Hvad er terrorisme, og er den blevet værre?

Lørdag 17. september 2016 eksploderede en bombe i Chelsea-bydelen på Manhattan, USA, og sårede 29 mennesker.

Politiet fandt efterfølgende endnu en mistænkelig genstand på West 27th Street, der viste sig at være en ikke-eksploderet bombe.

Begge bomber var trykkogere fyldt med metalsplinter, forbundet med ledninger; samme fremgangsmetode, som blev brugt under angrebet mod Boston Marathon i 2013, der dræbte tre personer og sårede mere end 260.

Mandag morgen anholdt politiet efter en skudveksling en amerikansk mand med afghansk baggrund i Linden, New Jersey.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, beskrev i første omgang bombeeksplosionen som en 'bevidst handling'.

Hans modvilje mod at bruge betegnelsen 'terrorisme' blev kritiseret af pensionerede sikkerhedsmænd, der mente, at han var for forbeholden.

LÆS OGSÅ: Terror begyndte som retfærdighed

Terrorhandlinger bliver sensationaliseret og forsimplet

Men hvorfor er det så svært at identificere terrorhandlinger?

Jeg er professor i kriminologi og programleder ved et af Homeland Securitys masterprogrammer (se faktaboks, red.).

Jeg studerer, hvordan terrorisme og politiske voldshandlinger har udviklet sig i løbet af samtidshistorien.

Det er afgørende, at vi afmystificerer almindelige fejlopfattelser og misforståelser, fordi medierne sensationaliserer terrorhandlingerne, og myndighederne forsimpler dem.

Først da vil vi være i stand til at forstå, hvorfor mennesker udfører politiske voldshandlinger, og sætte nutidige terrorhandlinger i en historisk kontekst.

LÆS OGSÅ: Kan terrorister være charmerende?

Hvad er terrorisme?

Terrorisme er ikke en ideologi som kommunisme og kapitalisme.

Terrorisme er snarer en taktik; en strategi, der bliver anvendt for at opnå et bestemt mål.

Terrorisme bruges ofte i asymmetriske magtkampe. Med andre ord, når en svagere person eller gruppe kæmper mod en magtfuld nationalstat.

Volden sigter mod at sprede frygt og fremprovokerer ofte en både hurtig og voldsom reaktion fra staten.

Terror efterfulgt af en voldsom hård kurs mod terroristerne kan blive en cyklus, der er vanskelig at stoppe.

For nylig er diverse terrorgrupper begyndt at bruge internettet og medierne til at sprede frygt og påvirke den offentlige mening med deres politiske eller sociale budskab. Islamisk Stat bruger eksempelvis internettet til at rekruttere tilhængere.

De forskellige nationer benytter også terrorlignende taktikker.

For eksempel kan en nation sponsere terrorgrupper i andre lande for at understøtte en udenrigspolitisk dagsorden eller beskytte egne nationale interesser.

Iran støtter Hizbollah i Libanon mod Israel. USA støttede Det Muslimske Broderskab i Egypten mod Gamal Abdel Nassers kommunistiske regering og Mujahedin i Afghanistan mod Sovjetunionen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Derfor opdager vi ikke terroristerne i tide

Hvad ønsker terroristerne at opnå?

Terrorister vil ikke alle det samme.

Terrorister retfærdiggør ofte deres blodige handlinger på grundlag af en opfattet social, økonomisk og politisk uretfærdighed. Eller måske finder de inspiration i deres religiøse overbevisninger eller åndelige principper.

Mange former for terrorisme er inspireret af krigsførelse mellem forskellige etniske grupper, kampe mellem rige og fattige eller kampe mellem politiske udstødte og eliten.

Nogle terrorgrupper er separatistiske bevægelser med etniske rødder, for eksempel IRA (den irske republikanske hær) eller Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO).

Medellínkartellet bliver anset for at være narko-terrorister, fordi de kombinerer terrortaktik med narkotikahandel.

Venstreekstremistiske bevægelser som Colombias FARC er eksempler på terrorisme, der har fundet inspiration i en socioøkonomisk doktrin – i dette tilfælde kommunismen.

Mange terrorgrupper finder inspiration i en specifik fortolkning af religiøse eller profetiske skrifter.

Al-Qaeda og IS er to relaterede grupper, der retfærdiggør deres voldelige aktioner med, at det er et korstog mod ikke-troende. IS ønsker at etablere et kalifat eller en islamisk styret stat.

LÆS OGSÅ: Forsker: Vi skal bekæmpe IS med ny fortolkning af sharia

Reaktionært eller revolutionært perspektiv

Måden, de forskellige terrorgrupper handler, afhænger af, hvad det er, de prøver at opnå.

Nogle indtager et reaktionært perspektiv, der har til formål at stoppe eller forhindre sociale, økonomiske og politiske forandringer.

Som eksempler kan nævnes IS, al-Qaida og Army of God (en kristen, amerikansk anti-abort-gruppe, red.).

Andre indtager en revolutionær doktrin og sigter mod at fremprovokere sociale, økonomiske og politiske ændringer. Eksempler inkluderer FARC, den tidligere tyske, venstreekstremistiske terrororganisation Rote Armee Fraktion, IRA, Den Irske Republikanske Hær og den væbnede basiske separatistbevægelse ETA.

