Siden Vladimir Putins invasion af Ukraine har der været store antikrigsprotestaktioner i mere end 50 russiske byer.
Optagelser viser, at demonstranterne bliver anholdt næsten øjeblikkeligt af kampklædt russisk politi.
Ifølge en protestovervågningsgruppe er mere end 8.300 personer blevet tilbageholdt siden invasionens begyndelse - et tal, som stiger dagligt.
Ikke bare civile demonstranter giver deres mening til kende - forskere, journalister og akademikere har underskrevet breve, der fordømmer invasionen, og sportsfolk har protesteret mod krigen foran et internationalt publikum.
Må ikke nævne ordet 'krig'
Blandt den russiske elite, også i militæret, finder man ligeledes politiske afvigere.
I slutningen af januar offentliggjorde den pensionerede generaloberst Leonid Ivashov et åbent brev til Putin og de russiske borgere, hvori han fordømte Putins »kriminelle politik, der udløste en krig«.
Også den russiske FN-klimarepræsentant, Oleg Anisimov, undskyldte for invasionen ved en virtuel FN-konference.
I betragtning af den seneste historie med undertrykkelse af protestaktioner i Rusland, er denne tilsyneladende brede anti-krigskoalition bemærkelsesværdig.
Journalister og uafhængige medier har fortsat rapporteret om den militære operation i Ukraine og trodset officielle befalinger om ikke at nævne ordet 'krig'.
25. februar stod der på forsiden af oppositionsavisen Novaya Gazeta: »Rusland. Bomber. Ukraine.« Avisen blev publiceret på både russisk og ukrainsk.
Roskomnadzor, Ruslands massemedieregulator, har advaret medier om at fjerne 'unøjagtige oplysninger' eller risikere alvorlige bøder.
En række journalister fra uafhængige medier er også blevet tilbageholdt, mens de dækkede protesterne.
Protesternes historie
Protesterne indtraf samtidig med syvårsdagen for mordet på Boris Nemtsov, en fremtrædende oppositionspolitiker, der blev dræbt på en bro i nærheden af Kreml i 2015.
Alexei Navalny talte også åbent imod invasionen i løbet af sin retssag, hvor han er anklaget for underslæb - ifølge ham en politisk motiveret anklage.
Putin-modstanderen har tilbragt det seneste år i en straffelejr, efter at han kom sig over en næsten dødelig nervegiftforgiftning, som han giver Kreml skylden for.
Nemtsov og Navalnyjs skæbner giver indsigt i, hvad demonstranter og højt profilerede oppositionsfigurer risikerer i Rusland - fra arrestation, tilbageholdelse og bøder til fængselsdomme og attentater.
Sidste gang Rusland så en større protestaktion var mellem 2011 og 2013, i løbet af Putins genvalgskampagne.
Aktivisterne blev mobiliseret af personer som Navalnyj, der nu er internationalt kendt, og som opfordrede til retfærdige valg og fordømte valgsvindel.
Det officielle antal deltagere ved en af de største protestmarcher i Moskva i februar 2012 blev bestridt. Politiet hævdede, at 35.000 mennesker deltog, mens arrangørerne sagde 120.000.
Det er svært at finde officielle tal for de nuværende anti-krigsprotester, da deltagerne kun kan samles et øjeblik, før politiet træder ind.
Samvittighedsfanger
I maj 2012 markerede protester på Bolotnaya-pladsen mod Putins indsættelse en afgørende hændelse i kriminaliseringen af protester i Rusland.
Et voldeligt sammenstød mellem demonstranter og politiet resulterede i anholdelse af mere end 600 mennesker og 80 sårede. Næsten 40 blev tilbageholdt, anklaget og dømt.
Menneskerettighedsgrupper i Moskva fordømte den politisk motiverede behandling af demonstranterne, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde adskillige domme i sagen. Amnesty International anerkendte de anklagede som samvittighedsfanger, fængslet for deres politiske overbevisning.
Det var i løbet af protestbølgerne i 2011 - 2013, at Navalnyj opnåede bredere popularitet og udviklede sig fra anti-korruptionsblogger til politisk oppositionsleder.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Demobilisering af oppositionen
Hans landsdækkende bevægelse koordinerede med succes protester over hele landet. I begyndelsen af 2021 blev den føjet til en terrorismeovervågningsliste af Kreml.
Landets største masseprotester siden 2011 brød ud, da Navalnyj blev arresteret i januar 2021.
Organisationens ledere besluttede at opløse det regionale hovedkvarter for at beskytte personale og støtter, hvilket reelt resulterede i en demobilisering af oppositionen.
Mange af Navalnys hjælpere er blevet tvunget i eksil af frygt for arrestation.
Slår hårdt ned
I årene efter disse protestmarcher har den russiske stat i stigende grad kriminaliseret protester.
I juli 2012 underskrev Putin en lov, der pålægger NGO'er, medier og enkeltpersoner med kilder til udenlandsk finansiering at registrere sig som 'udenlandske agenter'.
Alle publikationer fra sådanne organisationer er markeret med en ansvarsfraskrivelse om, at de distribueres af udenlandske agenter.
Siden 2014, i en række love og ændringer om offentlige forsamlinger, er retten til at protestere stort set blevet kriminaliseret. Putin har pålagt stadig strengere begrænsninger for, hvem der kan organisere en protest, hvor folk kan protestere og hvornår.
Enhver form for protest bliver mødt med undertrykkelse
Denne dystre historie forklarer, hvorfor de nuværende antikrigsprotester hidtil har været små, mindre koordinerede og spredte. Men de har ikke mistet momentum - 28. februar opfordrede Navalnyjs bevægelse til en kampagne for civil ulydighed mod krigen.
Det russiske politiske statsapparat har systematisk afviklet oppositionsbevægelser og skabt et klima, hvor enhver form for protest bliver mødt med undertrykkelse.
Men den højlydte og voksende uenighed om Putins krig tyder på, at udviklingen muligvis er ved at vende.
Det er dog mest sandsynligt, at meningsfulde politiske forandringer vil komme fra Ruslands politiske og økonomiske elite, når de begynder at reagere på sanktionerne og Ruslands isolation fra den internationale sfære.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Læs mere
