Hvad er ‘impact factor’, og hvorfor er det så kontroversielt?

De fleste forskningsprojekter ender ud i en videnskabelig artikel, hvor forskningens metoder og konklusioner fremlægges.

Før den videnskabelige artikel kan accepteres af det videnskabelige samfund, skal den først igennem peer review, det vil sige bedømmes af mellem en og tre eksperter, hvorefter artiklen skal udgives i et videnskabeligt tidsskrift.

Men ikke alle tidsskrifter er lige gode at udkomme i: Nogle tidsskrifter giver mere prestige og mere troværdighed end andre.

Det er her, Journal Impact Factor, eller bare impact factor, kommer ind.

Mange tidsskrifter har nemlig en impact factor i form af et tal - desto højere impact factoren er, desto bedre.

Det er i hvert fald den brede opfattelse.

Impact factor er et omdiskuteret emne og har de seneste år været under stor kritik i dens brug som kvalitetsstempel. Det kommer vi nærmere ind på herunder.

Men først:

Hvordan udregnes impact factoren?

To variabler er afgørende for impact factoren:

1. Antal publikationer - antallet af udgivne artikler i det pågældende tidsskrift
2. Antal citationer - det vil sige referencer til artikler i tidsskriftet i andre videnskabelige artikler

Impact factoren findes ved at tage antallet af citationer modtaget i det pågældende år og dividere det med publikationer i tidsskriftet de seneste to år.

For eksempel havde tidsskriftet Nature i 2017 en impact factor på omkring 42:

880 artikler i 2016 + 902 artikler i 2015 = 1.782 artikler.

I 2017 var artiklerne citeret 74.090 gange.

74.090 divideret med 1.782 = En impact factor på 41,577.

Det skal tilføjes, at Nature er et meget anerkendt tidsskrift, og at en impact factor på 42 er meget højt - også selvom det generelt er svært at sige, hvornår en impact factor er god eller dårlig. Det kan du læse mere om i faktaboksen herunder.

Bliver brugt som kvalitetsstempel

Nu tilbage til hvorfor impact factor er et omdiskuteret emne.

Impact factor blev først lavet til biblioteker, så de bedre kunne bedømme, hvilke tidsskrifter de skulle have i deres samling.

Men senere er impact factor blevet anvendt som kvalitetsstempel for tidsskrifter og forskerne, der bliver udgivet i dem - en opgave, som værktøjet oprindeligt ikke var tiltænkt.

Og det kan være problematisk, fortæller Marianne Gauffriau, der er forskningskonsulent på IT-Universitetet i København:

»Forskere kan risikere at blive bedømt på, om de har fået artikler udgivet i tidsskrifter med en høj impact factor. Problemet er bare, at tidsskriftet ikke altid afspejler, om forskerens artikel og forskning er god eller dårlig. Selv højt anerkendte tidsskrifter med en god impact factor kan udgive dårlige artikler,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Så det kan være problematisk, når man i nogle forskningsfelter tillægger impact factor for stor værdi - hvilket, vi ved, sker. For nogle forskere kan impact factoren have en betydning for, hvordan de anses af deres kolleger, om de kan få et job eller stige i rang,« siger hun og fortsætter:

»Det kan også have en virkning på, om forskerne får godkendt eller afvist en fondsansøgning og dermed modtage midler til at lave deres forskning.«

Det ironiske, tilføjer Marianne Gauffriau, er, at man aldrig ville opfinde et så simpelt mål, som impact factor er, til noget som helst videnskabeligt projekt:

»Men på trods af det, så bliver det stadig taget dybt seriøst - desuagtet al kritikken.«

\ Læs mere

Nature og Science: Prestige ikke lig med troværdigt indhold

Kan måske alligevel give et praj om kvalitet

Særligt inden for medicin bliver tidsskrifternes impact factor fortsat taget alvorligt, fortæller Annette Balle Sørensen. Hun har selv været forsker inden for molekylærbiologi og er nu ansat på Det Kongelige Bibliotek som seniorrådgiver, hvor hun blandt andet arbejder med forskningspublicering og -evaluering.

»Men det er en for letkøbt løsning. I stedet for at forholde sig i artiklerne, så forholder man sig i stedet til, hvor de er publiceret. Sat helt på spidsen kan det betyde, at man bliver fravalgt til en stilling, fordi man ikke har publiceret i tidsskrifter med høje nok impact factors.«

Annette Balle Sørensen tilføjer dog, at selvom impact factoren ikke i sig selv kan sige, om et tidsskrift er godt eller dårligt, så kan det måske alligevel give et indtryk af kvaliteten:

»Det er sådan, at de prestigefyldte tidsskrifter med høje impact factors får meget opmærksomhed, og det er langt vanskeligere at få en artikel optaget i disse. Det betyder, at forskerne som regel kun sender deres mest banebrydende forskningsresultater til disse tidsskrifter,« siger hun og afslutter:

»Så jeg vil sige, at impact factoren godt kan give et praj om, hvor godt et tidsskrift generelt er. Men man skal stadig være forsigtig med at sige, at artikler er gode alene fordi, de er publiceret heri.«

\ Læs mere

Pornomodel, sci-fi-forfatter og afdød forsker står bag fup-studiet, som fik WHO til at stoppe vigtige corona-forsøg

\ Læs mere

Fuptidsskrifter kan narre unge forskere