Temperaturen på Jorden stiger, og med den vokser tankerne om indholdet i ét af verdens største projekter, der skal forudsige, hvordan mennesker vil reagere på klimaforandringerne.
Nu vil forskerne bag det danske projekt 'Waterworlds' ikke bare undersøge, hvordan folk tilpasser sig deres varmere omgivelser i udsatte områder som det tøende Arktis eller det tørstende Sahel i Afrika. Projektleder Kirsten Hastrup oplyser, at hun vil søge midler til at tilknytte én eller flere ekstra forskere, som kan undersøge, om og hvordan vi danskere egentlig tænker på klimatruslen.
»Hvad gør man sig egentlig af forestillinger i områder af Danmark, som vil være særligt truet, hvis havene stiger voldsomt? Hvad vil man gøre i København, hvis halvdelen af Amager og Christianshavn ligger under vand, og gør man sig overhovedet sådan nogle overvejelser? Det ville være interessant at få tænkt folks hverdag ind i det her, for målet med hele projektet er i sidste ende at finde ud af, hvordan vi kan forberede os og sikre os bedre, hvis katastrofen skulle ramme,« fortæller Kirsten Hastrup, professor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet, som i forvejen råder over 23 millioner støttekroner fra EU.
Viden om hjemmebanen
Tankerne om en dansk dimension er blevet plantet i Kirsten Hastrup af undrende folk, som har spurgt, hvorfor forskerne var så interesseret i at undersøge menneskers reaktioner på klimaforandringer i de marginale samfund i meget kolde og meget varme egne af verden.
\ Fakta
FØLG MED
Videnskab.dk følger oprettelsen af et nyt klimacenter på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
Serien skal bl.a. give indblik i, hvordan man får 10 forskere til at spille på samme hold i et millionstort og nytænkende projekt.
Læs også:
Hvordan klarer vi klimaforandringerne?
»Man kan sige, at for det første er de samfund ikke marginale i deres egen verden, og for det andet handler projektet om at lære af den måde, de strategisk forholder sig til deres usikkerhed på, så vi kan gøre det relevant for os i blandt andet Danmark. Men jeg synes, det er rigtigt, at det også kunne være godt at få antropologisk viden om vores egen hjemmebane,« forklarer Kirsten Hastrup.
Fysik ind i antropologien
Siden det nye klimacenter officielt åbnede 1. januar har Kirsten Hastrup brugt det meste af sin tid på at arrangere et symposium på Københavns Universitet.
Symposiet blev afholdt i starten af februar og havde besøg af forskere fra nær og fjern. Gæsterne fortalte om deres egen forskning mennesket og klimaforandringer, de gav kritik på projekter, som to nystartede ph.d.-studerende har kastet sig over - og så satte de tanker i gang om det helt centrale begreb, som centrets forskning skulle kredse om: Resiliance, modstandskraft; et begreb, som er hentet fra fysik til biologi og derfra videre til antropologi.
Vanskeligt begreb i menneskelig verden
»Det blev vendt og drejet på alle leder og kanter, og det gik op for os, at det er et meget vanskeligt begreb at bruge i den menneskelige verden,« fortæller Kirsten Hastrup og uddyber:
\ Fakta
NÆRMESTE FREMTID
Forskerne i Waterworlds har en række opgaver på trappen. De skal:
- Lave planer for møder, seminarer og gæsteforelæsere
- Tilknytte en forsker, som giver projektet en dansk dimension
- Redigere indlæg fra symposium, så de kan udgives i en bog
»Lad os tage et lille øsamfund, som bliver stadig mere ramt af cykloner, og hvor havet stiger. Hvis ændringerne ændrer hele deres økonomiske grundlag, men de overlever forandringerne, kan man så overhovedet tale om, at det er det samme samfund? Og har det været modstandsdygtigt, eller har mennesket bare ageret kreativt?«
Overvejelserne får forskerne til foreløbig at droppe 'modstandskraft' som omdrejningspunkt for centret og i stedet forsøge at finde et nyt begreb, der kan være rettesnor for samtlige forskeres arbejde. Det kan blive 'handlekraft', som ifølge Kirsten Hastrup understreger, at det er mennesker og ikke bare samfundssystemer, der reagerer på forandringer.
Synlige i landskabet
Kirsten Hastrup mener, at symposiet gjorde både hende selv og kollegerne klogere på projektet, og det skabte vigtige kontakter til personer, som formentlig skal bruges af centret enten som gæsteforelæsere eller som en slags vejledere i et 'Advisory Board'.
»Det var et meget vigtigt symposium, og nu er vi blevet synlige i landskabet. Vores rektor var med til åbningen og sendte os af sted med gode ønsker, så vi virkelig føler, vi hører til på universitetet. Så nu er vi klar til for alvor at gå i gang med arbejdet,« siger Kirsten Hastrup.






























