Hvordan vælger jeg den rigtige uddannelse?

Vil du være designer, murer, biolog, jurist, psykolog eller skolelærer?

Mulighederne er mange, og snart skal alle ansøgninger til diverse videregående uddannelser være indsendt til universiteter og uddannelsesinstitutioner.

Et klik på 'send-knappen' er let nok, men alle de indledende tanker og overvejelser er noget, der ofte skaber angst og fylder i hovederne på unge mennesker landet over.

»Jeg aner ikke, hvad jeg skal studere efter ferien. Jeg ved, at jeg er klar, men jeg synes, det er virkelig svært at vælge – hvad gør jeg?« spørger Kristian Hedelund Madsen eksempelvis til Spørg Videnskabens brevkasse.

Vi kommer Kristian til undsætning og søger råd hos nogle af landets uddannelsesforskere, der giver deres bud på, hvordan du kan vælge en uddannelse, der passer til dig.

»Træk vejret!«

Det første, du skal gøre, er at trække vejret og prøve at lade være med at lade angst og stress styre dig, når du vælger uddannelse.

Sådan lyder rådet fra professor og underviser Noemi Katznelson, der er leder af Center For Ungdomsforskning på afdelingen for Aalborg Universitet i København.

Hun mener, at der er et overdrevet fokus på at vælge rigtigt og strategisk i forhold til fremtidige jobmuligheder, der alligevel er i konstant forandring. Direkte henvendt til de unge, siger hun:

»I skal ikke være så bange for at vælge forkert. Det skal være positive overvejelser om, hvorvidt I kan lide at arbejde i grupper, om uddannelsen skal være lang eller kort, og om I eksempelvis vil arbejde med mennesker i fremtiden, der skal fylde mest,« siger Noemi Katznelson.

Hun uddyber, at den meget kalkulerende tilgang til uddannelse risikerer at spænde ben for målet, som, hun mener, bør være at lære noget.

»Unge i dag lærer at tilpasse sig og afkode signaler om, hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet og lave strategier for at opnå deres mål. Det, de ikke lærer, er fordybelsen, opslugtheden og engagementet,« siger hun.

De unge bør vælge studie efter interesse, men samtidig skal de selvfølgelig også være realistiske i forhold til, hvad der er muligt, forklarer Noemi Katznelson videre.

Hvordan man overhovedet finder ud af, hvad man interesserer sig for, vender vi tilbage til senere.

Tænk din personlighed med

Først skal vi til et andet væsentligt aspekt af at vælge den rigtige uddannelse – nemlig din personlighed.

»Det er vigtigt, at de unge ikke kun ser på, hvad de er dygtige til og har fået høje karakterer i. De skal også tænke over, om de kan se sig selv som mennesker i det job, der kommer bagefter,« siger Anna Vedel, der er forsker på Institut for Psykologi på Aarhus Universitet.

Anna Vedel forsker i sammenhængen mellem personlighedstræk og uddannelsesvalg.I sit studie fra 2015 opstiller hun og to kolleger fra Aarhus Universitet fem overordnede personlighedstræk, som vi alle besidder i mere eller mindre grad, og som blandt andet er med til at forme vores uddannelsesvalg.

Forskerne analyserede data fra spørgeskemaer med over 1.000 danske studerende i forhold til, hvordan de beskrev sig selv på baggrund af fem personlighedstræk, netop som de havde valgt studieretning og igen seks år efter. De fandt frem til følgende:

