Hvorfor har den danske velfærdsmodel været så stærk under corona?

Coronavirussen er som en krig mod en usynlig fjende, og denne fjende kan gemme sig i enhver af os. Det er blevet til en krig om immunsystemer og vacciner.

Vi må spørge os selv, hvad der kommer bagefter.

Min forskning viser, at Danmarks hemmelige våben er den danske velfærdsmodel, der netop nu går sin sejrsgang verden over på grund af dens velfungerende beredskab i forbindelse med corona-krisen.

Det hemmelige våben indebærer samskabelse mellem den frivillige sektors særlige selvejende non-profit velfærdsinstitutioner og kommuner med et særligt DNA – en samskabelse, som jeg kalder sommerfugle-modellen.

Dette samarbejde står for ca. 30-40 procent af alle velfærdsopgaver i Danmark, hvor resten hovedsageligt varetages hovedsageligt af det offentlige.

Spørgsmålet er, hvordan vi vedligeholder og forbedrer denne særlige velfærdsmodel, som har tjent os og fortsat tjener os så godt som samfund, under de hastige forandringer, som vores tid byder på?

En 15 år lang forskningsrejse

Gennem mange år har jeg interesseret mig for samarbejdet mellem det offentlige og selvejende non-profit velfærdsinstitutioner.

Jeg har været involveret som jurist og lobbyist i Dansk Erhverv, som generalsekretær for paraplyorganisationen Menighedernes Daginstitutioner og via mit engagement i forskelligt frivilligt socialt arbejde.

En erkendelse af at den kontraktform, der regulerede samarbejdet, ikke var fleksibel nok i en foranderlig tid, gjorde mig optaget af fænomenet samskabelse.

Det blev til en rejse over 15 år.

Sammen med CBS og en række parter skulle jeg understøtte og udvikle samarbejdet til samskabelse mellem 100 selvejende daginstitutioner og kommunerne København, Svendborg og Århus.

Det blev anledningen til, at jeg lavede en undersøgelse af det unikke i sådanne samarbejder, og dem der minder om dem, mellem den frivillige og offentlige sektor.

Hvad er samskabelse?

I Danmark og i en række andre vestlige velfærdsstater søsættes i disse år en række initiativer under overskriften 'samskabelse'.

Samskabelse går ud på at udvikle samarbejdet om velfærd på tværs af den offentlige og frivillige sektor, så det giver merværdi.

Det vil sige, at man forsøger at få mere velfærd ud af samarbejdet som et samspil mellem den offentlige og frivillige sektor, end man ville kunne få ved at lade dem løse deres opgaver hver for sig.

Men hvad har samskabelse at gøre med corona-pandemien?

\ Læs mere

Tillid skaber velfærdsstaten - ikke omvendt

Danmarks hemmelige våben

Der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande har håndteret corona-pandemien i forhold til for eksempel Sydeuropa, hvor det har været nødvendigt at indføre langt strengere restriktioner og udgangsforbud.

De menneskelige omkostninger har været meget større med flere dødsfald og større isolation end hos os i Danmark.

Noget af det handler givetvis om, hvornår pandemien ramte det enkelte land, og hvor hurtigt man nåede at reagere på det voksende smittetal. Men noget handler også om velfærdsmodeller og tillid.

Min undersøgelse viser, at den danske velfærdsmodel indebærer et særligt DNA, hvis tråde forbinder sig på kryds og tværs mellem kommuner, de frivillige organisationer og borgere i samarbejdet om for eksempel daginstitutioner, plejehjem, sundhedsopgaver og bo- og opholdssteder.

DNA’et gør det muligt at tage hånd om hinanden på en anden måde end et samarbejde, der alene er reguleret af økonomi og jura. Dets grundlæggende solidariske princip gør, at Danmark og dets borgere kan samskabe om en corona-pandemi med en velfærdsmodel, hvor velfærd er for alle.

På den måde skabes den tillid mellem borgere og myndigheder, der er forudsætningen for, at vi i Danmark og generelt i Norden har kunnet ride corona-krisen af (Sverige undtaget, men det er en længere historie).

