For mange har det været ekstra hårdt at vågne her mandag morgen efter urene blev stillet en time frem natten til søndag. Vi er gået over til sommertid.
Men hvad er egentlig årsagen til, at vi har denne tradition med at stille urene frem og tilbage, som er årsag til forvirring og frustration to gange om året?
Og hvad er argumenterne for og imod, at vi fortsat skal op og pille ved viserne?
Argumenter for sommertid
Sommertiden er den periode, hvor urene går 'forkert' i forhold til, hvis vi ikke brugte ordningen. Derfor kaldes vintertid også normaltid.
Grunden til, at ordningen i sin tid blev indført og argumenterne for, at vi stadig gør det, er:
- Det giver formodentlig en lille energibesparelse
- Sollyset bliver udnyttet bedre, og vi får dejlige lyse sommeraftener
- Flere er angiveligt mere aktive udendørs efter arbejde
- Sommertid kan modvirke vinterdepression
Nogle tilhængere af sommertid går så vidt, som til at sige, at vi skal afskaffe vintertiden, så vi har tidlige morgener hele året rundt.
Argumenter imod sommertid
Som det fremgår af det følgende, kan det dog tyde på, at flere af argumenterne for sommertid efterhånden er ved at være udvandede.
Argument #1: Sommertiden er forskellig fra land til land
Ikke nok med, at det kun er cirka en tredjedel af verdens befolkning, der bruger sommertid. Dem, der bruger den, har også forskellige meninger om, hvornår den starter og slutter.
I Nordamerika gik de eksempelvis allerede over til sommertid den 10. marts i år. For australiere er sommertid noget helt andet. De bor på den sydlige halvkugle og har sommer, når den nordlige halvkugle har vinter. Derfor er sommertiden også omvendt, og de skifter derfor tilbage til normaltid om nogle uger.
Det betyder, at der på tværs af kloden, kan komme nogle mærkværdige tidsforskydninger, som selvsagt gør det svært at ringe til venner eller familie i udlandet eller aftale tidspunktet for en telefonmøde mellem parter i USA, Danmark og Australien.
\ Historien bag sommertid
Sommertidens historie I 1916 skiftede Danmark til sommertid for første gang, og siden da er det blevet brugt i skiftende perioder: 1940-1942 (på den tyske besættelsesmagts befaling fastholdt hele perioden), 1943-1948 og som fast årligt indslag fra 1980.
Det tidligste forslag om sommertid er dateret til 1784, hvor den amerikanske statsmand og forfatter - blandt andet kendt fra 100-dollarsedlerne - Benjamin Franklin foreslog det i et humoristisk essay.
Årsagen til, at det 130 år senere blev indført, var, at en tidsforskydning fik samfundets borgere tidligere ud af fjerene og tidligere i seng i sommerhalvåret.
Det betød blandt andet, at sollyset blev udnyttet bedre, så man brugte mindre energi til belysning sidst på dagen.
Ikke nok med det, så er der også lande internt i Europa, der ikke stiller på urene. Island har for eksempel kun normaltid, mens Rusland kun har sommertid.
Argument #2: Sommertid giver mindre mening for sydlige lande
I Danmark og andre nordlige lande er vinteren mørk og lang, og derfor er argumentet for at få mest muligt ud af de lyse timer meget nærliggende. Men i for eksempel det sydlige Europa og visse nordafrikanske lande, som også bruger sommertid, giver det meget lidt mening.
Jo tættere, et land ligger på ækvator, jo mindre forskel er der nemlig på årstiderne og på dagens længde i løbet af året. Ved ækvator er dagens længde næsten konstant 12 timer, mens dagens længde i Danmark varierer mellem 17 timer og 27 minutter ved sommersolhverv og 6 timer og 56 minutter ved vintersolhverv.
Argument #3: Sommertid gør os syge
Et helt andet argument mod sommertiden er, at den potentielt kan gøre os syge.
Søvnmangel i sig selv har længe været kendt som værende livsforkortende, men en række undersøgelser har vist, at særligt mandagen efter overgangen til sommertid byder på flere selvmord og flere hjertestop.
Argument #4: Sommertid dræber dyr
Et andet meget brugt argument er, at overgangen til sommertid slår flere dyr ihjel.
Dyrene kender nemlig ikke klokken, så når urene skal sættes en time frem, forstyrrer det deres døgnrytme. De er vant til, at de har vejene for sig selv indtil myldretiden, men pludselig kommer bilerne en time tidligere, og flere dyr end normalt bliver ramt.
Omkring daggry er dyrene aktive, fordi de skal ud for at finde føde, hvilket ofte betyder, at de skal krydse en vej.
Argument #5: Sommertid er ikke energibesparende
Det mest tungtvejende argument for, at sommertid stadig findes, er, at der skulle være energi og penge at spare ved at gøre det. Jo tidligere man står op, jo længere kan man jo udnytte det gratis sollys om eftermiddagen.
Men måske holder argumentet ikke. I hvert fald ikke i mere solrige og varme egne af verden, såsom en stor del af USA, Brasilien, Sydeuropa og Australien. Der betyder flere vågne timer i solen mere strøm til at holde enormt energikrævende aircondition og loftsventilatorer i gang.
Uanset hvad bliver den eventuelle energibesparelse stadig mindre i takt med, at belysning og elektroniske apparater afløses af mindre energikonsumerende alternativer.
DONG Energy har regnet på de danske tal, og de mener ikke, besparelsen ved at skifte til sommertid er mere end én procent i forhold til at lade være.
Argument #6: Sommertid gør os uproduktive
Flere undersøgelser peger desuden på at den eventuelle besparelse ved at skifte til sommertid opvejes af, at produktiviteten daler i ugerne efter skiftet til sommertid.
En undersøgelse fra Penn State University viser, at du bliver uproduktiv, fordi det er lettere at lade sig aflede, når du er træt, så du bruger længere tid på underholdende hjemmesider og mindre på reelt arbejde.
Firmaet RescueTime, der beskæftiger sig med at kortlægge, hvad ansatte bruger deres tid på, anslår, at USA mister 480.000.000 dollar på grund af lavere produktivitet efter skiftet til sommertid. Det svarer til 2.781.504.000 danske kroner.
Denne artikel er modereret version af en artikel fra 30. marts 2013.
