Lusen er et af de mindste dyr, vi har tæt på os, og alligevel er det ét af de mest så ufatteligt irriterende. Den får det til at klø i året, og den har det med lynhurtigt at sprede sig til andre mennesker, især børn.
Derfor er ansatte på skoler, i børnehaver og SFO’er tit opmærksomme på, om et barn har fået lus. De undersøger, kæmmer, søger informationer og advarer til den store guldmedalje.
Spørgsmålet er, hvordan bagsiden af medaljen ser ud. Hvor meget tid og hvor mange penge ville samfundet spare, hvis pædagoger, sundhedsplejersker og lærere slap for at bekæmpe lus?
Det vil et internationalt hold af forskere nu finde ud af. Skoler og børnehaver modtager i disse dage et elektronisk spørgeskema, så danske, svenske og engelske forskere kan få et overblik over, hvad lusene koster samfundet i tre forskellige lande.
»Når vi taler med ansatte i skoler og børnehaver, hører vi, de bruger rigtigt meget tid på noget, der egentlig er forældrenes opgave. I disse tider, hvor vi taler om at bruge pengene fornuftigt, er det spændende at se, hvad lusene egentlig giver af indirekte omkostninger,« siger Kim Søholt Larsen, biolog, ph.d. og leder af virksomheden KSL Consulting.
Første konkrete viden om, hvordan skoler reagerer på lus
England, Sverige og Danmark har forskellige anbefalinger til, hvordan man bekæmper lus, og håbet er, at samarbejdet mellem forskerne – fra blandt andet det nationale svenske Smittskyddsinstitutet – kan afsløre gode og dårlige måder at håndtere luseproblemet på.
\ Fakta
Gode råd til lusekampen: Hvis du opdager lus hos dit barn, er det vigtigt, at du tjekker resten af familien, følger vejledningen for behandling og i øvrigt fortæller alle barnets kammerater, at der er lus i farvandet. Lus typisk kommer tilbage, fordi vi enten behandler for dårligt, eller fordi ungerne bliver smittet igen af deres ubehandlede venner. Lus boltrer sig især i starten af skoleåret og lige efter juleferien.
Hvis pædagoger f.eks. bruger lang tid på at søge efter information på nettet, giver det mening at have materiale til rådighed i forvejen. Og måske er det nødvendigt at lave kampagner, rettet mod forældrene, så de bliver opmærksomme på at holde øje med lus i hjemmet.
Kim Søholt Larsen fortæller, at forskerne hører historier om institutioner, der sender børnene hjem, hvis de har lus, så forældrene skal tage fri for at passe børnene. Det sker, selvom børnene har haft lus i et stykke tid, når lusene bliver opdaget, og det derfor ikke har nogen effekt.
»Men vi aner ikke, hvor udbredte de her fænomener er. Vi er nødt til at have noget viden, før vi kan gå ud og rådgive,« siger Kim Søholt Larsen, der tidligere været ansat i 10 år på Statens Skadedyrslaboratorium og bliver anset for at være Danmarks førende luseekspert.
Konklusioner klar til begyndelsen af lusesæsonen
Målet for undersøgelsen er at indsamle svar fra mindst 50 skoler og SFO’er, 50 børnehaver og 50 sundhedsplejersker fra hvert land.
Resultaterne skal offentliggøres i tidsskrifter og bruges på Liceworld.com; et nyt site, hvor forskerne vil samle den bedste viden om og råd til lusebekæmpelse.
Kim Søholt Larsen regner med at have konklusionerne klar efter skolernes sommerferie.
\
Forskning og forretning i samme virksomhed
Kim Søholt Larsens firma, KSL Consulting, arbejder med rådgivning og forskning om bl.a. lus. Men det hører med til historien, at han i en anden del af forretningen sælger lusekamme.
»Skulle det her øge mit salg af lusekamme? Nok tværtimod. Jo mere vi ved, og jo bedre vi bliver til at rådgive, des færre lus vil der være, og dermed vil der også sælges færre lusekamme,« siger Kim Søholt Larsen.
Han tilføjer, at det er ganske almindeligt, at firmaer driver forskning inden for deres forretningsområde.