Netop tillidens betydning har professor Gert Tinggard Svendsen skrevet om her på Forskerzonen i artiklen 'Forsker: Danmarks verdensrekord i tillid hjælper os i kampen mod corona'.

Velfærdssommerfuglen har foldet vingerne ud under corona

For at illustrere dette har jeg lavet en model, hvor jeg drager en parallel til sommerfugle-verdenen.

Min sommerfuglemodel viser, at der i vores velfærdsmodels-DNA er en imaginær celle, der kan forvandle samarbejdet til samskabelse, sammenhold og tillid – ligesom når en kålorm forvandles til en sommerfugl. Den udvikling beskytter os, når krisen raser.

Når dette sker, vil det, der skal samskabes om, kunne referere bagud til bestemmelser fastsat i kontrakten – som for eksempel at børnene i børnehaven skal have to pædagoger til rådighed på hver stue – samtidig med at det også kan indløse krav til samarbejdet, der er mere uforudsigelige, og som opstår undervejs.

Et konkret eksempel fra coronakrisen er, at forskellige borgere involverede sig spontant og oprettede en hjemmeside for at hjælpe både forældre med praktiske ting, fordi børnene må blive hjemme under pandemien og andre borgere, der på forskellig vis måtte have behov for støtte.

Der er ingen kontrakt, der kræver, at de gør det, men folk sætter sig i hinandens sted for at kunne hjælpe.

Det, der sker lokalt i børnehaven under coronakrisen mellem forældre, ansatte, børn og borgere, kan inspirere til tiltag på mere overordnet politisk niveau.

Det vises i tv-nyhederne og inspirerer politikere og andre lokalsamfund til at hjælpe hinanden på samme måde.

Fra æg til sommerfugl i fem trin

I min sommerfuglemodel har jeg lavet fem trin, der illustrerer, hvordan samskabelse opstår (afhandlingens kapitel 13 side 298-303). I det følgende bruger jeg et konkret eksempel fra Svendborg Kommune for at vise, hvordan de fem trin fungerer i praksis:

1.Æg-fasen, hvor man undersøger:

Æg-stadiet er sommerfuglens første stadie og drejer sig om at undersøge betingelserne for samarbejdet.

Som et eksempel havde de selvejende daginstitutioner Fyrtårnet og Svendborg Kommune gennem længere tid været på kant med hinanden om besparelser og børn og brugte meget tid på at skændes om det i lokalpressen og på stormøder.

Nu besluttede parterne sig for at samarbejde baseret på samskabelse. De lyttede til hinanden og forklarede om nye ting, som var vigtigt for samarbejdet om daginstitutionsydelsen.

2.Larve-fasen, hvor man beskriver:

Når larven er klækket, begynder den at spise sig gennem tilværelsen. På samme måde vil et samarbejde forbruge ressourcer på forskellig vis.

Svendborg Kommune beskrev, at der var krav om besparelser, et mere effektivt ledelseslag og dokumentation som følge af nye læreplaner, der skulle sikre fagligheden i institutionen.

Der var både en politisk kode om at styre daginstitutionerne, en juridisk kode om, at der var lovgivning, der stillede krav og en faglig kode om dokumentation af kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Der var også en økonomisk kode i spil i forhold til besparelser.

Fyrtårnet beskrev, at der var en omsorgskode i form af, at forældre og ledelse insisterede på at give omsorg til børnene på egne betingelser. Der var en politisk kode om at ville styre sig selv.

Sammen skabte parterne en forståelse hos hinanden for, hvordan koderne kunne skabe spændinger og støde sammen i forhold til samarbejdet.

3.Puppe-fasen, hvor man reflekterer:

Det er nu, tråden spindes, og rummet skabes som forudsætning for de senere transformationer i samarbejdet, hvor Fyrtårnet og kommunen satte sig i hinandens sted og lavede en partnerskabsaftale med hinanden.

Efteruddannelse og følgeforskning gjorde det muligt at løfte den nye måde at samarbejde på.

