Hvad er god belysning, når synet ændrer sig?

Belysning påvirker, hvordan vi har det. Om vi føler os trygge eller sårbare, vågne eller søvnige. Du kender nok følelsen i en natklub eller et andet svagt oplyst rum, hvor det skarpe, stærke ovenlys pludselig bliver tændt, og den magiske atmosfære forsvinder.

Eller hvordan forårets første solrige dage efter de lange kolde vintermåneder fylder luften med glæde og løftet om lykkelige stunder.

I et nyt forskningsprojekt ved Aalborg Universitet i København studerer vi belysningens rolle, i takt med at synet ændrer sig med alderen.

Vores udgangspunkt er at studere lysets betydning hele vejen rundt: Ikke blot i forhold til de visuelle evner, men også de øvrige sanser samt det sociale aspekt.

Der er forsket meget i, hvilken slags belysning der generelt hjælper ældre mennesker til at udføre visuelle opgaver hurtigst og mest effektivt.

Men forskningsartiklerne og vores første fund viser også, at der er store individuelle variationer, og at generaliseringerne i mange tilfælde ikke holder stik. Derfor er det vigtigt at vurdere både belysningsbehov og håb individuelt.

Men hvordan gør vi det? Primært gennem interview med personer, der er direkte berørt.

Ikke kun én lyspræference

I årene 2023-24 sigter vi mod at interviewe 40 deltagere over 55 år. Som ph.d.-studerende har jeg desuden særligt fokus på at studere og udvikle metoder til at beskrive og registrere lysforhold i boligerne.

Fordi vi allerede ved, at der vil være store individuelle variationer i præference, forventer vi ikke at finde enkle svar på, hvad der er henholdsvis god eller dårlig belysning.

Vi håber i højere grad at kortlægge omfanget af variationer i lyspræferencer og finde måder at omfavne disse forskelle i designet af belysningen.

Det er i tråd med den universelle designforsknings principper, hvor vi tager højde for, at mennesker er forskellige, har forskellige behov, og at der er behov for mangfoldighed i designløsningerne.

Den måde, vi ser på, ændrer sig med alderen

Belysningsdesign til ældre har ofte fokuseret på, hvordan belysningen kan forbedre evnen til at se.

Strukturen af det aldrende øje ændrer sig, så mindre lys når nethinden, hvilket får særligt svagt oplyste situationer til at forekomme endnu mørkere.

Unge mennesker kan måske læse trykt tekst blot ved et levende lys, mens ældre sandsynligvis er tilbøjelige til at lede efter stærkere lyskilder, når de læser.

En anden almindelig ændring i det aldrende øje er spredningen af lys inde i øjet, hvilket resulterer i et mere ’tåget’ syn.

Forandringer i synsfeltets sammensætning er også almindelige: Nogle personer oplever et mere snævert synsfelt, andre får blinde pletter.

Dit syn er måske perfekt i dag, men på et tidspunkt vil disse ændringer også ske for dig.

Det er en vigtig og værdig sag at hjælpe ældre til at se bedre, men alligevel går noget ofte tabt i dette narrativ. Nemlig at belysning også påvirker, hvordan vi oplever rum (som eksempelvis ’dette rum føles meget lyst og luftigt’) samt os selv i rummet (’jeg føler mig let i dette rum’).

Den universelle designforsknings værdier understreger desuden, at belysningsdesign ikke kun skal understøtte visuelle opgaver, men også oplevelsen af at være i et rum og mulighederne for at deltage i fælles aktiviteter og interagere på lige fod med andre.

Tidligere forskning i den brede befolknings præferencer for boligbelysning i Danmark viser, at vi ofte i højere grad tænder lyset af atmosfæriske årsager end for at kunne se.

Lys påvirker den menneskelige oplevelse

Forskellige mennesker foretrækker måske forskellig belysning, selvom de har den samme diagnose. Vores personlighed, overbevisninger og kulturelle baggrund påvirker vores vurdering af vores omgivelser.

Som et eksempel på, hvordan tidligere erfaringer og overbevisninger kan påvirke vores lyspræferencer, har vi ved besøg hos vores deltagere bemærket, at mange af dem vælger, at de fleste af deres lamper er slukkede i hverdagssituationer.

En del deltagere fortæller, at de foretrækker, at det er mørkt, fordi det er hyggeligere. Et andet meget almindeligt argument er, at det er energisparende.

Deltagerne har en tendens til at tale om energispareaspektet med stolthed og glæde. De er glade for, at de sparer penge og er klimabevidste.

Som lysforskere kan vi argumentere for, at det ville være mere fordelagtigt for dem at bruge flere lyskilder, så det ville være lettere for dem at navigere, finde genstande og afværge fald.

Især i dag, hvor LED-lyskilderne ikke bruger så meget energi, sammenlignet med de gammeldags glødepærer.

Men er det værd at tilskynde, at lysniveauet øges, hvis det mindsker følelsen af ’hygge’ og glæden ved at spare på energien – og måske endda en følelse af at være ’skaber’ af sit eget hjem?

I den forstand er spørgsmålet om boligbelysning ikke kun visuelt og teknisk (som mange lysdesignere ser ud til tænke, når de designer til ældre), men også med psykologiske og filosofiske aspekter.

Forskellige tilgange til belysning

Ved hjælp af universel design kan vi forklare disse vinkler som en medicinsk/klinisk eller social forståelse af handicap.

Hvis vores forståelse af synsnedsættelse er rent lægefaglig, vil vi gøre vores bedste for klinisk at forebygge konsekvenserne af synstabet: ved hjælp af medicin og hjælpemidler, som briller, stokke og/eller speciel belysning.

Men hvis vi tilføjer en social forståelse af handicap og funktionsnedsættelse, inkluderer vi spørgsmål som:

Hvordan oplever hver enkelt sit synstab? Hvordan oplever de belysning? Hvilken slags støtte ønsker de?

Vi skal være bevidste om, at »diversitet i brugerbehov kræver diversitet i løsninger«.

I forskergruppen for universelt design tror vi på, at vi ved at kombinere medicinsk og social forståelse af synstab og belysning kan understøtte et bedre liv og skabe bedre levemiljøer.

For i sidste ende kræver anvendelsen af en universel designtilgang et inkluderende og tværfagligt perspektiv og en forståelse af menneskekroppen.

Ældre mennesker er ikke patienter, der har brug for lys for at blive ’reddet’. De er først og fremmest individer med følelser, håb og behov.

De fortjener, at deres belysning er både funktionel og hyggelig. Heldigvis for dem viser forskning, at det er muligt.

Læs mere om forskningsprojektet i denne Videnskab.dk-artikel: ’Lamperne i hjemmet kan gøre vores syn bedre. Men hvordan?’

Oversat af Stephanie Lammers-Clark