I år løber muslimernes fasteperiode, ramadanen, fra 15. maj til 14. juni, hvorefter dens afslutning fejres med Eid. Under ramadanen må voksne, raske muslimer hverken indtage vådt eller tørt, så længe Solen er på himlen.
Og det er den temmelig længe på denne tid af året på vores breddegrader, omkring 18 timer.
Det har fået Danmarks integrationsminister Inger Støjberg til i et blogindlæg hos BT at opfordre danske muslimer til at holde ferie i ramadanmåneden, da det ifølge ministeren kan være »farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag.«
Og selvom den danske læge og professor Bente Klarlund ganske hurtigt efter forsøgte at skyde ministerens påstande ned som »fake news«, har udmeldingen allerede fået stor opmærksomhed. Ikke blot i danske medier, men også i udlandet, hvor den via store nyhedsbureauer blandt andet har bredt sig til spalterne i blandt andet Rusland, England, Indien, Tyskland, USA og Singapore.
\ Læs mere
Dansk overlæge fandt ingen forskel
Bente Klarlund refererer i sit indlæg hos politiken.dk blandt andet til et ramadan-studie, hun selv har været med til at lave. I studiet fastede 10 unge mænd i 14 timer dagligt i 28 dage uden at opleve negative ændringer i hverken stofskifte, koncentration eller blodsukker.
»Vi fandt overhovedet ikke nogen forskel på dem, der fastede, og dem, der spiste, som de havde lyst til,« skriver Bente Klarlund på politiken.dk.
Men ikke alle føler sig overbeviste af overlægens budskab, og andre aktører i debatten har peget på studier, der giver modsatte indtryk. Eksempelvis dette pakistanske studie, som finder en anelse flere trafikulykker under ramadan end ikke-ramadan, hvilket muligvis kunne tyde på en sammenhæng mellem muslimernes faste og en højere risiko for ulykker. Hvilket igen ville betyde, at ministeren har en pointe.
Så hvad skal man egentlig tro på? Hvad er op og ned, og bør muslimer virkelig holde sig fra vejene, når de faster? I denne artikel forsøger vi med hjælp fra forskerne at kigge på den samlede viden på området.
Kroppen vænner sig til at være sulten
Vi lægger ud med at undersøge præmissen for ministerens blogindlæg. Hun skriver blandt andet, at det er »selvsagt«, at man ikke yder og præsterer nær det samme på fabrikken eller på sygehuset, hvis man »gennem en hel måned ikke spiser og drikker i alle døgnets lyse timer«.
Ramadan falder på forskellige datoer fra år til år og indebærer derfor også et varierende antal timer. I år varer fasten omkring 18 timer hver dag, hvilket er en af de længst mulige fasteperioder for ramadanen.
Men at det skulle betyde, at man ikke kan yde eller præstere det samme som ellers, er nu ikke helt selvsagt, lyder det fra flere forskere, Videnskab.dk har talt med.
»18 timer vil man normalt ikke kunne se på kroppen, det kan den sagtens håndtere. Det kan godt være, at man vil mærke sult, men det er noget, kroppen vænner sig relativt hurtigt til. Kroppen kommer ikke på noget tidspunkt i ægte faste under ramadan,« lyder det eksempelvis fra Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet.
Muslimer er aldrig reelt fastende
\ Ramadanen
Ramadanen falder på forskellige datoer fra år til år. Det er, fordi den islamiske kalender følger Månens gang.
Sammenligner man med den gregorianske kalender, som vi kender bedst i Danmark, fremrykkes ramadanen således 11 dage hvert år. Derfor kan man ikke forbinde faste årstider eller måneder med ramadanen.
Til gengæld betyder de lange sommerdage på den nordlige halvkugle, at fasten om sommeren er længere og hårdere end om vinteren.
Kilde: Religion.dk
Ved egentlig faste får kroppen ikke de kulhydrater, den normalt bruger til at danne næring til hjernen. I stedet begynder den at omdanne fedtmolekyler til såkaldte ketonstoffer, som er energistoffer, der produceres i leveren, når insulin og glukosekoncentrationerne i blodet bliver små.
Når der ikke er almindelige sukkerstoffer til rådighed, kan hjernen nemlig bruge ketonstofferne som en alternativ energikilde.
Denne tilstand kaldes ’ketose’ og vil hos nogen give sig udslag i en kort overgang med sløvhed og nedsat koncentration, forklarer Thomas Meinert Larsen. Den kan desuden lugtes på ånden, som får en svag antydning af acetone.
Men ketose indfinder sig først efter flere døgn, lyder det samstemmende fra Jens Rikardt Andersen. Han er lektor i klinisk og forebyggende ernæring ved Københavns Universitet.
