeder som Spar er mange former for kød og fisk til salg. Butikschefer i disse hypermarkeder fortalte mig, at salget af kød boomer – også blandt grupper som braminer, som er den præstekaste, der er højst i det indiske kastehierarki, og som anses for at (læs: burde) være vegetarer.
Særligt kylling er populært, men også lammekød og fisk. Ofte så jeg skilte i disse hypermarkeder, der forklarer, at kylling er sundt, fordi det styrker immunforsvaret og ikke indeholder meget kolesterol.
Glasmuren mellem kød og ikke-kød falder
I et Spar-hypermarked, der åbnede i Hyderabad i 2007, er kød og fisk gemt bag en glasvæg, der klart adskiller dette fra resten af shoppingområdet. På den side af glasvæggen, der vender ud mod det store shoppingområde, finder man vegetariske produkter fra Organic India – landets største producent af økologiske produkter, der også markedsføres internationalt.
Således er opdelingen mellem kød og fisk på den ene side og det store shoppingområde på den anden markeret og forstærket af 'grønne' økologiske indiske produkter, der appellerer til mange middelklassekunder.
I Gachibowli-hypermarkederne, der blev åbnet for nylig, er der ingen væg mellem kød og fisk og det primære shoppingområde. Årsagen til dette er, at produktion, salg og forbrug af kød i stigende grad bliver accepteret i Indien.
Samtidig er Indien selv et af verdens største kødproducerende lande og særligt vandbøffel, som i Indien ikke anses for oksekød, er en stor og voksende industri. Derfor bliver mere og mere kød i Indien også slagtet på store slagterier og ikke kun hos mindre slagtere, som det tidligere skete.
Hindu-eliter insisterer på vegetarisme
Alle disse tendenser mødes i de indiske hypermarkeder: Neoliberale reformer og større globalisering af madmarkeder, flere forskellige slags smagspræferencer og forbrugsmønstre og øget religiøs tolerance blandt hindugrupper.
\ Veganere og vegetarer i Øst og Vest
- Mit feltarbejde viser også, at der er en spirende veganisme blandt især unge indere – grupper af forbrugere inspireret af eksempelvis dokumentarfilmen Cowspiracy: The Sustainability Secret, der er uhyre kritisk overfor animalsk fødevareproduktion generelt.
- Bøger som The Bloodless Revolution (2015) af Tristam Stuart viser, hvordan indisk vegetarisme har påvirket ideer om vegetarisme og kødspisning i Europa gennem de sidste 400 år.
Men én ting er hverdagspraksis, og en anden er politisk og religiøs ideologi: Mens gamle mønstre ændres, og nye kommer til, har Indien som nævnt verdens strengeste regulering af 'grønne' og 'brune' produkter.
Årsagen til denne lovgivning skal findes blandt hindu-elitegrupper i det nordlige Indien, der stadig fastholder, at Indien er eller bør være vegetarisk.
Forskningen mangler at se på hindu-kødspisere
Der er forsket meget i hinduistisk vegetarisme. Men hvorfor og hvordan, hinduer spiser kød, er ikke velundersøgt.
Meget af den eksisterende litteratur antager ofte, at ahimsa forhindrer hinduer i at spise kød, men også at enten er man vegetar, eller også spiser man kød. Mit projekt viser derimod, at mange hinduer, der anser sig selv som vegetarer, til tider spiser kød.
I magtfulde politiske, religiøse, men også akademiske forståelser er eller bør braminer som nævnt være vegetarer, mens kasteløse, der er lavest i det sociale hierarki, altid er kødspisere.
Denne klassifikation passer ikke længere med virkeligheden i Indien, og mit forskningsprojekt undersøger, hvorfor og hvordan vegetarisme og kødspisning påvirker og påvirkes af en række radikale udviklinger i det indiske samfund.
Hinduisering, regulering og en enorm middelklasse
Jeg vil pege på tre nyere udviklinger, der påvirker traditionelle former for vegetarisme:
- 'Hinduisering' af stat og samfund.
- Et stigende antal virksomheder, der er involveret i og skal overholde flere nye vegetariske former for regulering.
- En ny hindu-middelklasse på omkring 300 millioner forbrugere, der på den ene side er fokuserede på ernæring og sundhed og på den anden er bevidst om Indiens 'retail revolution' – hvis man kan betale, er der næsten ingen grænser for, hvilke fødevarer man kan købe.
En spørgeskemaundersøgelse, jeg lavede blandt 1.000 hinduer i Hyderabad, viste, at omkring 90 procent af dem spiser kød. Majoriteten af disse forbrugere forklarer, at de spiser kød, fordi det er sundt, og fordi det smager godt.
National statistik viser, at omkring 60 procent af hele den indiske befolkning spiser kød, mens tallet er noget lavere for hinduer generelt.
Mit antropologiske feltarbejde viste det samme: Eksempelvis forklarede en mand i 40’erne, der tilhørte bramin-kasten, mig, at han overvejende var vegetar, men nu var begyndt at spise kød som en slags medicin, efter han var blevet syg.
Flere informanter spiste også oksekød og anså dette for at være helt naturligt og moderne: Nye forbrugsmønstre, der peger væk fra fortidens vanetænkning og dogmatik.
Mange af dem jeg snakkede med betragtede sig selv som vegetarer, selvom de til tider spiser kød – ofte i forbindelse med rejser eller fester.
Vegetarisme handler ikke kun om klasse og kaste
Det er ikke, fordi forskellen eller grænsen mellem vegetarisme og kødspisning forsvinder – den er blevet styrket gennem den grøn-brune lovgivning, og alle de hinduer, jeg talte med, kunne klassificere familie, venner og kolleger som enten vegetarer eller kødspisere.
Ofte bygger disse klassifikationer på, hvad der spises i det offentlige rum – så man kan godt være vegetar på arbejdspladsen, mens man spiser kød hjemme, uden det bliver bemærket.
Men vegetarisme og kødspisning er ikke automatisk forbundet med socialt hierarki eller social klasse. Disse tendenser er typiske blandt sydindiske hinduer, mens der er flere hindu-vegetarer i stater som Gujarat og Rajastan i det nordvestlige Indien.
Men på trods af disse forskelle er det indiske marked verdens mest standardiserede for vegetariske produkter, hvor grønne og brune logoer er allestedsnærværende og findes på milliarder af produkter – også i multinationale restauranter som McDonald’s og Pizza Hut.
'Standardiseret' indebærer industrielt producerede og forarbejdede fødevarer, som lever op til strenge krav fra den indiske stats fødevaremyndigheder.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her beretter de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Vegetarisme formes af din hverdag
Samtidig er fokus på vegetarisme og det globale marked for vegetariske varer eksploderet inden for det sidste årti, og dette er i høj grad også afspejlet i den danske debat. Ofte er positionerne stejle mellem fortalere for vegetarisme og mere pragmatiske positioner.
Forskningen viser, at vegetarisme ofte betinges af hverdagspraksis, og at en del mennesker, der opfatter sig selv som vegetarer, til tider spiser ikke-vegetariske fødevarer af en række årsager.
Eksempelvis er jeg selv kødspiser, men var af to årsager vegetar under mit feltarbejde i Indien: Det meget store udvalg af vegetarisk mad og det faktum, at jeg ikke kunne finde økologisk kød i Indien.
Johan Fischers projekt er støttet af Det Frie Forskningsråd – Samfund og Erhverv.