1. Udadvendthed (ekstroversion): Vores uddannelsesvalg afhænger blandt andet af, i hvor høj grad vi er udadvendte og selskabelige som mennesker. »I grove træk søger mennesker, der er udadvendte og socialt aktive typisk mod eksempelvis statskundskab og medicin, mens de mere indadvendte og stille i højere grad søger mod naturvidenskabelige fag,« siger Anna Vedel.
2. Følelsesmæssig reaktion (emotionelle reaktioner): Den måde, vi reagerer på i forhold til omverdenen, kan også være afgørende for vores valg af studie. Hvorvidt vi er tilbøjelige til at være bekymrede og føle ængstelse, og hvor stærke vores følelsesmæssige reaktioner er, er medvirkende faktorer, når vi vælger, hvilket fag vi vil læse. »Økonomistuderende har ifølge vores data lav grad af bekymring og ængstelse i modsætning til humaniora-studerende,« pointerer Anna Vedel.
3. Åbenhed: Hvor åbne vi er over for ideer, handlinger og andres værdier kan også få betydning for vores studievalg. »På statskundskab, psykologi og humanistiske fag, scorer de studerende højt på åbenhedstrækket, mens jura- og økonomistuderende scorer lavere. Og mens en høj score på åbenheds-trækket borger for gode karakterer på statskundskab, er det modsatte tilfældet på jura, måske på grund af forskelle i fagenes indhold, struktureringen af undervisningen og eksamensformen,« forklarer Anna Vedel.
4. Samvittighedsfuldhed: En væsentlig faktor for vores valg af studie, men også for vores chance for succes på studiet, er vores evne til at være samvittighedsfulde, pligtopfyldende og have selvdisciplin. »Studerende der scorer højt på samvittighedsfuldhed får generelt bedre karakterer og gennemfører oftere studiet,« siger Anna Vedel og tilføjer: »Der er også lidt forskel mellem studieretninger, eksempelvis scorer humaniorastuderende lavest på trækket, mens psykologi- og medicinstuderende scorer højst.«
5. Venlighed: Det sidste personlighedstræk, der kan forme vores valg af uddannelse, handler om, i hvor høj grad man er beskeden, får sympati for andre, er eftergivende, tillidsfuld og omgængelig. »Eksempelvis scorer studerende på humaniora højt på dette træk, hvorimod økonomi- og jura-studerende scorer lavt,« afslutter Anna Vedel.

LÆS OGSÅ: Kandidater får forældet uddannelse

Kom ud, og prøv det af!

Viden om, hvilken personlighed man selv har, kan måske hjælpe som inspiration til de unges valg af studie, fortæller Anna Vedel.

»Men det er vigtigt at understrege, at man ikke kan generalisere og bruge personlighedstrækkene til at vælge sin uddannelse. Man kan godt bruge det som inspiration, men det vigtigste er at komme ud på universiteterne og se, om man kan spejle sig selv i de andre studerende,« siger hun.

Hvis du er nysgerrig omkring din egen personlighed, kan du tage en personlighedstest, der er lavet af Anna Vedel og den engelske personlighedsforsker Adam Perkins, ved at klikke her og indtaste koden: 31125971.

Bemærk, at du skal være over 18 for at tage testen.

Det er utroligt vigtigt, at man kommer ud og får nogle erfaringer, før man vælger uddannelse, pointerer også Noeimi Katznelson.

»Mange unge tror, at interesse er noget, der kommer indefra. 'Det her er lige mig', tænker de måske, men den idé skal vi gøre op med,« siger hun.

»Forskningen viser, at interesse og motivation opstår ved at gøre noget, og det samme gælder, hvis man søger en afklaring. Et valg er altså noget, vi skaber gennem de erfaringer, vi gør os i det virkelige liv.«

Tag på besøg og tænk dig om

I denne omgang af Spørg Videnskaben har vi forsøgt at give gode råd til dig, der står over for at skulle vælge en uddannelse efter sommerferien.

Først og fremmest skal du ikke lade dig styre alt for meget af, hvad du tror, samfundet har brug for, men i stedet lade din nysgerrighed og interesse guide dig.

Et andet vigtigt led i at vælge uddannelse er at tænke over, hvilken personlighed du har, hvorvidt du kan lide at arbejde i grupper, have meget eller lidt undervisning, samt hvorvidt du ønsker at arbejde med mennesker eller mere tekniske fag.

Derudover er forskerne enige om, at det er vigtigt at komme ud på besøg på de uddannelser, du overvejer, da det er gennem erfaringer, at du finder ud af, hvad der er din interesse, og sådan du bedst bliver afklaret.

Vi slutter af med et citat fra Noemi Katznelson:

I dag er der en tendens til, at vi tror, vi kan vælge et studie ved at sætte os ned og kigge på hjemmesider og informationer. Men det er altså ikke nok

Professor Noemi Katznelson, AAU.

Hvis du stadig føler dig blank på, hvad du skal vælge, kan du læse, hvilke spørgsmål, der er gode at stille sig selv på Syddansk Universitets hjemmeside.

Vi siger tak til forskerne for de gode svar og sender en T-shirt til Kristian som tak for spørgsmålet.

Hvis du har et godt spørgsmål, som, du mener, at videnskaben kan være behjælpelig med at besvare, kan du skrive til os på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.