Nogle terrorister vil have hævn, eller hvad de opfatter som retfærdighed.

De bliver ledt af ét enkelt anliggende som eksempelvis dyrevelværd (PETA) eller modstanden mod abort (Army of God).

Strategisk set, har de fleste terrorgrupper territoriale krav eller ønsket om kontrollen over finansielle ressourcer (eksempelvis oliefelter), der skal give støtte til deres kamp.

LÆS OGSÅ: Hvad driver terrorister?

Hvor kommer terrorismen fra?

Terrorisme er ikke en ny opfindelse, men har faktisk en lang historie.

I sit skelsættende værk, 'The Four Waves of Terrorism', viser David Rapoport fra UCLA, hvordan terrorisme har udviklet sig fra slutningen af den industrielle revolution frem til i dag.

• Anarkismen havde sin første blomstringstid fra 1880 til 1920. I denne periode blev terroristerne betragtet som frihedshelte, der kæmpede mod zar-regimet i Rusland.
• Den anti-koloniale bølge fandt sted fra 1920 til 1960, da Anden Verdenskrig førte til opløsningen af det koloniale system, efter at de vestlige landes gæld fremprovokerede en magtkamp i mange kolonilande. FLN, Front de libération nationale (Den Nationale Befrielsesfront), og IRA var nærmest ikoniske grupper for denne type terrorisme.
• Det nye venstre er betegnelsen for en mangfoldig skare af venstreorienterede sociale bevægelser, politiske grupper og partier, der blomstrede op fra 1960 til 1980, og som havde udspring i bevægelsen mod den amerikanske krigsførelse i Vietnam og Israel-Palæstina-konflikten. Den globale ekspansion af den venstreorienterede terrorbevægelse blev i koldkrigstiden støttet af det tidligere USSR.
• Den religiøse bølge fra 1980 til i dag brød frem under den iranske revolution og Sovjets invasion af nabolandet Afghanistan og voksede som en modstandsbevægelse mod vestlige påvirkninger. Denne terrorismebølge er ikke begrænset til jihadister. Den omfatter også kristne ekstremisters vold (Herrens Modstandshær, LRA, i Uganda, der er en væbnet religiøs sekt med en helt særegen opførsel og et særligt moralkodeks, red.) samt den japanske kult Aum Shinrikyo, der i 1995 gennemførte et giftgasangreb i en metrostation i Tokyo; 12 blev dræbt, og tusindvis kom under lægebehandling.

LÆS OGSÅ: Algoritmer kan afsløre fremtidige terrorhandlinger

Er terrorismen værre i dag?

Terrorismen er ikke mere hyppig i dag end for et par årtier siden.

Ifølge Global Terrorism Database, har Vesteuropa – hvor mange terrorangreb for nylig har fundet sted – oplevet relativt få terrorhandlinger i perioden 2000-2016 i forhold til perioden 1970-1995.

I USA oplevede man et skarpt fald af terrorangreb mellem 1970 og 2011 – fra cirka 475 til færre end 20 episoder om året.

Globalt set er terrorismen koncentreret i en håndfuld lande.

Ifølge Global Terrorism Index fandt terrorangrebene hovedsagligt sted i Afghanistan, Irak, Nigeria, Pakistan og Syrien.

Disse lande oplevede 78 procent af dødsfaldene og 57 procent af alle angreb i verden.

Omvendt er kun 3 procent af dødsfald forårsaget af terrorangreb fundet sted i de vestlige lande siden år 2000 – herunder Australien, Canada, medlemslandene i EU og USA.

Alene i USA udgør antallet af dødsfald 2,2 procent af den verdensomspændende terrorismes dødstal.

LÆS OGSÅ: Hvornår bliver en frihedskæmper til en terrorist?

Lille risiko i forhold til drab

De voldshandlinger, der begås i de vestlige lande, og som kan tilskrives organiserede terrorgrupper som al-Qaida eller IS, udgør cirka 30 procent, mens den såkaldte 'enlige ulv' tegner sig for 70 procent af angrebene.

Alt i alt viser en historisk gennemgang af terroraktiviteter i de vestlige lande, at terrorismen er ikke værre end før 9/11. Faktisk er det modsatte tilfældet.

I takt med at terrorangrebene begået af IS i de vestlige lande udfolder sig, skal vi huske på, at risikoen for at dø i forbindelse med en terrorhandling er ekstremt lavt i forhold til drab.

For eksempel fandt cirka 13.472 mord sted i USA i 2014, men 24 borgeres død som følge af terrorisme på verdensplan i 2014 fik en hel del mere opmærksomhed i medierne.

Ifølge den amerikanske professor Audrey Cronin er terrorisme ikke en velfungerende taktik.

Audrey Cronin har studeret 457 terrorgrupper fra hele verden siden 1968, og i gennemsnit holdt grupperne otte år.

Ikke én eneste terrororganisation, som hun granskede, var i stand til at erobre en nation, og hele 94 procent var ude af stand til at opnå bare ét af deres strategiske mål.

LÆS OGSÅ: 9/11 udløste psykiske lidelser hos danskere

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.