\ Læs mere

Velfærd: Ideen, der ændrede vores samfund totalt

4.Metamorfose, hvor samarbejdet forvandles:

Fra at bestå af celler med et DNA, der konstant skabte og genskabte kålormen, ligesom et samarbejde kan gentage sig selv, aktiveres nu den imaginære celle, der bliver styrende for metamorfosen.

For samarbejdet i Svendborg betød dette, at det nu gik i gang med at transformere sig, hvor den andens perspektiv måtte være med til at forme betingelserne for, hvordan ens eget udsyn kom til at blive, sådan at samarbejdet kunne forvandles til samskabelse.

5.Sommerfugle-fasen, hvor man instrumentaliserer:

Når metamorfosen er overstået, revner puppen, sommerfuglen kryber ud, og vingerne tørrer. Der er givet plads til at udvikle nye løsninger i samarbejdet, fordi rummet er åbnet op herfor med nye indsigter.

I eksemplet modtog Fyrtårnet en kolonihave som gave fra den ældre dame Erna. Dette blev støttet af kommunen, selvom det ikke umiddelbart var en del af kommunens dagtilbudspolitik, kontrakter eller lovgivning, at daginstitutioner skulle arbejde med kolonihaver.

Den blev et sted for både ny social- og dagtilbudspolitik, der ikke var født på noget rådhus. Enlige mødre og etniske minoriteter med børn i institutionen kunne der lære om værdien ved små haver og komme sammen uden for institutionens åbningstid. Kolonihaven blev også en del af det pædagogiske arbejde med børnene i åbningstiden.

Det var en måde at samarbejde på, der forløste en merværdi som samskabelse, ingen havde regnet med.

Samskabelse skal have lov at overraske. Samtidig kan ikke alt, hvad der produceres af uventede resultater i et samarbejde, dømmes til at være en merværdi.

Det kan også være, at kolonihaven, da den blev doneret til daginstitutionen Fyrtårnet, skabte en samfundsmæssig merværdi, men i dag vil være det modsatte og en belastning. Med sommerfugle-modellen bliver det imidlertid muligt at håndtere et samarbejde, hvor der løbende opstår nye og uventede betingelser.

Fremtidens kriseberedskab

Derfor kan sommerfugle-modellen også fungere som en slags vaccine mod en corona-pandemi. Det kan den, fordi den kan skabe et stærkt samfundsmæssigt ’immunsystem’, hvor det uventede bliver håndteret.

Et sådan DNA er ingen selvfølge i et samfund.

Vi vil med denne 'vaccine' kunne bidrage med løsninger på velfærdskriser, der i stigende grad har deres udspring andre steder på jordkloden, og som påvirker os i Danmark – som for eksempel corona-pandemien.

\ Læs mere

Selv amerikanere kan lære at holde af velfærd

Hvorfor ikke komme i gang?

Med min ph.d.-afhandling er der taget et spadestik til, at Danmark er oplagt som foregangsland, når det drejer sig om samskabelse med sommerfuglemodellens DNA.

På den ene side er der tale om ny teoriudvikling, der har behov for at blive yderligere udviklet teoretisk og testet empirisk.

På den anden side står den empirisk på solid grund med den danske velfærdsmodel og på skuldrene af såvel danske dygtige velfærdspraktikere og forskere.

Derfor foreslår jeg, at der etableres en platform mellem frivillige organisationer og selvejende velfærdsinstitutioner og kommuner, der gerne vil samskabe med dette DNA.

Denne platform skal understøttes af politiske beslutningstagere, universiteter og uddannelsescentre, så sommerfuglemodellen kan sprede sig yderligere som ringe i vandet.

Det er muligt inden for et år at sætte denne platform i søen understøttet af uddannelser, rådgivning og partssamarbejde om modellen. Hvorfor ikke se at komme i gang?

\ Læs mere

Er kvindelige statsledere bedre til at håndtere coronakrisen?

\ Læs mere

Guide til den danske velfærdshistorie

\ Læs mere

Rekordhurtig forskning under coronakrisen, men meget få gennembrud