»Muslimer er aldrig reelt fastende under ramadanen. De undlader bare at spise i 18 timer, men spiser så til gengæld for en hel dag om aftenen. Det svarer bare til at slå tre måltider sammen til ét,« siger han.
\ Læs mere
Ramadan-faste giver større sultfølelse
Man vil naturligvis føle sig sulten, hvis man ikke får vådt eller tørt i 18 timer. I et studie fra 2018 viste en norsk forskergruppe, at sultfølelsen er mere udtalt, når man udøver såkaldt ’intermitterende faste’ – som ramadan-faste kaldes – frem for hvis man bare generelt skærer ned på sit kalorieindtag.
Intermitterende faste er et spisemønster, hvor man faster på bestemte tidspunkter og spiser på bestemte tidspunkter – også kaldet ’spisevinduer’. Begrebet kan også bruges til at beskrive strategien for den efterhånden berømte 5:2-kur, hvor man faster to dage om ugen og må spise normalt de resterende dage.
Men følelsen af sult – eller tørst for den sags skyld – er ikke i sig selv problematisk. Det er en tilstand, kroppen hurtigt vænner sig til, pointerer Jens Rikardt Andersen.
»Det er fuldstændig ligesom, når vi andre glemmer at drikke vand eller spise, du bliver bare tørstig og sulten. Du vinder næppe en sportskonkurrence, men det er ikke noget, der er kompromitterende for en normal krops funktioner,« siger han.
Svært at vinde Tour de France
Videnskab.dk har netop tidligere omtalt et studie, som viser, at faste potentielt kan påvirke topatleters præstationer negativt.
Her konkluderer en britisk forskergruppe, at det er, om ikke umuligt, så i hvert fald utroligt svært for en fastende muslim at gennemføre en sportskonkurrence som Tour de France. Det er særligt væskemanglen, der er problematisk i den henseende, fastslår forskerne.
I samme studie fastslår de britiske forskere dog også, at »hvilende individer i et tempereret miljø« typisk ikke vil opleve væsentlige negative fysiske eller kognitive effekter ved fasten.
\ Hvornår påvirker væsketab os?
Det er ikke veldefineret, hvor stort væsketab, der skal til, før det begynder at påvirke kognitionen. Det vil sige eksempelvis hukommelse, koncentration og reaktionsevne.
Videnskab.dk har tidligere omtalt et studie, hvor forskerne fandt, at et væsketab på kun 0,22 procent af kropsmassen havde en negativ effekt på hukommelse og koncentration. Efter 4 timer lå væsketabet på 0,72 procent af kropsmassen. Forskerne gør dog selv opmærksomme på, at deres studie går imod eksisterende forskning på området.
I et andet studie fandt forskerne, at der ikke var nogen nævneværdig effekt på kognitive funktioner, selv med et væsketab på 2,6 procent af kropsmassen.
I det britiske Tour de France-studie, omtalt i artiklen her, fandt forskerne, at »hvilende individer i et tempereret miljø« taber omkring 1 procent af kropsmassen i løbet af en dags faste. Det er usandsynligt, at et væsketab i den størrelsesorden vil påvirke den kognitive ydeevne, skriver de i studiets abstract.
Faktisk tyder nogle forskningsresultater på, at faste ligefrem kan være sundhedsfremmende. I et studie fra 2014 viste en dansk forskergruppe for eksempel, at der kan være sundhedsmæssige fordele ved at faste, især for mennesker der er født med en lav fødselsvægt.
Sundt for raske at faste
\ Undtagelser fra faste
De fleste forskere er enige om, at væsketab er særligt problematisk for gamle mennesker og for børn, for atleter og for mennesker, der opholder sig i et meget varmt klima.
Ifølge islam er udsatte grupper, som eksempelvis syge, gamle og børn, undtaget fra at faste, og hvis man har det dårligt, har man desuden lov til at bryde fasten. I sådan et tilfælde kan man lægge sin faste på et andet tidspunkt.
Kilde: Religion.dk
Ifølge en anden dansk professor kan det faktisk være en god ide for de fleste sunde og raske personer – ældre, børn, gravide og undervægtige undtaget – at faste ind imellem. I hvert fald så længe man i øvrigt sørger for at få fyldt sine energidepoter, når man ikke faster, for muslimers vedkommende altså efter solnedgang.
Når man lader være med at spise i nogle timer eller faster i en dag eller to, tærer kroppen på energidepoterne, og det betyder, at man forbrænder kalorier – både dem fra fedt og dem fra kulhydrater – lyder det fra professor Bjørn Richelsen, der forsker i fedme og metabolisme på Aarhus Universitet.
»Forskning viser, at kroppen bliver bedre til hurtigt at skifte mellem forbrænding af kulhydrat og fedt, når man ind imellem faster, og det er et godt prognostisk tegn, at man kan skifte mellem de to typer forbrændinger. Jo mere metabolistisk fleksibel man er, desto sundere er man,« siger Bjørn Richelsen i denne Videnskab.dk-artikel.
Men hvad med ydeevnen?
Men det er jo altså ikke muslimernes sundhed, ministeren i sit indlæg udtrykker bekymring for – men snarere buschaufførens, lægens og fabriksarbejderens evne til at »yde og præstere« det samme som ellers. Altså med andre ord det, som forskerne kalder for menneskers ’neurologiske ydeevne’.
Og her skal man faktisk holde tungen lidt mere lige i munden, når man kigger på den eksisterende forskning.
I år 2000 fandt én forskergruppe eksempelvis, at forsøgspersoner havde længere reaktionstid på dag 6 i ramadanen, mens den var tilbage til normalen på dag 15 og 28. Deltagere i et andet studie fra 2011 viste til gengæld bedre reaktionstid i første halvdel af ramadanen.
Og så var der en gruppe medicinstuderende i et studie fra 2007, som havde sværere ved at koncentrere sig under første uge i ramadanen, mens forskere i 2010 fandt en signifikant positiv effekt på deltageres visuelle opfattelse i første og tredje uge af ramadanen.
Belgiske mænd fik bedre koncentration
Sammenlagt peger forskningen på en tendens til, at koncentrationen og reaktionstiden forværres en anelse under den første uge af ramadanen, men vender tilbage til normalen under anden halvdel af ramadanen, lyder konklusionen fra en belgisk forskergruppe.
Til gengæld ser det ud til, at ramadanfasten generelt har en positiv effekt på korttidshukommelsen, fortæller en af de belgiske forskere, professor Lode Godderis, til Videnskab.dk.
Han og hans kollegaer har gennemgået den eksisterende forskning i forbindelse med, at de selv udførte et studie på 29 unge, raske mænd før, under og efter ramadanen i 2012, hvor fasten varede 19 timer om dagen. Studiet fik stor opmærksomhed i medierne, fordi forskerne kunne måle en klar forbedring i mændenes koncentrationsevne.
Og selvom det måske umiddelbart virker ulogisk, er det ikke nødvendigvis overraskende, lyder det fra Lode Godderis.
»Vi testede om eftermiddagen, hvor det meste af blodet strømmer til tarmene, hvis du har spist frokost. Det er et tidspunkt, hvor man normalt føler sig døsig, men den effekt oplever man ikke, hvis man ikke har spist,« siger professoren, som arbejder ved Leuven Universitet.
Professor: Ramadan bør ikke afholde muslimer fra arbejde
Mens de 29 mænds følelse af oplevet træthed steg under sidste halvdel af ramadanen, hvor de gennemsnitligt sov 32 minutter mindre, klarede de sig samtidig bedre i opgaver, som havde med korttidshukommelsen og hånd til øje-koordination at gøre.
Deltagernes træthed lå dog inden for de fysiologisk acceptable grænser, skriver forskerne i artiklen, hvor de også konkluderer, at deltagernes samlede »neurologiske ydeevne forblev stort set upåvirket.«
Gennemsnitligt, skriver forskerne, steg koncentrationen under ramadanen, men der er store individuelle forskelle, og studiet er udført på relativt få personer, hvorfor man skal derfor være påpasselig med at generalisere resultaterne alt for meget. Det samme gælder i øvrigt mange ramadan-studier, påpeger de.
Sammenholdt med den eksisterende forskning mener Lode Godderis til gengæld, at man kan konkludere, at ramadan i det mindste ikke bør være grund til at afholde nogen fra at arbejde. Sammen med sine kollegaer skriver han i studiets konklusion:
»Vores resultater indikerer først og fremmest, at ramadanen ikke giver arbejdsgivere i Vesteuropa nogen grund til at afholde muslimer fra at udføre jobs, som kræver vedvarende opmærksomhed.«
Store forskelle fra land til land
\ 5:2 kuren
Kuren bygger på, at man faster to dage om ugen og spiser normalt i de resterende 5 dage.
I fastedagene er det tilladt kvinder at spise 500 kcal, mænd må spise 600 kcal om dagen. Kalorierne kan man fordele, som man vil.
Ifølge professor Bjørn Richelsen kan der være sundhedsmæssige fordele ved at faste et par dage om ugen, hvis man ikke er gravid, undervægtig, barn, ældre eller fysisk svækket, fordi stofskiftet bliver mere fleksibelt af at faste. Der er dog ingen evidens for, at man taber sig.
Ifølge Jens Rikardt Andersen er det belgiske studie med til at understrege, at det at indtage sine kalorier efter solnedgang blot er én faktor blandt mange andre, der påvirker os mennesker.
»Det er ligesom alle mulige andre ting, vi mennesker foretager os, eksempelvis at spise frokost. Skulle vi så alle sammen være erhvervsusikre, når vi har spist? Det giver slet ikke mening.«
Der vil også være stor forskel på fastens betydning, alt efter hvilket land man bor i, påpeger Lode Godderis.
Mens de lange sommerdage på den nordlige halvkugle ikke blot betyder, at man skal faste i flere timer, men også at der er færre timer til at få indtaget sine kalorier – og samtidig få sovet – betyder de højere temperaturer i Syd- og Østeuropa, at der er større risiko for at blive dehydreret.
»Såvel livs-, arbejds- som vejrbetingelser er helt forskellige. I Syd- og Østeuropa arbejder man også markant flere timer end i Belgien og Danmark, hvor arbejdstiden typisk ligger på otte timer,« siger Lode Godderis til Videnskab.dk.
Trafikstudier peger i flere retninger
Betingelserne er ligeledes vidt forskellige, når det kommer til trafikforhold, lyder det fra Lode Godderis.
Mens forskere i studiet fra Pakistan, som blev nævnt i starten af artiklen, så en stigning i antallet af trafikulykker i løbet af ramadanen, viste et andet studie fra Jordan for eksempel et fald i antallet af tilskadekomne efter trafikulykker i ramadan-måneden.
Ifølge et tredje studie faldt fasten sammen med en lille stigning i tilskadekomne motorcyklister og fodgængere.
Resultaterne peger altså i forskellige retninger.
Desuden er det i den type studier enormt vigtigt at holde sig for øje, at sammenfald og sammenhæng ikke er det samme. Der kan være andre forklaringer på, at der er flere trafikulykker under ramadanen, eksempelvis at folk generelt er mere stressede ved højtider – anden forskning peger for eksempel på, at der ligeledes er flere trafikulykker ved juletid og omkring nytår – lige så vel som at der kan være andre grunde til, at det jordanske studie så et fald i tilskadekomne.
Du kan læse mere om sammenfald vs. sammenhæng, såkaldt korrelation og kausalitet, i denne artikel.
Overvægtige og fraskilte kører mere galt
Samlet set ér der en tendens til flere trafikulykker omkring ramadan, hvis man kigger på de største og mest veldokumenterede trafikstudier, lyder det fra Faidon Magkos, som forsker ved Yong Loo Lin School of Medicine ved National University of Singapore (NUS).
Men det alene bør bestemt ikke være en drivende faktor for politiske beslutninger, mener han.
»Det er klart, at ramadan stresser kroppen og hjernen, men der er så mange variabler, og så mange ting der spiller ind, så det kan helt sikkert ikke bruges som politisk beslutningsgrundlag. Kørsel er en af de mest komplekse aktiviteter, der findes,« lyder det fra Faidon Magkos, som har gennemgået litteraturen for Videnskab.dk.
Han påpeger, at tidligere studier har vist, at vores vægt påvirker kørslen og det samme gør vores ægteskabelige status. Tykke mennesker, singler og fraskilte er generelt involverede i flere trafikulykker, fortæller han.
»Så hvad vil du stille op med det? Kun ansætte slanke lastbilchauffører? Eller hvad med folk, der prøver at tabe sig og oplever døsighed?« spørger Faidon Magkos retorisk.
Konklusion: Lad være med at køre cykelløb
Med andre ord: Alt, hvad du gør, påvirker din kognition, lyder det fra Faidon Magkos, som dermed lægger sig i slipstrømmen af de øvrige forskere, Videnskab.dk har talt med.
»Det er klart, at det er problematisk, hvis du holder dig vågen i 18-19 timer, men det er jo de færreste muslimer, der gør det under ramadanen. De fleste tager små lure i løbet af dagen. Mit overordnede ’take home’-budskab er, at ramadan selvfølgelig stresser kroppen i en eller anden grad, men det skal sættes i forhold til alle de andre ting, vi gør,« lyder det fra Faidon Magkos.
Spørger man Lode Godderis er der da heller ingen grund til, at muslimer skulle tage fri fra arbejde under ramadanen. Så længe kalorieindtaget samlet set er det samme, bør ramadan ikke være et problem for almindelige, raske mennesker, mener han.
»Jeg vil nok ikke anbefale, at man kører Giro’en (Giro d'Italia, berømt cykelkonkurrence, red.), men de fleste kan sagtens klare en almindelig arbejdsdag,« siger Lode Godderis.
